"Det er en meget kritisk situation. Både for DI, arbejdsgiverne, men også for det politiske system, at det først er nu, at nogen vågner op," siger Henning Jørgensen, Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet.

Forsker om DI's praktikindsats: Det er på høje tid

Dansk Industri burde for lang tid siden have gjort noget ved praktik-problemet, mener arbejdsmarkedsforsker.

Dansk Industri (DI) tager mandag hul på en kampagne, der skal sikre, at flere unge på erhvervsuddannelser får en praktikplads på landets virksomheder. 

Men DI har tøvet alt for lang tid med at gøre noget ved et af arbejdsmarkedets største problemer. 

Det mener Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet. 

Læs også: Arbejdsgivere: Nu kommer praktikpladserne

Dermed er han på linje med Mattias Tesfaye, folketingskandidat for Socialdemokraterne, der til Politiken siger, at "klokken er fem i minutter 12", hvis puklen af unge uden praktikplads skal fjernes. 

- Det kommer alt, alt for sent. Den er ikke fem minutter i. Klokken er slået 12. 

- Vi har 13.000 unge, der mangler en praktikplads og ikke kan gøre deres uddannelse færdig. Men for et år siden var det 13.200. Vi har altså haft det her problem i lang tid, uden at DI har villet tage sig af det, siger Henning Jørgensen til Ritzau.

Spørgsmål: Men det gør organisationen så nu?

- DI må være kommet frem til den erkendelse, at skylden for de manglende praktikpladser ligger ude i virksomhederne og ikke hos de unge. Hvis der ikke sker noget nu, så løber virksomhederne ind i flaskehalsproblemer, siger Henning Jørgensen. 


Han henviser her til en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som viser, at der i 2020 vil mangle 30.000 faglærte i Danmark.

- Det er en meget kritisk situation. Både for DI, arbejdsgiverne, men også for det politiske system, at det først er nu, at nogen vågner op, siger Henning Jørgensen. 

Især de store virksomheder er ifølge arbejdsmarkedsforskeren for nærige med praktikpladserne.

- De kunne og burde tage flere lærlinge ind. De tænker for egoistisk, og derfor er det godt, at DI endelig skifter signal. DI har ikke villet acceptere, at virksomhederne har et ansvar. Men politikernes indsats har også været alt for mangelfuld, siger forskeren.

Emneord: Erhvervspraktik, Dansk Industri, Henning Jørgensen, Aalborg Universitet
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 10.03.20 Infrastruktur
    Dansk Industri: Høj dansk CO2-afgift vil skade klimaet og gøre Danmark fattigere

    Klimarådet har i dag afleveret sit bud på, hvordan Danmark skal komme i mål med ambitionen om at nedbringe den danske CO2-udledning med 70 pct. i 2030. Fundamentet i Klimarådets anbefalinger er en høj dansk CO2-afgift på 1.500 kr. pr. ton – det er ifølge DI ikke vejen frem, fordi det vil skade den grønne omstilling, koste job og gøre vores samfund fattigere. Det er afgørende, at målet om de 70 pct. nås ved at udvikle - og ikke afvikle - Danmark, mener DI.

  • 12.06.18 Velfærd
    Rapport: 50 procent flere kontanthjælpsmodtagere kommer i job i Hjørring

    Aalborg Universitet viser i evaluering, at Hjørrings model har en job-effekt, som ligger 50 procent over sammenligningskommunerne i Nordjylland.

  • 25.10.17 Velfærd
    DI: Tiltrængt fokus på borgernes frie valg

    Regeringen har i dag præsenteret sit udspil til at styrke og udvide borgernes frie valg. DI er tilfredse med, at regeringen skærper fokus på borgernes frie valg, som på flere områder i dag ikke fungerer godt nok.

  • 02.02.17 Ledelse
    DI får anerkendelse for debat om konkurser

    IKA, Foreningen af offentlige indkøbere, tildeler Dialogpris 2017 til Dansk Industri. Prisen går til DI for indsatsen med at fremme en konstruktiv dialog om, hvordan konkurser blandt private leverandører af hjemmepleje kan forebygges og håndteres bedst muligt.

  • 29.11.16 Velfærd
    Markante stordriftsfordele ved Facility Management

    Der er stadig større efterspørgsel på Facility Management, hvor flere støttefunktioner integreres i én samlet løsning. Flere offentlige myndigheder har allerede haft en række erfaringer med Facility Manangement, og det har givet gode resultater.