Børnefødselsdage, fodboldkampe, fritidsklubber og legeaftaler.
Det er helt essentielle dele af mange danske børns hverdag.
Men for mange af de børn, der vokser op i fattigdom, er der ikke plads til de sociale aktiviteter i budgettet. Og det kan ifølge både politikere og socialrådgivere også ramme hårdt blandt flygtningebørn, der skal leve af den nye nedsatte integrationsydelse.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet regner med, at 11.900 børn i 2016 vil leve i familier, der er på integrationsydelse - og at tallet ventes at være næsten fordoblet til 22.000 allerede året efter.
Tænketanken AE-rådet (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd) forventer, at en stor andel af de påvirkede børn vil komme til at leve under fattigdomsgrænsen.
Ifølge Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening, kan integrationsydelsen blive et stort problem for familiernes yngste medlemmer. Fattigdommen betyder nemlig ikke bare, at børnene må undvære fødselsdagsfester og sportsaktiviteter.
- Det er skadeligt, når børnene ikke kan integrere sig i det sociale liv, de bliver placeret i. Hvis de ikke har råd til at være med til børnefødselsdage eller med i fodboldklubben, kan de blive isoleret fra fællesskabet, siger Majbrit Berlau.
I sidste ende frygter Majbrit Berlau, at den lave integrationsydelse og det lille rådighedsbeløb kan få konsekvenser for børnenes mulighed for at blive integreret i det danske samfund.
- De får ikke fodfæste i Danmark, når der ikke er råd til at blive en del af det sociale fællesskab, og det skaber mistrivsel og grundlag for mobning.
- Vi ved af erfaring, at de børn, der kommer fra lavindkomstfamilier generelt får dårligere uddannelser. Det at leve fattigt og vokse op fattigt er dårligt for uddannelsesniveauet, siger hun.
Også Trine Torp, socialordfører for SF, er bekymret for børnene.
- Jeg er ret overbevist om, at det vil sætte en kæp i hjulet for integrationen. Jeg tror samtidig, det vil betyde, at der kommer flere udgifter til kommunerne, siger Trine Torp.
Hun forudser, at det vil skabe mange sociale problemer for både børnene og deres familier. Hvis familierne ikke har råd til at lade børnene være sociale og deltage på lige fod med andre børn, vil det kræve, at kommunerne griber ind.
- Skoler, daginstitutioner og fritidstilbud ved godt, at det er helt afgørende for børn, at deres familier har et minimumsrådighedsbeløb for at kunne deltage socialt.
- Jeg håber, at man vil være villig til at støtte kommunerne, der vil stå med de ekstra udgifter, siger hun.
Majbrit Berlau er enig i, at der skal tages ansvar for børnene, der ikke kun er udfordret af fattigdom, men også af at være nye i Danmark.
- Det er vigtigt at huske, at vi har at gøre med børn, der i forvejen står foran en stor opgave, fordi de skal lære et nyt sprog, et nyt skolesystem og et nyt land at kende.
- Vi har alle et samfundsansvar for at få de her børn til at føle sig hjemme, for mange af dem skal være her i rigtig mange år. Børnene skal ikke skille sig mere ud, end de gør i forvejen, siger hun.
/ritzau/
