Finanslovaftale: Ny behandling til kræftramte børn

Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om at afsætte 275 millioner til etablering af Danmarks første center for partikelterapi.

Partikelterapi er en forholdsvis ny og skånsom behandlingsform, der har vist et stort potentiale i behandlingen af især kræftramte børn eller voksne med kræft på følsomme steder, eksempelvis hjernekræft. Derfor er regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti enige om at afsætte 275 millioner kroner i tilskud til etablering af et nyt, nationalt center for partikelterapi på Det ny Universitetshospital ved Århus. Det er i dag ikke muligt at blive behandlet med partikelterapi i Danmark.
"Når vi ikke har behandlingen i Danmark, er det i mange tilfælde den bedste mulighed at tage imod behandling i udlandet. Men det er klart, at for eksempel Houston ligger meget langt væk for en familie i en yderst sårbar situation, og det er da rigtig svært for både den kræftramte og den nærmeste familie og venner. Derfor glæder jeg mig til, at de afstande, man skal flytte sig over, ser ud til at blive langt, langt mindre i fremtiden", siger sundhedsminister Astrid Krag.
I dag sender man kræftramte børn til udlandet, typisk Houston i USA, hvis det vurderes, at partikelbehandling kan gavne patienten. Det kan dog være svært for et meget sygt barn og familien at skulle ud på en lang rejse og opholde sig i længere tid i udlandet.
"Danske kræftpatienter har krav på den bedste behandling, så vi redder så mange liv, som overhovedet muligt. Og med det potentiale, der er i partikelterapi, skal vi selvfølge også kunne tilbyde danske patienter behandling herhjemme. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu kommer et helt afgørende skridt videre mod etableringen af et dansk center for partikelterapi", siger sundhedsminister Astrid Krag.
Det nationale center for partikelterapi, som på sigt skal behandle op imod 1.200 patienter årligt, forventes at stå klar om cirka fire år. Udover det statslige anlægstilskud vil anlægget skulle finansieres ved regional medfinansiering samt ved at søge bidrag fra private fonde.
 

Fakta om partikelterapi:
Ved partikelterapi tager det omkringliggende væv mindre skade, og der er mindre risiko for at få en ny kræftsygdom. Derfor er behandlingen særlig relevant for kræftramte børn og for voksne med kræft på følsomme steder.
 
Behandling med partikelterapi for danske patienter har hidtil foregået især i USA og Tyskland. Børn behandles for nuværende fortrinsvist i Houston. Antallet af danske patienter henvist til behandling med partikelterapi i udlandet har i de seneste år været stigende. I 2011 blev 15 danske patienter henvist til behandling med partikelterapi i udlandet – i 2012 var det 31.

Emneord: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Finanslovaftale, Astrid Krag, Kræftbehandling, Partikelterapi.
Ministeriet for Sundhed og Ældre på DenOffentlige.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Aktivitet: Artikler: 53 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 19.04.17 Velfærd
    København: Markerer 10 år med kræftcenter

    Hvert år bliver omkring 1000 københavnere henvist til Center for Kræft & Sundhed København, som er blandt de førende i Danmark inden for kommunal kræftrehabilitering. I denne uge er det 10 år siden, at centret slog dørene op for første gang.

  • 18.11.16 Politik
    Finanslov 2017: 1,5 mia. kr. til sundheds- og ældreområdet i 2017

    Kræftpatienter og ældre tilgodeses med ekstra penge på næste års finanslov. Pengene skal bl.a. gå til en ny kræftplan, som skal forbedre og fremtidssikre kræftbehandlingen, og til initiativer, der skal give ældre en mere værdig pleje og bedre mad.

  • 24.08.16
    Ny kræftplan fra sundhedsministeren: Første røgfri generation i 2030

    PRESSEMEDDELELSE – En massiv økonomisk satsning, der skal fremtidssikre og forbedre kræftbehandlingen. Sådan betegner sundhedsminister Sophie Løhde regeringens Kræftplan IV, der bl.a. skal sikre, at danske kræftpatienter i 2025 skal have samme chance for at overleve en kræftsygdom som de bedste af vores nordiske naboer.

  • 18.05.15 Velfærd
    Flere KOL-patienter bliver indlagt akut på sygehusene

    Flere borgere med lungesygdommen KOL bliver indlagt akut på sygehusene, viser nye tal. Sundhedsministeren vil vende den negative udvikling med en national satsning på lungeområdet og personlig støtte til de hårdest ramte KOL-patienter.

  • 04.05.15 Politik
    Regeringen: Vi skal forske mere i psykiske lidelser

    En ny forskningsstrategi for psykiatrien skal give viden, som kan gavne de mange mennesker, der enten har eller er i risiko for at udvikle en psykisk lidelse. Med strategien, som regeringen offentliggør i dag, følger 75 millioner kr. til forskningsprojekter.