11 år i træk med særdeles kolde vintre.
Det scenarie kan ifølge solforskere fra Northumbria University i England blive en realitet i store dele af verden i perioden fra 2030 og cirka et årti frem, skriver The Telegraph.
Det er kendt, at Solens aktivitet påvirker vejret på Jorden, og at det sker i en cyklus på mellem ti og 12 år. Men ved hjælp af ny teknologi og avancerede computermodeller er det lykkedes forskerne at forudsige Solens cyklus langt mere præcist.
Ifølge modellerne vil de flydende bevægelser inde i Solen arte sig på en sådan måde, at temperaturen på Jorden vil falde markant allerede om 15 år.
Solaktiviteten vil aftage med omkring 60 procent, fordi to strømninger inde i Solen vil neutralisere hinanden.
- I cyklussen mellem 2030 og 2040 vil de to bølger i hver sin halvkugle være et præcist spejl af hinanden. Deres interaktion vil forstyrre eller næsten ophæve hinanden.
- Vi forudsiger, at det vil føre til en maunder minimum (lille istid, red.), siger professor Valentina Zharkova.
Verden oplevede senest en mini-istid i det 17. århundrede, hvor blandt andet Europa havde meget kolde vintre fra 1645 og frem til 1715.
Europas floder frøs til is, og det samme gjorde flere farvande, hvilket den svenske hær i 1658 udnyttede til at gå over blandt andet Lillebælt og senere overraske den danske hær på Sjælland.
Danmark måtte på den baggrund senere afstå Skåne, Halland og Blekinge.
Så dramatisk bliver det ikke nødvendigvis i 2030. Men antallet af de såkaldte solpletter, som spiller ind på temperaturen på Jorden, vil være markant lavere, og det vil ifølge forskerne skabe tilstande, som vi ikke har set de seneste 370 år.
DMI afviser: Det er noget sludder
Selv om solaktiviteten ser ud til at blive meget lav de næste par årtier, er der ingen udsigt til, at vi går en lille istid i møde, for solen er ikke eneansvarlig for Jordens klima, oplyser DMI.
I den nuværende solpletperiode, som varer frem til cirka år 2020, ser solaktiviteten ud til at falde, og det er muligt, at aktiviteten kan blive endog meget lav i de næste perioder. Men ifølge DMI er det helt naturligt, at solaktiviteten svinger op og ned.
I historien har vi flere gange set perioder med lav solaktivitet. Mest markant var perioden 1645-1715, det såkaldte Maunder Minimum, hvor solaktiviteten var ekstremt lav. Dette falder midt i perioden, vi kender som den lille istid.
Da klimaet var forskelligt rundt om på Jorden, er det svært at fastslå varigheden præcist, men FN's klimapanel definerer den lille istid til 1450-1850. Europa oplevede nogle usædvanlig kolde vintre, og blandt andet Themsen i England og bælterne i Danmark frøs til.
Peter Stauning har forsket i statistiske undersøgelser med sammenligninger mellem solpletter og Jordens temperatur.
- I nuværende solpletperiode ser vi ud til at få et middel solplettal på omkring 30. Det er kun det halve af middelværdien i foregående solpletperiode fra 1997-2009. Forsvinder solaktiviteten helt, vil vi efter statistikken få en reduktion på kun 0,2 grader af den globale temperatur. Det er næppe nok til at fremkalde en ny istid. Højest kan det dæmpe temperaturstigninger forårsaget af den globale opvarmning en smule, siger Peter Stauning.
Solaktiviteten er altså ikke eneansvarlig for Jordens klima, men den har mulighed for at dæmpe klimaforandringer eller udsætte dem, skriver DMI på sin hjemmeside.
The Telegraph skrev også, at solaktiviteten ville aftage med 60 procent. Ifølge lektor Peter Ditlevsen, Niels Bohr Institutet, er det helt hen i vejret.
- Hvis solen aktivitet slukker ned til 60 procent, så vil vi alle være væk. Der sker det, at solen har en solpletcyklus på 11 år, og den ændrer sin udstråling med 0,1 procent. Det er 60 procent af det, vi taler om. Og det er en ganske lille ændring, sagde han mandag til Radioavisen.
/ritzau/
