Freja Eriksen
Fire partier vil fastholde, at regeringen ikke kan give lov til at samkøre borgernes data uden at stå til regnskab i folketingssalen.
Alternativet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten vil fastholde Folketingets demokratiske kontrol med statens samkøring af borgernes personoplysninger. Med et ændringsforslag vil partierne fjerne en udskældt paragraf i justitsminister Søren Pape Poulsens (K) forslag til en ny databeskyttelseslov, skriver Politiken onsdag.
Lovforslaget vil i sin nuværende form give kommuner og andre myndigheder en langt mere smidig adgang til at samkøre registre og anvende borgernes persondata til nye formål. Og Folketingets indflydelse vil blive fjernet, fordi nye beføjelser alene skal udstedes gennem en ministers forudgående bekendtgørelse.
Prøv DenOffentlige 2
DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur.
Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.
»Det vil blive uendelig svært at kontrollere de bemyndigelser, som ministre fremover vil kunne udstede, og det vil blive ualmindeligt ugennemsigtigt for borgerne. Når det går op for folk, hvad dette lovforslag reelt indebærer, er der en meget stor risiko for et enormt svigt i tilliden mellem borgere og stat, og tillid er helt afgørende for at have en velfungerende offentlig sektor «, siger Josephine Fock, retsordfører for Alternativet til Politiken
De fire partiers ændringsforslag om at fjerne den omstridte paragraf følger en enslydende anbefaling fra de juridiske eksperter, som deltog i en eksperthøring om lovforslaget i forrige uge.
Databeskyttelse – generelt
Samme dag fremlagde regeringen i sin ghettopakke et initiativ, som åbenbarer en direkte konsekvens af Papes lovforslag. Med et mål om tidligt at opspore børn, som kan være socialt udsatte, vil regeringen i kraft af en bekendtgørelse fra børne- og socialminister Mai Mercado (K) give alle kommuner adgang til at samkøre borgernes personoplysninger om eksempelvis tandlægebesøg, tilknytning til jobcenter, psykiske lidelser og misbrugshistorik. På baggrund af en række af disse ’risikoindikatorer’ dannes der med kunstig intelligens profiler over kommunens børnefamilier, og der kan så skrides ind over for familier, der slår ud i systemet.
Tiltaget, der er inspireret af et udviklingsarbejde i Gladsaxe Kommune, har medført en ophedet samfundsdebat; mange borgere, fagfolk, organisationer og debattører har kraftigt taget afstand fra regeringens familieovervågning, som med justitsministerens lovforslag altså vil kunne gennemføres uden en forudgående lovproces i folketingssalen.
Siden 6. december, hvor Politiken bragte sagen frem, har justitsminister Søren Pape Poulsen ikke villet give interview om de udskældte elementer i lovforslaget. Og siden forrige fredag har han heller ikke svaret skriftligt på Politikens spørgsmål.
