Fitnesscentre og svømmehaller kan åbne i morgen

Der åbnes nu for indendørs idræts- og foreningsliv og alle lokaler, hvor der udøves idræts- og fritidsaktiviteter – herunder spillehaller, lege- og badelande, svømmehaller og træningscentre. Det sker som en del af fase. 3 i genåbningen af Danmark.

Den 6. juni har regeringen og alle partier i Folketinget indgået en aftale om yderligere genåbning inden for idrætten og foreningslivet i Danmark, der sker som en del af den såkaldte fase 3 i genåbningen. Af aftalen fremgår det bl.a., at partierne er enige om fra d. 8. juni at genåbne indendørs idræts- og foreningsliv, som ikke allerede er omfattet af åbning, samt at genåbne alle lokaler, hvor der udøves idræts- og fritidsaktiviteter, herunder spillehaller, lege- og badelande, svømmehaller og træningscentre.
 
Kulturministeriet er i gang med at udarbejde retningslinjer for de områder, der nu kan åbne. Retningslinjerne udarbejdes i dialog med sektorpartnerskaberne, herunder sundhedsmyndighederne. Retningslinjerne vil blive offentliggjort på Kulturministeriets hjemmeside snarest muligt.
 
Kulturminister Joy Mogensen siger: 
”Jeg er rigtig glad for, at vi nu igen kan spille badminton, dyrke fitness, yoga eller tage en tur i svømmehallen rundet omkring i Danmark. Vi trænger til at komme i gang igen, og det er godt, at det nu kan lade sig gøre på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde.”
 
Stén Knuth, idrætsordfører i Venstre:
”I Venstre er vi meget tilfredse med at hele foreningsdanmark, idrætten, fitnesscentre, danseskoler og svømning kommer i gang igen. Alle har savnet fællesskaberne, de fællesskaber, som Danmark er bygget op af. Tak for samarbejdet til alle partier omkring dette.”
 
Pernille Bendixen, kultur, medie og idrætsordfører i Dansk Folkeparti:
"Forenings og idrætslivet har blødt rigtig meget under krisen, derfor er det glædens dag, at de nu kan åbne igen. Motion og fællesskaber er helt afgørende for vores trivsel, så det har været en rigtig svær tid for mange. Det er nu slut, og det er vi glade for."
 
Jens Rohde, medie- og idrætsordfører i Radikale Venstre:
"Radikale Venstre glæder sig over hvert skridt mod normalisering. Men vi er ikke i mål endnu."
 
Charlotte Broman Mølbæk, kultur- og idrætsordfører i Socialistisk Folkeparti:
"Det er dejligt, at vi er kommet så langt, at vi nu kan åbne for idrætten og foreningslivet, så børn unge og voksne kan være aktive sammen. Tydelige og klare retningslinjer skal sikre, at det sker på en sundhedsfaglig måde, så vi også passer på hinanden, mens vi åbner op."
 
Orla Østerby, idrætsordfører i Det Konservative Folkeparti:
“Idræts- og foreningslivet bløder, så det er lykkeligt, at vi kan åbne op igen på mandag.”
 
Lars Boje Mathiesen, kultur- og medieordfører i Nye Borgerlige:
"Det er vidunderligt at det frivillige foreningsliv nu for alvor kommer igang, og det har for os i Nye Borgerlige været afgørende, at regeringen har været imødekommende på Nye Borgerliges krav, om at retningslinierne skal kunne fungere i den virkelige verden, så vi undgår mærkelige skrivebordsregler. Det vil vi følge nøje, så regeringen også leverer på dette krav i praksis."
 
Torsten Geil, kultur-, idræts- og medieordfører i Alternativet:
"Dette er et vigtigt skridt i genåbningen af Danmark. Vi åbner ikke bare for idrætten. Vi åbner for fællesskaber, der skaber fysisk og mental sundhed overalt i vores land."
 

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 01.09.20 Lovgivning
    Bred politisk enighed om udvidet sorgorlov

    Den brede politiske aftale om at udvide retten til sorgorlov til seks måneder (26 uger) for forældre, der mister børn under 18 år, er nu sendt i høring. Lovforslaget skal behandles i oktober og træde i kraft ved årsskiftet.

  • 18.08.20 Lovgivning
    Tre ugers feriepenge er på vej til danskerne

    Et bredt flertal i Folketinget har mandag vedtaget lovforslaget, der sikrer, at danskerne til oktober kan få udbetalt op til tre uger af deres indefrosne feriepenge.

  • 13.08.20 Lovgivning
    Nu skal racismeparagraffen afskaffes

    Med et nyt borgerforslag vil en gruppe danske borgere forsøge at få Folketinget til at afskaffe straffelovens paragraf 266 b, der ulovliggør ytringer som truer, forhåner eller nedværdiger en gruppe personer på baggrund af race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Paragraffen er populært kendt som racismeparagraffen.

  • 11.08.20 Lovgivning
    Sådan ender feriepengesagaen: Tre uger der beskattes som almindelig indkomst

    Til oktober kan danske lønmodtagere få udbetalt tre uger af deres indefrosne feriepenge, og de beskattes som almindelig indkomst. Det fremgår af lovforslaget, som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har fremsat i Folketinget tirsdag.

  • 01.07.20 Lovgivning
    Fra i dag er dyre kviklån forbudt

    Fra onsdag den 1. juli 2020 er det forbudt at udbyde de dyre forbrugslån, der har ført til gældsproblemer for mange danskere.