Folketinget splittet ad: Kravene til at få dansk statsborgerskab strammes

Sammen med de borgerlige partier er Socialdemokraterne med i aftale om at stramme krav til statsborgerskab. R og EL raser.

En aftale om at stramme kravene for at få dansk statsborgerskab er i hus, meddeler udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). 
 
Med i aftalen er Venstre-regeringens støttepartier Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance. Socialdemokraterne er det eneste parti fra rød blok, som er med i aftalen.

- Det er en gedigen opstramning i forhold til tildeling af statsborgerskab i Danmark. Man skal beherske det danske sprog. Man skal holde sig ude af kriminalitet, og man skal være selvforsørgende, siger Inger Støjberg.

Der er lavet stramninger i forhold til sprogkrav, selvforsørgelse, statsborgerskabsprøven, og desuden skal karantænetiden for at søge dansk statsborgerskab forlænges, hvis man har begået kriminalitet. 
 
- Det at få dansk statsborgerskab er noget helt specielt, og derfor er det også rimeligt, at vi nu hæver barren for, hvornår man kan kalde sig dansk statsborger, siger Støjberg. 
 
Sprogkravene strammes således, at ansøgere fremover skal bestå den skriftlige og mundtlige Prøve i Dansk 3 i stedet for Prøve i Dansk 2. Det svarer til, at man skal mestre dansk på 9. klasseniveau mod tidligere 7. klasseniveau.
 
Man kan i den forbindelse få dispensation, hvis man har været selvforsørgende i 8,5 af de seneste ni år. Så skal man bestå Prøve i Dansk 2.
 
Ansøgere skal have været selvforsørgende i 4,5 ud af de seneste fem år. Det er en skærpelse fra de nuværende 2,5 år ud af de seneste fem år. At være selvforsørgende betyder eksempelvis, at ansøgere ikke må have været på kontanthjælp.
 
Statsborgerskabsprøven erstattes af en indfødsretsprøve. Den nuværende prøve om blandt andet dansk hverdagsliv og politik udvides fra 32 til 40 spørgsmål, og antallet af rigtige svar skal være 32 mod 22 i dag.
 
Det svarer til, at ansøgere fremover skal svare rigtigt på 80 procent af spørgsmålene mod i dag godt 73 procent.
 
Hvis man har begået kriminalitet, skal der i dag afhængigt af straffen gå tre til 20 år, før man kan søge om statsborgerskab. Den tidsramme øges nu med 50 procent.
 
Herudover indeholder aftalen skærpede krav til indholdet af lægeerklæringer, der kan danne grundlag for dispensation.
 
- På den måde vil Indfødsretsudvalget fremover have et bedre vurderingsgrundlag, når dispensationssagerne skal behandles, siger Støjberg.
 
S kalder strammere statsborgerskabsregler nødvendige
 
S er som det eneste parti i rød blok med i en aftale om at stramme reglerne om dansk statsborgerskab. Hverken Enhedslisten eller De Radikale er imponeret over, at det bliver vanskeligere at få statsborgerskab. 
 
Som det eneste røde parti i Folketinget er Socialdemokraterne med i en aftale om at stramme reglerne for dansk statsborgerskab. 
 
Stramningerne er nødvendige for at opnå mere gennemsigtighed og undgå forvirrende gråzoner, lyder det fra partiets indfødsretsordfører, Astrid Krag.
 
- Jeg synes, at det er nogle gode og klare retningslinjer. Det var vigtigt for os, at hvis man bor i Danmark, skal man kunne snakke dansk. Her har vi set, at for mange ikke har lært at tale dansk, siger hun.
 
Særlig punktet om, at danskkravene strammes, vækker glæde hos Astrid Krag.
 
- Det er faktisk en falliterklæring, at der er så mange, der ikke har lært at tale dansk. Hvis man har boet her så længe uden at kunne dansk, er det nok fordi, at der har været et eller andet galt med systemet, siger hun.
 
Adspurgt, om reglerne er en nødvendighed for at få færre, der søger om statsborgerskab, svarer Astrid Krag:
 
- For os har det handlet om, at vi får nogle klarere regler. Jeg forventer, at det betyder, at der lander færre sager på vores bord rent politisk, og det er sådan set et plus, synes jeg.
 
EL og R raser 
- Mette Frederiksen og Lars Løkke spænder nu endnu flere snubletråde ud i et regelsæt, der i forvejen spænder ben for alt for mange, siger hun i en skriftelig kommentar med henvisning til formanden for Socialdemokraterne og Venstres statsminister. Det er helt uforståeligt, at den såkaldte "danskhedstest" skal være endnu sværere. Flere historiske spørgsmål om Struensee, Grundtvig og Kalmarunionen. Det er mit indtryk, at den prøve primært har til formål at genere folk, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
 
Hun peger på flere kritikpunkter - blandt andet, at lovgivningen reelt laves med tilbagevirkende kraft. 
 
Dermed kan mennesker, som opfylder de nuværende krav, men ikke har fået deres sag færdigbehandlet endnu, se frem til at få behandlet deres sag efter de nye regler.
 
Også Radikale raser. 
 
- Meget skidt, siger De Radikales Lotte Rod, medlem af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget.
 
- Det er grotesk, at Venstre og Socialdemokraterne nu tager muligheden fra mennesker, som opfylder alle krav og har indsendt deres ansøgning. De har gjort alt, hvad de skulle.
 
 
- De har gjort sig umage og levet op til alle regler, og så synes Venstre og Socialdemokraterne, at det er okay at sylte dem i én eller anden bunke i ministeriet og lade være med at give dem statsborgerskab, siger Lotte Rod i en skriftelig kommentar.
Emneord: Statsborgerskab, Integration, Inger Støjberg, Johanne Schmidt Nielsen, Astrid Krag, Lotte Rod
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også