Forligsmanden indkalder til nye forhandlinger

Kommunerne og regionerne er kaldt til nye forhandlinger i Forligsinstitutionen henholdsvis onsdag og torsdag.

Forhandlingerne om nye overenskomster på det offentlige område fortsætter i den kommende uge.

Forligsmand Mette Christensen har indkaldt kommunerne til nye forhandlinger på onsdag.

Om torsdagen skal regionerne forhandle videre i Forligsinstitutionen.

Det skriver DR Nyheder.

OK'18 tema på DenOffentlige

Vi samler alle historier om overenskomstforhandlingerne på en fælles temaside. Følg forhandlingerne her.

Historier om tidligere overenskomster finder du her.

Skal I være med? Kontakt os.

Det vides endnu ikke, hvornår forhandlingsparterne på det statslige område igen skal en tur forbi Forligsinstitutionen.

I en sms til DR Nyheder skriver Flemming Vinther, der chefforhandler for arbejdstagerne i staten, at han ikke er blevet indkaldt til nye forhandlinger.

De største knaster i forhandlingerne er lønrammen, spørgsmålet om den betalte frokostpause og lærernes arbejdstid.

Forligsmanden har allerede udskudt en eventuel konflikt to uger. Dermed kan der tidligst udbryde strejke den 22. april og lockout den 28. april.

Hvis det kommer så vidt, vil store dele af den offentlige sektor blive lammet. Blandt andet vil skoler og daginstitutioner lukke, tog vil holde stille, og planlagte operationer og undersøgelser vil blive udsat.

Forligsmand Mette Christensen har dog mulighed for at udskyde en konflikt yderligere to uger, såfremt hun mener, at en aftale er tilstrækkeligt tæt på.

Forligsmanden styrer forhandlingerne, fordi forhandlingsparterne ikke selv kunne forhandle sig frem til en overenskomstaftale.

Forligsmanden kan indkalde til møde mellem parterne, der har pligt til at møde op, og kan kræve at få alle relevante oplysninger samt indrømmelser fra parterne.

Forligsinstitutionen blev etableret i 1910. Den har til formål at hjælpe med at finde en løsning, når der er interessekonflikter på arbejdsmarkedet i forbindelse med overenskomstforhandlinger.

/ritzau/

Emneord: OK18, Overenskomstforhandlinger, Forligsmanden, Forligsinstitutionen, 090418
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 12.03.18 Politik
    Regeringen: Privat lønudvikling er 8,6 procent

    Det er halve sandheder, når arbejdsgiverne påstår at deres ”tilbud” vil give lønstigninger til offentligt ansatte, der lægger sig op af de privates.

  • 08.03.18 Politik
    Lockout vil ramme almindelige danskere hårdt

    Lønmodtagerne ønsker en løsning for alle – ikke en lammende konflikt ! Med sine voldsomme lockout-varsler ved en kommende storkonflikt risikerer de offentlige arbejdsgivere at sætte hele den danske model på spil.

  • 05.03.18 Politik
    15.000 statsansatte er udtaget til konflikt

    De statslige fagforbund varslede fredag konflikt på op mod 150 statslige arbejdspladser. Det betyder at ca. 15.000 statsligt ansatte nedlægger arbejdet, hvis ikke det lykkes parterne at finde en løsning i Forligsinstitutionen

  • 02.03.18 Politik
    Vores mål er en aftale, men det ser svært ud!

    De statsansattes forhandlere arbejder stadig for en overenskomstaftale efter orienterende møde i Forligsinstitutionen i dag. Men det ser svært ud, siger topforhandler Flemming Vinther.

  • 19.12.17 Politik
    ”Løngab” og julemanden er ens

    Hvis du tror på julemanden, så er der også en chance for, at du tror på et ”løngab” på det statslige arbejdsmarked. Men de er begge illusioner og i denne artikel vil illusionen om et "løngab" briste for dig....