FAKTA: Sådan ser aftalen om nye milliarder til Dong ud

Goldman Sachs, ATP og PFA skyder 11 milliarder kroner ind i Dong, mens statens andel falder.

Den endelige aftale om tilførsel af 11 milliarder kroner til Dong Energy er ikke faldet endelig på plads. Men her er de væsentligste vilkår for den forventede aftale:

* De nye aktionærer tegner aktier i Dong Energy for i alt 11 milliarder kroner. Heraf står Goldman Sachs for otte milliarder kroner, ATP for 2,2 milliarder kroner og PFA for 0,8 milliarder kroner.

* Aktietegningen er baseret på en værdiansættelse af Dong Energy på 31,5 milliarder kroner.

* Parterne er enige om i de kommende år at arbejde frem mod en børsnotering.

* De nye aktionærer har ret til at sælge deres aktier til staten på nærmere fastsatte vilkår, hvis ikke Dong Energy er børsnoteret inden foråret 2018.

* De nye aktionærer bliver repræsenteret i bestyrelsen og får en vis mindretalsbeskyttelse i form af vetorettigheder på udvalgte punkter.

* De eksisterende mindretalsaktionærer vil kunne tegne nye aktier i Dong Energy på samme vilkår, så de kan fastholde deres nuværende ejerandele.

* Aftalen, der er betinget af blandt andet tilslutning fra Folketingets Finansudvalg, forventes gennemført i slutningen af januar.

* En række skatteeksperter, borgmestre, tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), DF, EL samt Mogens Lykketoft (S) har kritiseret handlen. Enhedslisten har kaldt finansminister Bjarne Corydon (S) i samråd om sagen tirsdag.

* Ifølge aftalen vil Goldman Sachs' ejerandel i Dong blive placeret i selskabet New Energy Investment, der er hjemhørende i Luxembourg. Det har mødt kritik fra både skatteeksperter og politikere.

* Ifølge DR sker salget af en andel af Dong til et uigennemskueligt netværk af skuffeselskaber i skattely. Det viser en gennemgang af selskabsoplysninger fra blandt andet Luxembourgs virksomhedsregister.

* Kritikken går også på, at Goldman Sachs er blevet lovet vetoret over blandt andet ændringer i Dongs øverste ledelse og strategi.

* Ejerstrukturen i Dong Energy lyder på, at statens ejerandel vil blive reduceret fra de nuværende 81 procent til cirka 60 procent.

* De nye aktionærers – Goldman Sachs, ATP og PFA – ejerandel vil blive 26 procent. Goldman Sachs får en ejerandel på cirka 19 procent.

* De eksisterende mindretalsaktionærers – SEAS-NVE, SE Energi, Insero Horsens, Nyfors Entreprise og Galten Elværk – ejerandel bliver reduceret fra de nuværende 19 procent til 14 procent.

/ritzau/

 

Emneord: DONG, Kapitalaftale, DONG Energy, Goldman Sachs, ATP, PFA, Folketingets Finansudvalg
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 10.09.19 Politik
    Ministre på charmetur for dansk erhvervsliv

    Erhvervsministeren tager til Silicon Valley for at få indsigt i de muligheder, som teknologi skaber for vores samfund. Fødevareministeren tager til Kina for at hjælpe med salget af danske landbrugsvarer.

  • 03.11.16 Ledelse
    Den Offentlige Servicepris gik til tre kommuner og ATP

    ATP blev samlet vinder, men også Københavns, Frederiksberg og Vejen kommuner tog priser da Den Offentlige Servicepris blev uddelt forleden.

  • 07.01.16
    Danske virksomheder skal udtænke fremtidens energisystem

    I dag sætter energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt gang i et branchesamarbejde med DONG Energy, Danfoss, Vestas og andre af Danmarks energispydspidser, der skal udvikle morgendagens smarte energisystem baseret på vedvarende energi.

  • 20.10.14 Infrastruktur
    Staten køber gaslager i Stenlille

    Energinet.dk har i dag underskrevet en købsaftale om køb af DONG Energys gaslager i Stenlille for 2,25 milliarder kroner. Godt for Danmarks forsyningssikkerhed lyder det fra klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen

  • 16.03.12 Bæredygtighed
    Kick-off på stort bioethanolprojekt

    EUDP, som hører hjemme i Energistyrelsen, har via midler afsat på Finansloven, givet tilsagn om støtte på op til 9,8 millioner kroner til udvikling af forretningsplaner for en kommende bioethanolfabrik i Måbjerg mellem Holstebro og Struer.