FAKTA: Her er hovedindholdet i Klimaaftalen

Klimaaftalen fra COP21 behandler CO2-nedskæringer, finansiering, byrdefordeling, evaluering og klimaskader.

De vigtigste punkter i klimaaftalen fra COP21-topmødet i Paris - læs meget mere på mødets hjemmeside:
 
FORMÅL
At holde den globale temperaturstigning "et stykke under" 2 grader celsius i forhold til førindustrielt niveau - og 1,5 grader, hvis det er muligt.

HVORDAN 

Verden stiler mod, at udledningen af drivhusgasser topper "så snart som muligt" - med "hurtige reduktioner" derefter. I anden halvdel af dette århundrede skal der være balance mellem CO2-udslip fra aktiviteter som energiproduktion og landbrug og den mængde CO2, der kan opsuges af naturen eller ved såkaldt CCS (CO2-lagring i undergrunden). Teksten indeholder ingen konkrete mål og undgår ordet "kulstof-neutralitet", som oliegiganter som Saudi-Arabien har været voldsomt i mod.


BYRDEFORDELING

I-lande, som har forurenet atmosfæren længst, skal føre an i de absolutte CO2-nedskæringer. Ulande, der har brug for at afbrænde kul for at skaffe energi til deres voksende befolkninger, opfordres til "med tiden" at skære i forbruget. Rige lande opfordres til økonomisk at støtte ulandes CO2-reduktioner.

 
MÅLING AF FREMSKRIDT
I 2018, to år før aftalen træder i kraft, vurderer landene effekten af deres indsats for at bremse global opvarmning og reviderer deres planer for CO2-reduktioner i 2020. 17 lande har indleveret klimaplaner frem til 2025, mens 169 lande har planer frem til 2030, blandt andre EU. Når aftalen træder i kraft, skal den fælles indsats revurderes med femårs intervaller fra 2023.
 
FINANSIERING
Industrilande skal sikre penge til at hjælpe ulande med omstilling til grøn energi og styrke deres forsvar mod klimaforandringer som tørke, oversvømmelser eller storme. Finansieringen skal øges løbende, og de rige lande skal rapportere hvert andet år om udbetalt eller påtænkt støtte. 
 
De rige landes løfte fra klimatopmødet i København om at mobilisere 100 milliarder dollar årligt i klimastøtte til ulandene fra 2020 er blevet flyttet fra den juridisk bindende kerneaftale. Det står nu i en separat, ikke-bindende "beslutningsdel" og betegnes "et gulv". Beløbet skal hæves i 2025.
 
KLIMASKADER ("Loss & Damage")
Lavtliggende østater og fattige lande er mest udsatte for klimaforårsaget stigning i havenes vandstand og andre virkninger af klimaforandringer. De får anerkendt nødvendigheden af at "hindre, mindske og håndtere tab". Men de udsatte lande får ikke ordet "erstatningsansvar" med i teksten.
 
Kilder: UNFCCC (FN's klimasekretariat), AFP
 
/ritzau/
Emneord: COP21, Klimaambitioner, Klimaindsats, Udland, Klimaforandringer, Paris, Frankrig
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 14.12.15 Frej Schmedes
    Snydt igen

    Forrådt - igen

    Med vedtagelsen af COP21-aftalen i Paris er vi på trods af, hvad alle de veltilpassede klima-ngoer påstår kommet fra asken til ilden.
    Kravet var to grader. I stedet fik vi læbebekendelser til 1,5 grad, som i denne sammenhæng har den behagelige sideeffekt for de rige og magtfulde, at man luller ofrene ind i den tro, at når der sigtes på dette mål, må der da være en vis mulighed for at forøgelsen af atmosfærens gennemsnitstemperatur i det mindste ikke overstiger 2 grader. Det er regning uden vært. Alle ved det og alt for mange tror på, at der i dette system, COP, stadig er mulighed for at sætte farten op og nå målet i tide. Denne forfængelige tro på mirakler understøttes af alle de stormægtige såkaldte NGO-er, som har masser af forbehold, men alligevel lader vide, at Paris var et skridt på vejen til frelse. Vi skal blot bevare vores overtro på de almægtige forhandlere. Så vil resultaterne vise sig hen ad vejen.

    Når det gælder klimaet og ligheden kan man ikke lave bindende traktater med passende sanktioner, men når det handler om korporative 'handels- og samarbejdstraktater' er der ingen smalle steder. Når profitten og korporationernes overtag i forhold til demokratiet skal cementeres regner man med effektive og drakoniske sanktioner for traktatbrud. For at føje spot til skade vil selv de mindste nationale foranstaltninger mod klimakatastrofen kunne indankes af de 'skadelidte', som derved mister forventede profitter af deres investeringer.

    I samme stund, som magterne vedtager fuskeriet i Paris udkæmper de fortsat verdens krige om de sidste kulbrinter - som jo skulle blive i jorden - med samme eller endog højere intensitet, som da da denne kamp gik ind i overdrive for femogtyve år siden. Det giver naturligvis ingen mening for almindelige jordbrugere og lønslaver. De døde, de døende og de sultende nævner vi ikke. Det er denne absurditet, som Greenpeace, Avaz, WWF og alle de andre skødehunde dækker over ved at påstå, at vi er på vejen hinsides fossile brændsler. Hvad tænker de på?

    Verdens exceptionelle (enestående) stat, USA, kræver at CO2-udledningerne fra dens megalomane rustnings- og krigsindustri ikke tælles med i de samlede udledninger. Samme militærmaskine er verdens største CO2-udleder. Den exceptionelle stats kamp for verdenshegemoni ansporer alverdens andre magter til at kaste endnu flere midler ind i våbenkapløbet. Det fordyrer naturligvis hver eneste enhed af fossile brændsler, der udvindes. Af grunde, som vi lades i tvivl om anser verdens magter kampen om disse dyre dråber , klumper og gasser for essentiel.

    I samme åndedrag er store dele af verdens klimabevægelser optaget af at fortælle os, at de fossile brændsler snart bliver ganske overflødige og vil ende som strandede værdier. Undskyld, men det giver ikke mening. Der er noget, der halter.

    Verden er fuld af penge, som bliver brugt til spekulation, fordi de ikke kan investeres med tilstrækkelig profit. Det gælder især, når der skal overføres finansielle midler og teknologi til udviklingslandenes klimaomstilling - ja, og de udviklede landes ditto for så vidt.

    Rent klimateoretisk er vedtagelsen i Paris en skandale. Den er, som så mange har påpeget, en lang serie af krumspring for at undgå det eneste fornødne, nemlig at vi drastisk og øjeblikkeligt nedsætter forbruget af fossile brændsler. Klimaets redning er udsat på ubestemt tid. Det kan vi ikke leve med.

    COPs har ikke længere nogen autoritet, om de nogensinde har haft det. De klimabevægelser, som ikke kan eller vil tage bestik af denne situation er ikke betegnelsen værdig.
    Niels-Holger Nielsen

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også