Familier skal mødes med en samlet indsats

Lolland Kommune vil i løbet af de næste to år arbejde intensivt med at udvikle en sagsbehandlingsmetode, der går på tværs af sektorer, og som tager udgangspunkt i den enkelte borgers eller families samlede situation. Formålet er at flere børn og voksne fra udsatte familier kommer ind i et positivt livsforløb.

Projektet er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen, der har udvalgt Lolland Kommune som en af 10 kommuner, der får 10 millioner kr. i støtte til at arbejde med helhedsorienterede indsatser for udsatte familier. Midlerne giver kommunen mulighed for at gå i dybden med, hvordan man ved hjælp af nye samarbejdsgange kan lykkes bedre med at skabe forandring for 20-25 familier. Det ser Borgmester Holger Schou Rasmussen frem til:


”Det er vigtigt, at vi i Lolland Kommune bliver bedre til at samarbejde på tværs, for familiernes livsforløb går jo også på tværs af organisationen. Samtidig er der ikke to familier eller problemstillinger, der er ens. Så frem for at arbejde med færdige pakker og løsninger, skal vi tænke på hver enkelt borger eller familie som unik og med unikke behov,” siger han.

Et af projektets mål er netop, at kommunen i højere grad skal indrette sig efter borgerne, i stedet for at borgerne er nødt til at tilpasse sig kommunens systemer. Der vil derfor blive arbejdet for at skabe én indgang til kommunen. Derudover får familierne selv en større rolle i processen med at finde frem til, hvilke udfordringer og mål der er vigtige at arbejde med.

”Det gode samarbejde med familierne betyder utroligt meget, når vi ønsker at opnå gode resultater og styrke det aktive medborgerskab. Enhver er ekspert i sit eget liv, og derfor bør vi altid søge at inddrage familierne og få dem med på banen helt fra starten,” pointerer Holger Schou Rasmussen.

Kernen i den nye tilgang til udsatte familier bliver et tværsektorielt ressourceteam, som består af: Dagtilbud, Social og Sundhed (kommunalt/regionalt), Misbrugskonsulent, Børn og Unge, Skole, Arbejdsmarked, Ydelseskontoret (arbejdsmarkedet) og Kultur og Fritid.

 
Emneord: Helhedsindsats, Udsatte familier, Holger Schou Rasmussen
Lolland Kommune på DenOffentlige.dk Lolland Kommune
Aktivitet: Artikler: 28 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 22.03.14 Annette Munch
    et prisværdigt initiativ - på tide!

    det kunne være fantastisk om Arbejdsmarkedstyrelsen kunne samarbejde tilsvarende på tværs med Socialstyrelsen, sundhedstyrelsen, og de andre relevante parter, så man også centralt opdager de retlige og administrative barrier, herunder kontoplaner, refusions- og tilskudsordninger der modarbejder hinanden der spænder ben for den relevante rettidige indsats. Det ligner til forveksling det projekt Huset Zornig har rejst landet rundt med

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også