Andreas Steenberg

Folketingsmedlem: Vi har ikke råd til at betale alle 65-årige dagpenge

Når du fylder 65, må A-kassen smide dig ud. Det er fuldstændigt uholdbart, lyder det fra flere fagforeninger.

Men de radikales Andreas Steenberg er lodret uenig:

- Det synes jeg er udmærket. Så er du jo sikret pension, siger han til DR Midt & Vest.

Højesteret slog i sidste uge fast, at det ikke er aldersdiskriminerende, når 65-årige får nej til dagpenge.

- Og hvis alle i pensionsalderen kan få dagpenge, som jo er op til 18.000 kroner om måneden, så vil alle jo lige tage to år på dagpenge, inden de skal være pensionister. Det ville være for dyrt i længden, siger Andreas Steenberg til DR Midt & Vest. 

Enlige folkepensionister får udbetalt 12.258 kroner og samlevende eller gifte pensionister får 9.040 kroner om måneden plus en årlig ældrecheck på 16.400 kroner.

Dommen kan betyde at de ældre bliver presset på pension, lyder det fra HK MidtVests Marianne Købke:

- Jeg synes det er urimeligt. Den enkelte skal have lov til at bestemme, hvornår de vil gå på pension. Politikerne må ændre loven, så man fortsat kan være medlem af en arbejdsløshedskasse, så længe man er i arbejde, siger huntil DR Midt & Vest.

Men HK's plan duer ikke, lyder det fra Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen og Andreas Steenberg. 

De frygter, at dagpengesystemet bliver udnyttet, fordi dagpengesatsen er langt højere end pensionsudbetalingen:

- Når pensionsalderen stiger, som vi har vedtaget, at den skal, så følger dagpengegrænsen med. Men det er altså for dyrt, hvis alle pensionister lige skal have to år på dagpenge, siger Andreas Steenberg til DR Midt & Vest.


På landsplan har HK 2300 medlemmer over 65 år, som risikerer at blive ramt af dommen.

En af dem er 65-årige Leif Holm Jensen. Han er glad for at arbejde som laboratorietekniker hos Cheminova i Harboøre.

- Jeg har ingen planer om at gå på pension. Så længe arbejdet er spændende, så fortsætter jeg, siger han.

Han mener at dommen modvirker regeringens ønske om, at vi skal blive længere på arbejdsmarkedet.

- Jeg kan ikke se, hvorfor folk over 65 ikke skal have de samme rettigheder som resten af arbejdsstyrken. Man burde kunne blive i a-kassen lige så længe, som man er på arbejdsmarkedet, siger han til DR Midt & Vest.

Ældresagen, som tabte sagen mod Beskæftigelsesministeriet i Højesteret, overvejer at anke den til Menneskerettighedsdomstolen.

 

 

 

Emneord: A-kasser, Dagpengeperiode, Pension, Pensionister, Ældresagen
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også