Fakta om OK14: Forligsmand fremlægger mæglingsforslag

Ledelse

17/03/2014 10:10

De sidste overenskomster er på plads. Forligsmanden er klar med et mæglingsforslag for 35.000 lønmodtagere.

* Mandag 17. marts fremlægger forligsmanden Asbjørn Jensen et mæglingsforslag efter forhandlinger mellem LO og DA i Forligsinstitutionen. Forslaget omfatter overenskomster for de sidste grupper blandt omkring 600.000 privatansatte, hvoraf de fleste har fået fornyet deres overenskomst med tre år.

* Mæglingsforslaget omfatter blandt andre:

* Slagteri: Forligsmanden opgav onsdag aften at få Fødevareforbundet NNF og DI til at opnå forlig om en overenskomst for 9000 slagteriarbejdere.

* Blik og Rør: Forhandlingerne om overenskomster for omkring 8000 VVS'ere mellem fagforbundet Blik og Rør, Dansk Metal og arbejdsgiverne i Tekniq er også brudt sammen.

* Malerne: Malerforbundet forhandler overenskomster med Danske Malermestre og Dansk Byggeri på vegne af 5000 malere. Forhandlingerne er brudt sammen.

* Teknikere: Forhandlingerne om overenskomster for op mod 3000 teknikere, designteknologer og konstruktører i Teknisk Landsforbund (TL) er brudt sammen.

TL har Forligsinstitutionen forhandlet med arbejdsgiverne i Tekniq, Dansk Byggeri og Dansk Mode & Textil, men parterne afventer mæglingsforslaget fra forligsmanden.

* Hertil kommer flere mindre områder under LO med mindre end 1000 lønmodtagere. Det omfatter godt 900 HK/Privat-medlemmer i luftfartsselskabet SAS, som lørdag 15. marts forlod forhandlingsbordet.

/ritzau/

 

Mest Læste

Annonce