Fem spørgsmål til Bjarne Corydon om ulighed

- Vi styrer ikke den økonomiske politik efter gini-koefficienten, lyder det fra finansministeren.

En ny beregning fra Finansministeriet viser, at regeringens samlede politik vil mindske den såkaldte gini-koefficient, som beskriver den økonomiske ulighed i samfundet. Jo lavere koefficient, jo mindre ulighed.

Ritzau har spurgt finansminister Bjarne Corydon (S), hvor vigtigt spørgsmålet om ulighed er for regeringens politik.

Spørgsmål: Hvad tænker du, når du ser Finansministeriets beregning?

- Jeg synes, det er en meget nyttig opgørelse at få lavet, fordi den giver en korrektion af den debat, der har været om regeringens politik i forhold til lighed og ulighed. 

- Man kan se af svaret, at når man lægger tingene rigtigt sammen og tager et helhedsbillede af det, vi har gjort, så har det været med til at mindske indkomstforskellene i Danmark.

- Jeg vil gerne understrege, at det ikke er vores politik, at gini-koefficienten er det eneste, der spiller en rolle i forhold til lighed og ulighed. 

- Jeg tror personligt, at den reform, der vil bidrage allermest til ligheden i Danmark, er folkeskolereformen, og den er slet ikke afspejlet i gini-koefficienten.

Spørgsmål: Er det et selvstændigt mål for regeringen at mindske koefficienten?

- Det er et selvstændigt mål i bred forstand at få løftet de mennesker, der har det sværest. Det kan måles på mange andre parametre end gini-koefficienten, og det kan gøres med mange andre midler end dem, der handler om skatter og indkomstoverførsel.

Spørgsmål: Hvis man kigger på de forskellige elementer i beregningen, er det den fremtidige vækst i den offentlige sektor, der gør, at gini-koefficienten bliver mindre. Så kan man vel ikke sige, at den politik, I har gennemført, har haft en mindskede effekt på uligheden?

- Du skal have et helhedsbillede, hvis du vil have en helhedsdiskussion. Og med til det billede hører det råderum, vi har sikret os med reformer, og som vi kan og vil prioritere på fællesskabet.

Spørgsmål: Men er det forkert at sige, at den del af politikken, der skal bringe gini-koefficienten i minus, ikke er realiseret endnu?

- Det er sådan, at politikken er tilrettelagt. I overensstemmelse med vores forsigtighedsprincip sørger vi for at finde pengene, før vi bruger dem.

Spørgsmål: Hidtil har jeres reformer samlet set øget gini-koefficienten. Kan du garantere, at I ikke laver nye reformer frem mod 2020, som udligner effekten af det øgede offentlige forbrug?

- Det hverken kan eller vil jeg garantere. Der er langt bredere perspektiver, du skal have i betragtning, hvis du vil have et dækkende billede af, hvordan det går med ulighed og lighed i Danmark. Men det er da tilfredsstillende, hvad den her beregning viser, mener finansminister Bjarne Corydon.

FAKTA: Sådan har regeringens politik påvirket uligheden

Her kan du se, hvilken betydning de politiske aftaler og reformer har haft for uligheden i Danmark.

I et nyt svar til Folketinget løfter Finansministeriet sløret for en beregning af, hvilken effekt de seneste års økonomiske politik har haft på den såkaldte gini-koefficient.

Koefficienten angiver ulighed i indkomstfordelingen og svinger mellem nul og en. 

Hvis alle mennesker i Danmark havde samme indkomst, ville gini-koefficienten være nul, mens den ville være en, hvis en enkeltperson havde al indkomst i samfundet.

Typisk omregnes koefficienten dog til procent, således at toppunktet er 100 i stedet for en.

Jo højere gini-koefficienten er, jo større ulighed er der i indkomstfordelingen i samfundet.

Ifølge tal fra Eurostat var gini-koefficienten i Danmark på 27,5 procent i 2013 mod 28,1 i 2012 og 27,8 i 2011. 

Ser man over en 10-årig periode, er koefficienten steget, og i 2003 lød den på 24,8 procent. 

På tværs af EU's 28 medlemslande var gini-koefficienten i 2013 på 30,5 procent.

Her kan du se, hvordan den nuværende regeringspolitik har påvirket gini-koefficienten (tallene er afrundede, og der kan derfor være afvigelser i de sammenlagte tal):

* Finanslovaftaler:
2012: -0,10 procentpoint
2013: -0,02
2014: -0,01
2015: -0,04
I alt: -0,18 procentpoint

* Reformer:
Skattereform (2012): +0,27 procentpoint
Reform af førtidspension og fleksjob (2012): +0,07
SU-reform (2013): +0,10
Kontanthjælpsreform (2013): +0,07
Vækstplan DK (2013): -0,02
Sygedagpengereform (2013): +0,01
Vækstpakke (2014): +0,08
I alt: +0,58 procentpoint

* Offentligt forbrug:
Faktisk vækst 2012-2014: -0,19 procentpoint
Planlagt vækst 2015-2020: -0,59
I alt: -0,79 procentpoint

* Samlede effekter:
Samlet effekt: -0,39 procentpoint
Effekt uden offentligt forbrug: +0,40 procentpoint
Effekt uden planlagt, offentligt forbrug (Ritzaus beregning): +0,20 procentpoint

Kilder: Finansministeriet, Den Store Danske, Eurostat

 

Emneord: Finansministeriet, Ulighed, Bjarne Corydon, Regering, Reformer, FV2015, Økonomisk vækst, Socialøkonomisk strategi
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også