Danskerne er et af de folkefærd, der har været mest ved stemmeurnerne for at tage stilling til, om vi ville være med til diverse udbygninger af det europæiske samarbejde.
3. december handler det om, hvorvidt danskerne vil ændre på et af de fire forbehold, Danmark fik i 1993.
Folkeafstemning - her er det væsentlige
De danske vælgere kan spørges, hvis Folketinget ønsker det. Og de skal spørges, hvis der vurderes at være tale om suverænitetsafgivelse i henhold til grundlovens paragraf 20, og der ikke kan samles fem sjettedeles flertal for forslaget i Folketinget.
Af de 18 folkeafstemninger, der har været holdt i Danmark siden den første om salget af Vestindien i 1916, har de syv handlet om Danmarks forhold til det europæiske samarbejde (resultaterne er angivet i procent af gyldige stemmer): * 1972: Danmarks EF-medlemskab Stemmeprocent: 90,1 Resultat: Ja 63,3, nej 36,7 * 1986: EF-Pakken, der etablerede det indre marked Stemmeprocent: 75,4 Resultat: Ja 56,2, nej 43,8 * 1992: Maastrichttraktaten - fra EF til EU Stemmeprocent: 83,1 Resultat: Ja 49,3, nej 50,7 * 1993: Maastrichttraktaten inklusiv de fire danske forbehold i Edinburghaftalen Stemmeprocent: 86,5 Resultat: Ja 56,7, nej 43,3 * 1998: Amsterdamtraktaten, der forberedte EU's udvidelse og gjorde blandt andet Schengensamarbejdet og asyl- og indvandringspolitik overstatsligt Stemmeprocent: 76,2 Resultat: Ja 55,1, nej 44,9 * 2000: Euroen Stemmeprocent: 87,6 Resultat: Ja 46,8, nej 53,2 * 2014: Patentdomstolen Stemmeprocent: 55,9 Resultat: Ja 62,5, nej 37,5 Kilder: Danmarks Statistik, Indenrigsministeriet og EU-Oplysningen. /ritzau/
