Flere danskere får adgang til hurtigt internet og god mobildækning
7 ud af 10 danskere har nu mulighed for 100 Mbit/s download. Det er en markant fremgang fra sidste år, viser ny kortlægning fra Erhvervs- og Vækstministeriet. Samtidig er der sket en stigning i antallet af postnumre, som har god mobildækning.
På et år er andelen af danskere, der har adgang til hurtigt internet – 100 Mbit/s download – vokset fra 60 procent til 70 procent. Det fremgår af Erhvervs- og Vækstministeriets årlige bredbånds- og mobilkortlægninger.
Af kortlægningen fremgår det også, at antallet af områder med mindre god mobildækning er dalende. I dag er der god mobildækning i 497 af Danmarks 586 postnumre, når der bruges en mobiltelefon med gode modtageregenskaber, hvilket er 20 flere end sidste år.
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen:
Erhvervs- og Vækstministeriets kortlægning viser også, at valget af mobiltelefon har stor betydning for mobildækningen. Regeringen arbejder derfor for, at der indføres en EU-mærkningsordning for mobiltelefoners antenner.
Link på Erhvervsstyrelsens hjemmeside til:
Jeg er glad for at have fået fibernet. Før havde vi ikke rigtig nogle muligheder for at få hastigheder højere end ca. 10mbit. Jeg siger tak til http://www.bredbaandnord.dk
Jeg vil glæde mig til hurtigere bredbånd, for her kan der maks leveres 6 mbit/s, hvilket er utroligt når det hedder 2014.. Mobildækningen er heller ikke for god.. Jeg bor på landet, men stadig under postnr 4300 Holbæk.. Lever af at lave hjemmesider m.m. og det er ikke altid lige sjovt med så langsomt internet..