FAKTA: Det går Start-up Denmark ud på

Regeringen vil have flere udenlandske iværksættere til Danmark. Det skal ske med ordningen Start-up Denmark.

Regeringen kommer i denne uge med et reformudspil, der skal trække flere internationale vidensarbejdere til Danmark.

Udspillet fremlægges af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) og skatteminister Morten Østergaard (R).

Et af de i alt fire ben i udspillet har fået navnet Start-up Denmark, der skal gøre det lettere for internationale iværksættere at slå sig ned i Danmark:

* Start-up Denmark er en ordning for udlændinge fra tredjelande, der gerne vil åbne selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark. Ordningen skal bidrage til nye virksomheder, der er internationalt orienterede, hvilket kan øge eksporten.

* For at komme ind på ordningen skal iværksætteren sende sin ansøgning med en forretningsplan til et udvalg, der blandt andet skal bestå af erhvervskonsulenter fra de regionale væksthuse.

* Hvis udvalget vurderer, at forretningsideen har potentiale, vil ansøgningen blive videresendt til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der så giver en egentlig opholdstilladelse.

* Den første tilladelse gives for to år, men kan forlænges med yderligere tre år.

* Det forventes - med nogen usikkerhed - at der vil blive givet 50 tilladelser det første år. Tallet vil formentlig stige i takt med markedsføringen af ordningen.

* Ifølge udspillet skal ordningen i første omgang løbe i en treårig forsøgsperiode.

Kilde: De Radikales iværksætterordfører Nadeem Farooq.

/ritzau/

 
Emneord: Fakta, Udspil, Start-up Denmark, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også