Aldrig før har forskerne i FN's Klimapanel været så klare i mælet som i den rapport, de fremlægger søndag i København: Vi har selv skabt klimaændringerne, og vi har valget mellem at sænke CO2-udledningen nu - eller imødese voldsomme og uigenkaldelige katastrofer i fremtiden. FOTO: IPCC 2014

FN-panel kalder til handling nu for klimaet

Kloden risikerer uoprettelige klimaskader, hvis vi ikke hurtigt får CO2-udslippet ned, siger FN's klimapanel. Find anbefalingerne her.

Aldrig før har forskerne i FN's Klimapanel været så klare i mælet som i den rapport, de fremlægger søndag i København: Vi har selv skabt klimaændringerne, og vi har valget mellem at sænke CO2-udledningen nu - eller imødese voldsomme og uigenkaldelige katastrofer i fremtiden.

Budskabet er langt hen ad vejen det samme som i de tidligere statusrapporter fra panelet (IPCC). Men tonen er skærpet, og de videnskabelige data vejer endnu tungere end før.

                Se vores temaside med alle artikler om klimapanelets samling

Fremtiden vil bringe en stadigt varmere jordklode, mere afsmeltning af isen fra Grønland og verdens gletsjere, stigende vandstande i havene, flere hedebølger og mere tørke, flere voldsomme regnskyl og oversvømmelser, mangel på drikkevand og faldende udbytter af hvede, majs og ris.

Den ny rapport, "Climate Change 2014", er et resumé på 40 sider rettet mod politikere og andre beslutningstagere. Den er tænkt som køreplan for verdens stats- og regeringschefer, der i december 2015 skal indgå en global klimaaftale i Paris.

- Vi har midlerne til at begrænse klimaændringerne. Løsningerne er mange og tillader fortsat økonomisk og menneskelig udvikling. Alt, vi behøver, er viljen til forandring, siger IPCC's formand, Rajendra Pachauri.

IPCC har regnet på fire forskellige scenarier frem mod år 2100 - afhængig af, hvor godt det lykkes at begrænse udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. I værste fald bliver det op mod 4,8 grader varmere, og panelet forudser havstigninger på mellem 26 og 82 centimeter.

Hvis vi skal nå målet om at begrænse Jordens opvarmning til to grader over niveauet før industrialiseringen, er det nødvendigt skære udledningen af drivhusgas med 40-70 procent i perioden 2010 til 2050. Udledningen skal falde til nul i 2100, siger Pachauri.

Løsningerne hedder ifølge rapporten energieffektivitet, vindmøller, solceller, biomasse og skovplantning - men også omstridte teknologier som atomkraft og CCS, der betyder opsamling og lagring af drivhusgasser under jorden.

- Ingen enkelt løsning er tilstrækkelig i sig selv, lyder det fra forskerne.

De peger også på CO2-kvoter eller CO2-skat som den mest omkostningseffektive måde at nå målet på. Statsstøtte til klimaskadelige brændsler som kul, olie og gas skal fjernes eller mindskes.

Faktisk er det ifølge IPCC muligt at afbøde klimaforandringerne til en udgift på bare 0,06 procentprocent af den fremtidige vækst i vores forbrug, der ventes at blive 1,6-3 procent om året i dette århundrede.

 

Her er hovedpunkterne i rapporten fra FN's Klimapanel
FN's klimaeksperter udsender dyster vejrudsigt for fremtiden. Men vi kan undgå katastrofer ved at handle nu. (Læs IPCC pressemeddelelse her.)

Rapporten "Climate Change 2014" fra FN's Klimapanel (IPCC) sammenfatter den nyeste viden om Jordens klima og den globale opvarmning. Den er et resumé af panelets femte hovedrapport.

* Hvert af de seneste tre årtier har sat rekord som det varmeste siden 1850. Siden 1880 er Jordens gennemsnitstemperatur steget 0,85 grader.

* I perioden 2016-2035 stiger Jordens temperatur med stor sandsynlighed 0,3-0,7 grader. Omkring 2050 vil omfanget af klimaændringerne i høj grad afhænge af, hvad vi gør nu.

* Hedebølger vil med stor sandsynlighed blive hyppigere og længere, og ekstrem nedbør bliver mere hyppig og intens i mange regioner.

* Fra 1971 til 2010 er over 90 procent af den akkumulerede energi blevet opsuget af oceanerne, som er blevet varmere ned til 700 meters dybde.

* Iskapperne på både Antarktis (Sydpolen) og Grønland har mistet is på grund af afsmeltning, især i perioden 2002-2011. Så godt som alle verdens gletsjere skrumper.

* Vandspejlet i verdenshavene vil stige med mellem 26 og 82 centimeter frem mod 2100. Men stigningen bliver ikke jævnt fordelt på kloden.

* Udbredelsen af havis i det arktiske område er i fra 1979 til 2012 blevet mellem 3,5 og 4,1 procent mindre pr. årti. Arktis kan være helt uden sommerhavis i 2050.

* Koralrev og polare økosystemer er mest sårbare over for det ændrede klima. Kyster og lavtliggende områder er i fare på grund af havstigninger, som fortsætter i århundreder.

