Flere steder er statens pointsystem for forskning, BFI, sivet helt ned til de enkelte forskere, hvor det nu forringer det psykiske arbejdsmiljø.
Det kan man læse ud af et stort, dansk forskningsprojekt, der er publiceret i en ny bog med titlen ’En fremmed kommer til byen’, skriver Videnskab.dk.
BFI-systemet blev indført i 2009 og fordeler penge mellem de danske universiteter, ud fra hvor meget forskning de har publiceret i årets løb.
Det var aldrig meningen, at forskerne selv skulle måles på eller konfronteres med, hvor mange BFI-point de og deres institut trak i land.
Tidsskriftet Samfundslederskab i Skandinavien
»Det altafgørende resultat er, at jo tættere på den enkelte forsker, systemet bliver implementeret, jo større betydning får BFI. På godt og ondt. Man får det, man belønner, det vil sige flere forskningspublikationer, men også ulemperne som for eksempel stress,« lyder det fra hovedforfatteren af den nye bog, Poul Erik Mouritzen, som er professor på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.
Man kan spørge sig selv, hvordan et sådant system skulle kunne iværksættes, uden at det i en eller anden grad nåede ud til den enkelte medarbejder, lyder det fra Poul Erik Mouritzen.
»Man er jo nødt til at fortælle dem, der producerer forskningen, hvad reglerne går ud på, hvis man vil have, at de skal følge dem. Ellers svarer det til at ændre reglerne i Superligaen uden at fortælle spillerne om de nye regler. Incitamenter virker kun, hvis de, der skaber resultaterne, kender reglerne,« siger Poul Erik Mouritzen.
Samme pointe lyder fra Mikkel Willum Johansen, som er lektor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.
Han er selv bekendt med institutter, hvor der cirkulerer interne lister over, hvem der har indsamlet flest BFI-point, og hvor der internt er opsat mål for, hvor mange point hver enkelt forsker skal indsamle.
»Når ministeriet laver et redskab, har det også et ansvar for de forudsebare konsekvenser, og for mig at se, var denne konsekvens fuldstændig forudsebar. På samme måde som hvad der sker, hvis du giver flammekastere til børn,« siger Mikkel Willum Johansen.
Niels Christian Beier, vicedirektør i Styrelsen for Forskning og Uddannelse, som hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet, understreger over for Videnskab.dk, at BFI ikke er udviklet til at blive anvendt på personniveau.
Videnskab.dk har også spurgt, hvad Niels Christian Beier mener om, at BFI - trods intentionen - alligevel bruges på individniveau, og hvad Styrelsen konkret har gjort for at sørge for, at det ikke skete.
»Styrelsen for Forskning og Uddannelse har ved flere lejligheder understreget, at BFI ikke er udviklet til at blive anvendt på personniveau, og har tilkendegivet, at Styrelsen for Forskning og Uddannelse ikke finder det hensigtsmæssigt at anvende BFI som et ledelsesredskab på personniveau,« lyder svaret fra Niels Christian Beier.
Forsker: Afskaf kapitalismen i forskningen
videnskab.dk/kultur-samfund/forsker-afskaf-kapitalismen-i-forskningen
Forskningsfriheden er til debat igen
videnskab.dk/kultur-samfund/forskningsfriheden-er-til-debat-igen
videnskab.dk/kultur-samfund/bfi-evalueret-virker-som-flammekastere-til-boern
