Flere udlændinge lærer dansk med kirkelig hjælp

Siden det blev indført, at udlændinge selv skal have penge op af lommerne for danskundervisning, har kirkelige organisationer mærket større interesse

Der er større og større efterspørgsel på kirkelige tilbud om gratis danskundervisning rundt om i landet. Det oplever man hos Internationalt Kristent Center (IKC), der står for Indre Missions tværkulturelle arbejde. Centret har haft en mærkbar stigning i antallet af deltagere på danskkurserne i både Aarhus og ­København på det seneste. En nærliggende forklaring er ifølge Peter Mikkelsen, leder af IKC i Østjylland, at der blev indført brugerbetaling på danskuddannelse i det offentlige den 1. juli.

Prøv DenOffentlige

100.000 mennesker læser med hver måned. Skal du være den næste? 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

”Vi oplever en stigning i antallet af udlændinge, der får danskundervisning hos os. Der er især kommet mange nye til i løbet af august og september i år, efter at de nye regler for brugerbetaling er trådt i kraft. Vi oplever, at mange ville vælge dansk fra, hvis de ­ikke havde adgang til et tilbud, som var gratis,” siger ­Peter Mikkelsen til Kristeligt Dagblad og oplyser, at 90 nye elever er begyndt på kurserne siden august i år, hvilket er 35 flere end sidste år på samme tid. Han er dog tilbageholdende med at konkludere, at det udelukkende skyldes de nye regler, for der kan være andre faktorer, der spiller ind. 

Der har været en tilsvarende udvikling i elevantallet i IKC i København, hvor Majken Strømme Rokni er tværkulturel medarbejder og underviser i dansk. Hos IKC i København vurderer man også, at en del af stigningen skyldes, at flere nu skal betale selv. 

Hos Aalborg Valgmenighed, der tilbyder gratis danskundervisning hver tirsdag og torsdag, kan man også ane en reaktion på, at flere efterspørger et alternativ til den dansk-uddannelse, der nu koster penge.

At kirkelige organisationer træder til, når et tilbud falder fra i det offentlige er ”lige efter bogen”. Det siger lektor emeritus i praktisk teologi ved Københavns Universitet Hans Raun Iversen. 

”Det er fuldstændig klassisk, at kirken går ind og ­løser de uløste opgaver. ­Kirken har nok at lave, men når kommunerne eller staten ikke træder til, må man prioritere og sørge for at løse det. Kirken kan og skal støtte dem, der har behov for det. Det har de tidligere gjort med misbrugere, hjemløse og mange andre udsatte grupper,” siger han og fortæller, at der har været tradition for, at det især er kirkens konservative fløj, der arbejder med integration. 

”Den såkaldte højrefløj står stærkt på området og har gjort det siden begyndelsen af 1990’erne. Når man har en tradition for at arbejde med mennesker fra andre lande, tænker man det meget naturligt ind. Efterhånden har de også opbygget en del erfaring og kompetencer,” siger Hans Raun Iversen.

Læs hele historien i Kristeligt Dagblad eller på k.dk

Emneord: Integration, Flygtninge, Asylansøgere, Danskundervisning, Sprogkursus, 231018
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1810 | Events: 7 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også