Flere boligejere frygter faldende priser

En ny afstemning blandt mere end 1.000 brugere på Boligsiden.dk viser, at boligejerne nu i højere grad end for et år siden frygter faldende boligpriser, stigende renter og højere skatter.

For de boligejere der vil sælge deres bolig, er bekymringen om faldende boligpriser noget, der kan holde dem vågne om natten. Og nu viser resultaterne af en ny afstemning blandt mere end 1.000 brugere på Boligsiden.dk, at der det seneste år er flere, der har fået søvnløse nætter.

For sammenligner vi med en identisk afstemning på Boligsiden.dk fra 2017, var 13 procent dengang mest bekymrede for faldende boligpriser. I år er andelen steget til 17 procent. Efter flere års prisstigninger er bekymringen forståelig, men ubegrundet, mener boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk Birgit Daetz.

”Huspriserne stiger stille og roligt over tid, mens kurven over prisudviklingen på ejerlejligheder er fladet ud de seneste måneder. Det er sket som konsekvens af lånestramninger, men erfaringer fra Norge og Sverige viser, at priserne efter sådanne stramninger begynder at stige igen efter kort tid. På den lange bane er der ikke noget i den nuværende udvikling i boligpriserne, der giver grund til bekymring.”

Der er altså flere end sidste år, der bekymrer sig om faldende boligpriser, men det er ikke den eneste bekymring, der nu er flere boligejere, der deler. Afstemningen viser, at flere boligejere er bekymrede for stigende renter og højere skatter.

Hvad sker der med skatten, når de nye ejendomsvurderinger kommer? Bliv klogere her.

Fald i bekymring for usælgelig bolig

På trods af de stigende bekymringer for faldende boligpriser, stigende renter og højere skatter er der fortsat flest boligejere, der svarer, at de er mest bekymrede for, at det bliver umuligt at sælge deres bolig. Men bekymringen er faldende. For mens 27 procent sidste år svarede, at de var mest bekymrede for, at deres bolig blev umulig at sælge, er det nu faldet til 22 procent.

”Det er forståeligt, at der stadig er mange, der er bekymrede for, om boligen nu også kan sælges igen. Et boligkøb er for langt de fleste den største investering, de nogensinde kommer til at lave. De sidder med et stort lån og hænger på en stor gæld, hvis huset ikke kan sælges. Men der er højkonjunktur, og der er en øget interesse for huse i alle dele af Danmark, og derfor er der også færre, der behøver frygte, at deres bolig ikke kan blive solgt,” siger Birgit Daetz.

Ud over faldet i bekymringen for, at det bliver umuligt at sælge boligen, er der også færre end sidste år, der frygter at miste jobbet.

Se, hvordan vi spurgte, og hvordan brugerne svarede ved at klikke dig ind på artiklen her.

Boligsiden A/S på DenOffentlige.dk På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsid...
Aktivitet: Artikler: 123 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også