Men blandt spareideerne i Mariagerfjotd er, at nogle af handicappede beboere i højere grad kunne lave aktiviteter med udgangspunkt i boligen, i stedet for at skulle ud i aktivitetstilbuddene for at lave dem, fortæller DR Nordjylland.

Far til 21-årig handicappet: Min datter isoleres i sit hjem

Handicappede isoleres fuldstændigt i deres eget hjem. Sådan lyder kritikken af et spareforslag i Mariagerfjord Kommune, der lægger op til, at handicappede ikke længere skal ud af huset til oplevelser og aktiviteter. I stedet skal de i langt højere grad sættes i gang hjemme i deres botilbud. Det fortæller DR Nordjylland.

- Det er jo en katastrofe, mener Torben Jensen fra Hobro.

Han er far til 21-årige Mia, der har Downs Syndrom og bor på et botilbud. Og faderen er bekymret for kommunens spareplaner.

- Man ønsker jo det bedste for sit barn og derfor gør det mig ked af det. Min datter og mange andre vil få et liv, der er isoleret fra det omkringliggende samfund, siger Torben Jensen.

Ifølge handicapchef i Mariagerfjord Kommune, Peer Heitmann, skal der spares to millioner kroner, men han lægger vægt på, at intet er besluttet endnu.

Men blandt tankerne i forbindelse med besparelserne er altså, at nogle af de handicappede beboere i højere grad kunne lave aktiviteter med udgangspunkt i boligen, i stedet for at skulle ud i aktivitetstilbuddene for at lave dem.

- Der er måske nogen, der kan have et lige så indholdsrigt liv, ved at tage udgangspunkt i deres eget liv, siger handicapchefen.

I foreningen for udviklingshæmmede, LEV, bekymrer det, at flere og flere kommuner, ifølge dem, skærer i handicappedes tilbud. Det fortæller politisk konsulent, Thomas Gruber.

- Vi ser det som en rigtig trist udvikling, der gør op med årtiers enighed om, at selvfølgelig har handicappede også ret til at komme ud og få et miljøskifte - altså at komme ud fra det sted, hvor de bor til dagligt, siger han.

21-årige Mias far, Torben Jensen, mener, at kommunens forslag er at gå for langt. Også selv om der skal spares.

- Det er jo de her menneskers hverdag, man slår i stykker, siger faderen til DR Nordjylland.

Emneord: Handicap, Handicappolitik, Botilbud, Besparelser, Downs Syndrom, Mariagerfjord Kommune
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 17.09.14 Preben Jensen
    vedr. Torben Jensens datter på 21 år

    Kære Torben. jeg har stor forståelse for dine meninger vedr. din datter.Som jeg altid ville støtte, såfremt jeg havde mulighed for det. Du skal forstå at det er en politisk beslutning, så det er politikerne du skal kontakte, såfremt du skal opnå et bedre resultat, TORBEN på med vanten, få fat i formanden og etablere et møde med det politiske system.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også