Folkeskolen skal selv genskabe respekt og popularitet

Ledelse

25/08/2013 21:15

Søren Jensen

Stop klagesangen og gå i gang med at skabe en ny fortælling om folkeskolens udvikling. Det bliver afgørende for, om det vil lykkes at implementere en ny skolereform.

Den 23. august beder formanden for KLs Børne- og Kulturchefforening, Flemming Olsen, i Altinget om arbejdsro fra Christiansborgs side. Han slår fast, at skolereformen forudsætter en kæmpe kulturforandring, som kræver et helt nyt mind set blandt medarbejderne i kommunerne.

Han opfordrer derfor politikerne på Christiansborg til at give kommunerne tre år, fra reformen er blevet vedtaget, til de begynder at måle på resultaterne. Det betyder ikke, at vi skal have fred, men vi skal ikke have nye ændringer efter et år, siger han.

Jeg er overbevist om, at kommunerne og folkeskolen selv bærer en afgørende nøgle til at skabe arbejdsro: Styrk kommunikationen om jeres folkeskoler og skab en ny fremtidsrettet fortælling.

Når der er skolesammenlægninger på spil i dag på grund af faldende børnetal, ender fortællingen fx ofte i historier om besparelser og forringelser. Hvorfor ikke fra dag 1 insistere på en offensiv fortælling om, at vi går i gang med at bygge en ny og moderne skole med nye pædagogiske visioner?

På Birkerød Skole – www.birkeroedskole.dk - er der helt nye visioner for skolens udvikling, de traditionelle klasseværelser for de store klasser forsvinder, og eleverne undervises mere i hold på tværs af klasser og får kendskab til flere lærere. Lad os høre meget mere om dette.

På en ny skole på Frederiksberg – www.frederiksbergnyskole.dk – opdeler skolen ikke i traditionelle klassetrin. De inddeler i noget, de kalder hjemgrupper efter en mytologisk figur, efter niveau, interesser eller hvad der giver bedst mening for, at den enkelte elev udvikler sig bedst muligt. Lad os høre meget mere om dette.

Der er mange gode eksempler på skoleudvikling. Hvis sådanne profiler og visioner bliver gjort tydelige og klare, så vækker det nysgerrighed og er med til at skabe en ny fortælling. Det er sådan noget, der kan skabe ro om folkeskolens fremtid.

Jeg forstår egentlig godt, hvis nogle lærere og skoleledere ind i mellem giver udtryk for en vis opgivenhed over mange års debat om folkeskolen. Alt det der er galt, al den kritik af lærere og skole. Alle de eksperter, borgere og forældre, som er så kloge på, hvad der er godt i skolen, og som har synspunkter, der nogle gange lader til, at skolen og lærerne skal løse alle Danmarks problemer.

Men det ændrer ikke på, at den enkelte skole i sidste ende altid selv er – og må være - ansvarlig for sit eget brand og dermed også har til opgave at genskabe tidligere tiders respekt og popularitet for folkeskolen og lærergerningen – et ansvar for at skabe en ny fortælling om, hvorfor den danske folkeskole er så unik, og hvad vej den går.

Der er faktisk ingen andre end skolerne selv, der kan gøre det. Tusindvis af skoler og titusindvis af lærere har så meget dialog med forældre, elever og borgere og så meget indflydelse i deres lokalsamfund, at de selv kan gøre den afgørende forskel.

Jeg tror, det kræver, at forvaltninger og skoleledelser erkender, at der faktisk eksisterer et kommunikationsproblem, som kræver en holdningsændring og nye indsatser. Det handler helt sikkert om brugen af kanaler som fx digitale medier og lokalaviser, men i bund og grund handler det om hele den enkelte skoles daglige kommunikation og dialog med sine omgivelser, brugere, forældre og elever.

Undervisningsminister Christine Antorini udtalte ved det årlige Sorømøde på Sorø Akademi den 5. august, at skolereformen kræver et opgør med tidligere tiders arbejdsrutiner og vaner blandt de ansatte i kommunerne.

Jeg er sikker på, at udfordringen med at skifte retorik og skabe en ny fortælling og kommunikation om folkeskolen i dagligdagen i de kommende år bliver afgørende for, om en ny skolereform vil blive etableret med succes - og dermed kan skabe mere politisk ro om folkeskolen.

Forvaltninger, skoleledere og lærere har en stor og fælles opgave i at tænke kommunikation på nye måder ind i den fremtidige skoleudvikling. Danmarks Lærerforening har selvfølgelig også et ansvar.

Uanset hvad der er sket bagud i tiden, og hvem der har ret i forårets konflikter – så har folkeskolen brug for en fremadrettet retorik – også fra Danmarks Lærerforening.

Ellers er det måske kun et spørgsmål om tid, før ”balladen om folkeskolen” bryder ud igen – og hvem vinder ved det?

Læs også min kronik i Frederiksborg Amtsavis ”Folkeskolen 2013: Kommunikation i krise”- http://komsj.dk/?p=69

Mest Læste

Annonce