FAKTA: Kommission vil udbyde flere offentlige opgaver

Flere offentlige opgaver skal sendes i udbud, anbefaler Produktivitetskommissionen i sin sjette rapport.

Hvis produktiviteten i det offentlige skal fremmes, så skal flere opgaver sendes i udbud, lyder det fra Produktivitetskommissionen i rapporten Offentlig-privat samarbejde.

Her er kommissionens anbefalinger:

* Offentlige myndigheder skaber konkurrence om alle de offentlige opgaver, der egner sig til konkurrenceudsættelse.

* Offentlige ordregivere udformer udbudsmateriale, så det er attraktivt for så mange kvalificerede leverandører at byde på det som muligt, herunder udenlandske leverandører.

* Offentlige ordregivere undgår at tage særlige hensyn til lokale leverandører og undgår at bruge sociale klausuler i offentlige kontrakter og indkøbsaftaler.

* Offentlige ordregivere erstatter så vidt muligt aktivitetskrav og detaljerede krav til produktspecifikationer med funktionskrav i udbudsmaterialet, så der bliver skabt gode muligheder for nytænkning og innovation.

* Offentlige ordregivere skaber hyppig og dynamisk konkurrence om en opgave under hensyntagen til, at der kan være gevinster ved at indgå langvarige kontrakter med private leverandører.

Kilde: Produktivitetskommissionen, Analyserapport 6 Offentlig-privat samarbejde.

/ritzau/

 

Emneord: Fakta, Produktivitet, Offentlig-privat samarbejde, OPS, Produktivitetskommissionen
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også