Femern-tunnelen gavner biodiversiteten

Livet i Femern Bælt vil få glæde af to nye stenrev i forbindelse medbyggeriet af Femern-forbindelsen

Livet i havet får glæde af den kommende Femern-tunnel mellem Danmark og Tyskland. Planter og dyr i Femern Bælt kan se frem til et nyt stenrev oven på sænketunnelen, der vil blive et godt levested for mange af Femern Bælts dyre- og plantearter.

"Der er tale om et meget stort naturgenopretningsprojekt. Og der er ingen tvivl om, at det vil øge biodiversiteten i Femern Bælt, når tunnelen står færdig”, siger Anders Bjørnshave, miljøchef i Femern.

Femern-tunnelen bliver, med en længe på 18 kilometer, verdens længste sænketunnel af sin art. Tunnelen består af 79 store betonelementer, som støbes på land, flådes ud og kobles sammen i en rende, der på forhånd er udgravet i havbunden.

Når tunnelen ligger færdigbygget i renden, dækker entreprenørerne den til med sand, grus og sten, så tunnelen går i ét med havbunden. For at beskytte tunnelen mod ankre eller synkende skibe, bliver der placeret et lag af store sten oven på den nedgravede tunnel.

Midt i Femern Bælt vil tunnelen være dækket af sand, men ved kysterne rager tunnelen et lille stykke op over havbunden, og her vil disse store sten fungere som et nyt rev.

EN GEVINST FOR HAVETS DYR OG PLANTER

Ud over det beskyttende stenlag direkte oven på tunnelen, så bliver der som led i miljø-kompensationen for Femern-forbindelsen oprettet et enormt kunstigt rev ved Sagas Bank lidt syd for tunnelen på omkring 25 hektar.

Dette rev ligger i et område, hvor der tidligere er foregået stenfiskeri, hvilket har forringet vilkårene for dyr og planter.

"Omfattende stenfiskeri har igennem årene fjernet mange af de store sten på havbunden langs de danske og tyske kyster. Det har betydet, at livet på havbunden er blevet fattigere. For dyrene i havet giver de nye stenrev både føde og skjulesteder”, siger Anders Bjørnshave.

Danmarks største menneskeskabte stenrev ligger i dag ved den gamle Lillebæltsbro. Det blev bygget – ikke for miljøet – men i forbindelse med en redningsaktion for den over 80 år gamle bro, der i årenes løb er sunket 70 centimeter.

Takket være ny viden om undergrunden i Femern Bælt, kunne eksperter redde Lillebæltsbroen ved hjælp af omkring 140.000 kubikmeter sten, der blev lagt mellem bropillerne. Øst og vest for broen blev der lagt to yderligere rev på lavt vand.

Økosystemet tager over

Kort tid efter kunne dykkere se søstjerner og søanemoner slå sig ned på stenene, og i dag er stenrevene ved Lillebælt hjemsted for rigtig mange dyr og planter.

Almindelige dyr på revet er krabber, søstjerner, konksnegle og søpindsvin. Huler og sprækker imellem stenene har tiltrukket fisk som kutling og havkaruse. Også sjældne fisk som buskhoved, sortvels og hårhvarre er set imellem stenene.

De forskellige fisk søger både skjul og føde, og nogle kommer også for at yngle. Stenene er desuden vigtige hæftesteder for eksempelvis de store brunalger. De har ingen rødder, men en hæfteskive og derfor behov for sten for at kunne sætte sig fast og gro.

Biodiversiteten i Femern Bælt vil derfor få et stort løft med etableringen af de nye stenrev.

”Erfaringerne fra både Lillebælt og Øresundsforbindelsen viser, at de nye rev meget hurtigt tiltrækker små og store dyr, der bliver til mad for fisk og større pattedyr som marsvin. Populært sagt bygger vi en buffet oven på tunnelen”, siger Anders Bjørnshave.

Femern A/S på DenOffentlige.dk Femern A/S er et datterselskab af det danske, statsejede Sund & Bælt Holding A/S, under Transport- Bygnings og Boligministeriet. Femern A/S har til opgave at planlægge og opføre en fast forb...
Aktivitet: Artikler: 18 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også