Flygtningeorganisation: Vågn nu op verden

Verden må vågne op til den nye virkelighed, hvor langvarige konflikter kræver politisk lederskab, lyder det.

Der er intet, der tyder på, at den negative udvikling i antallet af flygtninge og fordrevne vil vende inden for en overskuelig fremtid. 

Derfor må Danmark, Europa og det internationale samfund vågne op til den nye virkelighed.

Flygtninge - migranter - folkevandring

Tusinder og atter tusinder af mennesker kommer i øjeblikket til Europa for at flygte fra forfølgelse og krig med drømmen om et liv i tryghed. Debatten raser om, hvad Europa skal gøre, og hvad Danmark selv skal gøre.
 
 

Sådan siger generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm mandag, hvor FN's Flygtningedag markeres i det meste af verden.

- Når FN går ud med appeller om støtte til håndteringen af humanitære kriser, ser vi gang på gang, hvordan donorlandene ikke er villige til at støtte i tilstrækkeligt omfang, udtaler han i en skriftlig meddelelse og uddyber:

- Nogle af verdens fattigste og mest ustabile lande huser mere end 90 procent af verdens flygtninge og fordrevne. Vi kan simpelthen ikke forvente, at de skal gå forrest i håndteringen af denne eskalerende globale udfordring.

En ny rapport fra FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) viser, at antallet af flygtninge og fordrevne igen i år sætter rekord. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Således var 65,3 millioner mennesker på verdensplan sidste år på flugt fra konflikt, forfølgelse eller nød. Det er 50 procent flere end for fem år siden. Forrige år var antallet 59,5 millioner. 

Ifølge Dansk Flygtningehjælp varer den gennemsnitlige flygtningekrise i dag op mod 20 år. Samtidig er tendensen, at nye kriser opstår fire gange hurtigere, end løsninger findes. 

Endelig er kriserne langt mere komplekse end tidligere og kombinerer ofte væbnet konflikt, forfølgelse, fattigdom og hungersnød. 

- Danske, europæiske og internationale politikere må erkende, at vi står i en ny virkelighed, og at løsninger kræver en langsigtet, omfattende og struktureret indsats, siger Andreas Kamm og fortsætter:

- Redskaberne findes - løsninger må diskuteres i FN-regi, baseres på internationale konventioner og finansieres solidarisk. Men der mangler fortsat politisk vilje til at benytte dem.

Den markante stigning i antallet af flygtninge og migranter til Europa kan også aflæses i den nye FN-rapport.

Sidste år indgav to millioner mennesker en asylansøgning i verdens industrialiserede lande, hvilket også er rekord.

Næsten 100.000 var uledsagede børn.

/ritzau/

 

 

Emneord: Flygtninge, UNHCR, Humanitære kriser, Andreas Kamm
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 20.06.16 Anni Grimm
    Flygtninge... Og andres naivitet som levebrød

    Andreas Kamm, Dansk Flygtningehjælp giver med sit opråb om opvågnen til "den nye virkelighed" endnu en gang udtryk for, at han tror Danmark, Europa og det internationale fællesskab kan løse ikke vestlige landes strid og kævl, undertrykkelse af hele befolkninger, og en hæmningsløs stigning i befolkningstilvæksten - og de rigestes rejselyst til europæisk velfærd - hvor mange kvitterer for goderne - ikke med ydmyghed eller taknemlighed - men med krav.

    Andreas Kamm tilhører en privat organisation, der har flygtninge som levebrød, og som sådan er det vel forståeligt, at han plæderer for stadig øget indsats.

    Det kræver imidlertid ikke raketforskereksamen at se, hvor det bærer hen i givet fald. Danmark og Europa kan under ingen omstændigheder rumme alle disse mennesker, der kommer for at blive forsørget. Den evolutionære forskel på befolkningerne er alt, alt for stor til at kunne rummes på kort sigt. Det kræver generationers udvikling at nå til vestlig levevis og demokratiforståele, og så længe de flygtende (rejsende) holder fast i koran-ideologien, har ethvert forsøg på integration spillet fallit. Vågn da op og erkend den mangeårige fallit, hvor efterhånden ganske få hårdtarbejdende danske skatteydere må betale for tilrejsendes behagelige arbejdsfri tilværelse med tilskud til alt, hvad der bimler og bamler. Der skal ikke megen fantasi til at se den virkelighed, Andreas Kamm synes at ville indhylle i endnu mere godhed (for andres penge) - personificeret i en utiltalende ikke-vestlig mandsperson med tre groft udnyttede koner og 20 børn. Hjælp disse mennesker med børnebegrænsning - først og fremmest.

    Jeg tror, at danskerne har fået nok af naiv øllebrødsbarmhjertighed. De har forlængst gennemskuet konsekvenserne, og set hvorledes godhedsindustriens meninger hænger nøje sammen med at den er et levebrød.
    Lad mig nævne skolerne i Afghanistan, omgærdet med snyd så det driver, og dansk betaling for talebansk koran-hjernevask. Nu må det høre op.... Det er den nye virkelighed.

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også