* Koncentrationen af CO2 og andre drivhusgasser i atmosfæren er nu højere end på noget tidspunkt i de foregående 800.000 år.

* Den stadigt voksende udledning af CO2 øger sandsynligheden for voldsomme, omfattende og irreversible virkninger for mennesker og økosystemer.

* Udbytterne af vigtige kornsorter som hvede, ris og majs vil falde som følge af klimaforandringer og skabe usikker fødevareforsyning i fremtiden.

* Klimaændringer fører til flere sygdomme i de fattigste ulande. De vil også påvirke økonomisk vækst negativt og føre til, at folkegrupper begynder at vandre.

* Der er dog mange måder at få CO2-udslippet ned på. IPCC anbefaler både vedvarende energikilder som sol og vind, men også atomkraft og CCS (CO2-lagring i undergrunden).

* Hvis vi skal nå målet om at begrænse global opvarmning til to grader, skal CO2-udledningen skæres 40-70 procent i perioden 2010 til 2050. Omkring 2100 skal den være nul.

Kilde: "Climate Change 2014", FN's Klimapanel.

 

FAKTA: Sådan bliver FN's klimarapporter til
Den nye rapport fra FN's Klimapanel er den videnskabelige "køreplan" til en global klimaaftale i Paris i 2015.

FN's Klimapanel, IPCC, har i København præsenteret et resumé for beslutningstagere af den nyeste og mest omfattende videnskabelige viden om klodens klima.

* Der er tale om en syntese af de tre delrapporter, IPCC har udsendt i 2013 og 2014, og som tilsammen udgør klimapanelets 5. hovedrapport siden 1990.

* De tre delrapporter er skrevet af flere end 830 videnskabelige forfattere, blandt andet fra danske DMI. Over 1000 andre forskere har bidraget.

* Det 40 sider lange resumé er i den forløbne uge blevet gennemgået linje for linje af 600 forskere og regeringsrepræsentanter fra 125 lande. 

* Dokumentet er "en køreplan", der også angiver en række mulige løsninger på at reducere CO2-udledningen og tilpasse os klimaændringerne.

* Rapporten bliver det videnskabelige grundlag for forhandlingerne på FN-topmødet COP21 i Paris i december 2015, hvor der skal indgås en global klimaaftale. 

* Det mellemstatslige klimapanel blev oprettet i 1988 for at rådgive verdens regeringer om klimaforandringer.

* I 1990 udkom IPCC's første rapport om Jordens klima og om, hvordan klimaændringerne kan bekæmpes. Siden fulgte statusrapporter i 1995, 2001 og 2007.

* Panelet ledes fra Genève. IPCC bedriver ikke selvstændig forskning, men trækker på hundredvis af klimaforskere over hele kloden. 

Kilder: FN's Klimapanel (IPCC).

/ritzau/

 

Emneord: Klimaplan, FN's Klimapanel
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 16.02.15 Politik
    Ambitiøs klimaindsats frem mod 2020

    Med aftalen om fordelingen af en pulje på kr. 151,9 mio. kr. til klimatiltag har regeringen, SF og Enhedslisten sikret, at Danmark gør en ekstra indsats for at leve op til de nationale klimamål. Puljen til klimatiltag er en del af aftalen for Finansloven for 2015. Med den samlede klimapakke fra finansloven barberer Danmark således op mod 500.000 ton af sin drivhusgasudledning i 2020.

  • 30.10.14 Politik
    Klimaminister ønsker mere bæredygtigt byggeri

    Byggeriet har et højt ressourceforbrug og genererer 39 pct. af Danmarks samlede mængde affald. Mere bæredygtigt byggeri kan derfor være med til at løse nogle af de klimaudfordringer, verden står overfor. Men byggebranchen mangler i dag en officiel definition af, hvad bæredygtigt byggeri er. Det vil klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen nu gøre noget ved.

  • 27.10.14 Politik
    Helveg om ny klimafremskrivning: ”Nu ved vi, at politiske mål virker”

    Små biler og kæmpe vindmøller bidrager til, at Danmark er på vej til at opfylde et af verdens mest ambitiøse klimamål. Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen glæder sig over, at de politiske målsætninger har haft deres effekt. Samtidig understreger ministeren, at der stadig er et stykke vej til fuld uafhængighed af fossile brændsler i 2050.

  • 27.10.14 Bæredygtighed
    Basisfremskrivning 2014: Der er fart på omstillingen til et grønt energisystem

    Forbruget af kul mere end halveres frem mod 2020, mens vedvarende energi vil dække en stadig større del af energiforbruget. Samtidig falder udledningen af drivhusgasser kraftigt og Danmarks EU-mål i 2020 opfyldes med god margin.

  • 27.10.14 Bæredygtighed
    Verden venter på klimarapport fra København

    I denne uge samles 600 internationale klimaforskere og delegerede i Danmark. De skal sætte de sidste punktummer i den femte rapport fra FN’s klimapanel IPCC om klimaets tilstand. En rapport, som ifølge klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen bliver afgørende for forhandlingerne om en global klimaaftale i Paris i 2015