Finanstilsynet erkender: Vi stolede for meget på Danske Bank

Finanstilsynet har ikke forholdt sig tilstrækkeligt kritisk til de oplysninger, som Danske Bank kom med i sagen om hvidvask i bankens estiske filial. 

Og i forbindelse med genåbningen af undersøgelsen vil tilsynet afklare, om banken har afgivet urigtige oplysninger. 

Det fremgår af et skriftligt svar, som erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) har afgivet til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ifølge Ritzau Finans.

- Finanstilsynet erkender, at tilsynet stolede for meget på de oplysninger Danske Bank afgav og skulle have forholdt sig mere kritisk over for oplysningerne. 

- Finanstilsynet erkender ligeledes, at man har lært af sagen, og at der er et behov for at tjekke væsentlige oplysninger i betydeligt større omfang, end det er sket i denne sag. Jeg er enig i disse synspunkter, lyder det i svaret fra Rasmus Jarlov. 

I forbindelse med undersøgelsen af sagen modtog Finanstilsynet dokumentation fra banken i form af beslutningsoplæg, mødereferater, revisions- og compliancerapporter og e-mails. 

- I forbindelse med genåbningen af undersøgelsen om Danske Banks ledelse og styring i sagen om hvidvask i den estiske filial vil Finanstilsynet blandt andet undersøge, om banken har afgivet urigtige oplysninger til Finanstilsynet.

- Endvidere kan jeg oplyse, at jeg bedt Finanstilsynet om at redegøre for, hvilke erfaringer og læringspunkter tilsynet har gjort sig i forbindelse med håndteringen af hvidvasksagen og vurdere, om tilsynet har behov for yderligere indgrebsbeføjelser og ressourcer på hvidvaskområdet så en lignende sag undgås i fremtiden, svarer Rasmus Jarlov endvidere.

 

Tilsyn har endnu ikke bedt om flere midler Gentagne gange har erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) åbent sagt, at Finanstilsynet kan få flere midler til at efterforske Danske Bank for hvidvask - hvis tilsynet selv spørger.

Men det har tilsynet ikke anmodet erhvervsministeren om endnu, siger han på et samråd.

- Jeg kan forstå, at det virker underligt, at Finanstilsynet ikke har brug for flere ressourcer, og det er også derfor, at jeg har spurgt dem mange gange, siger han.

Jarlov har bedt om en grundig redegørelse af forløbet og specifikt til, hvilke nye værktøjer Finanstilsynet har brug for. 

- Om de har brug for mere hjemmel, bedre dataadgang eller flere ressourcer for at være så effektivt et tilsyn som muligt, siger han.

I et folketingssvar fra onsdag gør erhvervsministeren opmærksom på, at Finanstilsynet har erkendt at have stolet for meget på de oplysninger, som Danske Bank gav tilsynet.

- Det er ikke noget nyt. I det svar refererer jeg bare til, det Finanstilsynet har sagt flere gange, at de har stolet for meget på de oplysninger, som de har fået, siger Jarlov.

Finanstilsynet spurgte i forløbet banken ind til nogle advarsler, men accepterede svarene fra Danske Bank.

- Danske Bank har så sagt, at tingene var i orden, og Finanstilsynet har taget det for gode vare, siger erhvervsministeren.

Han afviser, at erkendelsen har noget med maj-redegørelsen fra Finanstilsynet at gøre. Det drejer sig om perioden 2007-2015, hvor der kom nogle advarsler.

Alligevel er maj-redegørelsen blevet genåbnet.

Jarlov har spurgt tilsynet til, hvordan det kan ske, at Finanstilsynet har stolet for meget på banken, siger han på samrådet.

Der har ikke været muligt for danske myndigheder at gøre brug af inspektioner, da det fandt sted i en afdeling i Estland.

- Det er vanskeligt her at gå på inspektion, fordi det er foregået i Estland, siger Jarlov.

 

FAKTA: Finanstilsynets mange henvendelser til Danske Bank Finanstilsynet har længe haft fokus på Danske Banks estiske aktiviteter, men lod sig betrygge af Danske Bank.

Finanstilsynet har erkendt, at det stolede for meget på Danske Banks egne oplysninger, når det kommer til den store sag om potentiel hvidvask for milliarder i bankens estiske afdeling.

Den estiske filial har fra 2007 til 2015 stået for transaktioner for et firecifret milliardbeløb fra mistænkelige kunder uden at kontrollere dem, som hvidvaskningsreglerne foreskriver.

Trods opmærksomhed på problemerne lukkede Danske Bank først sent i 2015 ned for de mange mistænkelige kunder.

Finanstilsynet var i hele perioden opmærksom på filialen, men først i 2018 kom der en hård, offentlig kritik.

Læs her om, hvordan Finanstilsynet håndterede sagen ifølge Danske Banks interne rapport:

 

2007:

I 2007 advarer Ruslands centralbank om, at den estiske filial bliver brugt til omfattende transaktioner, der er suspekte og i nogle tilfælde kan være direkte ulovlige.

