Flertal sikrer Rødovres ældre dagligt bad som de første

Som den første kommune i landet vil et flertal i Rødovres kommunalbestyrelse nu sikre de ældre i hjemmeplejen muligheden for et dagligt bad.

De ældre i hjemmeplejen i Rødovre Kommune skal have retten til et dagligt bad. Sådan lyder et nyt forslag fra Socialdemokratiet i Rødovre, der netop har været gennem første behandling af budgettet i kommunalbestyrelsen.

Som det er nu, får de ældre i kommunen som udgangspunkt tilbudt et ugentligt bad. Men det er ikke nok, siger Britt Jensen, der er formand for Social- og Sundhedsudvalget for Socialdemokratiet i Rødovre, til TV 2 Lorry.

Velfærdsstat eller velfærdssamfund - hvor er velfærdsmodellen

Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

Følg artikler og indlæg på temasiden her

- Hvis vi i dagens Danmark vil have en ordentlig hjemmepleje, som borgerne kan være tilfredse med, så skal vi sørge for, at den personlige pleje er i top. Det giver stof til eftertanke, når vi i sommer hørte om ældre, der sad og svedte uden at blive vasket. Og derfor er det helt naturligt for os at sætte fokus på det, siger Britt Jensen til TV 2 Lorry.

I dag er det kun en gruppe af ældre med særlige behov, der er berettiget til et dagligt bad, siger hun.

Men med det nye forslag, vil udvalgsformanden give alle ældre i kommunen muligheden for at komme i bad, når behovet er der.

- Vi vil gerne give dem det, de efterspørger. Måske passer det dem bedre med hver tredje dag eller hver anden, men de skal have muligheden hver dag, for i bund og grund handler det om deres livskvalitet, siger Britt Jensen til TV 2 Lorry.

Forslaget er en del af budgetforhandlingerne for 2019, hvor Social- og Sundhedsudvalget i Rødovre vil øremærke omkring fire millioner til ældrepleje i kommunen.

Og selvom budgettet først endeligt vedtages i starten af oktober, så tyder alt på, at forslaget træder i kraft fra 1. januar 2019, mener udvalgsformanden.

Som parti har Socialdemokratiet 11 mandater - og af den årsag er der allerede et politisk flertal bag forslaget.

Mere hos TV2 Lorry

Emneord: Ældrepolitik, Rødovre Kommune, Ældrepleje, Hjemmeplejeområdet, Socialdemokratiet, Britt Jensen, 060918
TV2 Lorry på DenOffentlige.dk TV 2 Lorrys historie starter i 1989, hvor vi flyttede ind i de gamle bygninger på Frederiksberg. Landsbyen er nu TV-studie, og Guldaldersalen og Drachmann Kroen redaktionslokaler....
Aktivitet: Artikler: 20 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 04.03.20 Kommunalt
    Ny udligningsordning: 40 borgmestre sender anbefalinger til Folketinget

    I et åbent brev til regeringen og Folketingets partier kommer 40 borgmestre, Balance Danmark, Landdistrikternes Fællesråd og RimeligUdligning.nu med en række anbefalinger til en ny kommunal udligningsordning. Læs brevet og alle anbefalingerne herunder.

  • 03.03.20 Kommunalt
    Udligningsforhandlingerne: Fælles opfordring fra S-V-borgmestre

    Socialdemokratiet og Venstre må finde hinanden i udligningsforhandlingerne, opfordrer to borgmestre fra hhv. S og V i Furesø og Rudersdal. De to borgmestre har sendt et fælles brev til deres partiformænd med forslag til forbedringer. Udligningsordningen skal give kommuner incitament til at udvikle sig, og den skal sikre en mere ensartet service i kommunerne, mener borgmestrene.

  • 25.02.20 Infrastruktur
    Regeringen: Danmark skal klimasikres bedre

    Danmark er alt for sårbar overfor massivt regnfald. Der skal gang i klimatilpasningen rundt om i landet. Derfor foreslår regeringen en gennemgribende ændring af reglerne, der skal gøre det lettere og billigere at lave tiltag, der kan håndtere de stigende vandmængder og beskytte danskerne mod oversvømmelser ved massiv regn.

  • 20.02.20 Velfærd
    Regeringen har lavet en Robin Hood-model med bind for øjnene

    Gribskovs borgmester Anders Gerner Frost er stærkt forundret over, at den i forvejen økonomisk pressede kommune skal punge ud med yderligere 16 millioner kroner ifølge oplægget til den nye udligningsreform. Derfor har han nu kontaktet statsministeren og indenrigsministeren.

  • 06.09.18 Sundhed
    Nye tal for sundhedsvæsnet: Det går fremad på 18 ud af 33 områder

    Det danske sundhedsvæsen er på et år blevet bedre på 18 ud af 33 målepunkter, viser ny rapport over de nationale sundhedsmål. Blandt andet lever kræft- og hjertepatienter længere. Hent rapporten her.