Samme år besøger der estiske finanstilsyn afdelingen og kritiserer afdelingens implementering af beskyttelse mod hvidvask.

Finanstilsynet henvender sig til Danske Bank og spørger til advarslerne.

27. august 2007 svarer Danske Bank Finanstilsynet, at det estiske tilsyn ikke har fundet noget nævneværdigt, at forebyggelse af hvidvask var implementeret, og at forholdene var undersøgt uden at finde noget.

- Det havde været mere korrekt at konkludere det modsatte, skriver Danske Banks interne rapport om Danske Banks besked til Finanstilsynet.

 

2012:

Efter endnu en henvendelse fra det estiske finanstilsyn kontanter Finanstilsynet igen Danske Bank den 13. februar 2012.

Det estiske finanstilsyn har fundet "en række alvorlige problemstillinger"

Danske Bank skriver til Finanstilsynet, at problemerne fundet i 2007 og 2009 var løst, og at der var rettet op på manglerne.

Den 3. april 2012 henvender Finanstilsynet sig igen og udbeder sig yderligere oplysninger. Danske Bank konkluderer i et svar til Finanstilsynet:

- Vi vil gerne notere, at vi føler os sikre på, at kontrolfunktionerne håndterer risikoen fra højrisikokunderne.

15. juni 2012 giver Finanstilsynet ni påbud omkring hvidvaskningsforebyggelse i Danmark.

30. oktober 2012 giver Finanstilsynet Danske Bank en anbefaling til de amerikanske myndigheder om, at banken lever op til hvidvaskreglerne. I november noterer Finanstilsynet sig, at Danske Bank har levet op til alle påbud.

Anbefalingen og udmeldingen i november er baseret på Danske Banks egne udsagn om, at problemerne er løst, og at der foreligger en handleplan.

 

2013:

I foråret 2013 henvender Finanstilsynet sig igen til Danske Bank for at få flere informationer om den estiske filial.

Intern kommunikation beskriver, at Finanstilsynet er bekymrede, da tilsynet har stået inde for Danske Bank over for de amerikanske myndigheder.

Danske Bank kommer igen med betryggende informationer til Finanstilsynet om den estiske afdeling.

 

2014:

Sent i 2013 får Danske Bank en whistleblower-rapport om den estiske afdeling. Banken vælger, da rapporten bliver behandlet i foråret 2014, ikke at informere Finanstilsynet, da man ikke mener, at man har "en juridisk" forpligtigelse til det.

I efteråret 2014 efter en gennemgang står det klart internt i Danske Bank, at kontrollen i Estland har svigtet totalt i årevis.

Det estiske finanstilsyn udarbejder en voldsomt kritisk rapport om den estiske afdeling.

Danske Bank oplyser ikke Finanstilsynet om, at de informationer, banken har givet tilsynet i 2012 og 2013, er fejlagtige.

 

2015:

Den 18. og 19. februar 2015 gennemfører Finanstilsynet en inspektion i Danske Bank, hvor informationerne fra Estland er en del af grundlaget.

I et udkast til inspektionsrapporten 19. juni skriver Finanstilsynet om Estland:

- Bankens risikobegrænsende foranstaltninger … har været helt utilstrækkelige og i strid med de lokale hvidvaskregler.

Danske Bank og Finanstilsynet mødes efterfølgende, og i et nyt udkast er formuleringen ændret til:

- Forholdene i bankens filial i Estland har udgjort en væsentlig omdømmerisiko for banken. Der er derfor anledning til at påtale, at bankens bestyrelse ikke rettidigt har identificeret Estland filialens risici på hvidvaskområdet.

Den rapport udkommer i 2016.

 

2016:

Danske Banks daværende økonomidirektør Henrik Ramlau-Hansen bliver udnævnt til formand for Finanstilsynet. Det sker formelt med daværende erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsens udnævnelse.

 

2017:

I marts 2017 afslører Berlingske Business, at Danske Banks estiske filial har været involveret i potentiel hvidvask for milliarder af kroner.

Den 21. marts anmoder Finanstilsynet Danske Bank om informationer om sagerne. Danske Bank sender en tidslinje og 121 bilag.

Den 25. september stiller Finanstilsynet yderligere spørgsmål om "manglende underretning af det danske finanstilsyn" samt de i medierne omtalte sager.

Den 16. oktober deler Danske Bank en stribe nye informationer med Finanstilsynet - ikke mindst tidligere rapporter fra det estiske finanstilsyn.

Danske Bank erkender, at banken skulle have informeret Finanstilsynet tidligere.

 

2018:

3. maj kommer Finanstilsynet med hård kritik af Danske Bank.

20. september genåbner Finanstilsynet sin undersøgelse af Danske Bank baseret på de informationer, der er kommet frem i Danske Banks interne undersøgelse.

Kilder: Danske Bank - Rapport om non-resident porteføljen i Danske Banks estiske filial.