Forskere: Publikationspres giver overflødig forskning

De videnskabelige resultater bliver skåret op i mange små stykker for at få en lang publikationsliste. Men meget af forskningen er overflødig, lyder dommen.

Antallet af videnskabelige publikationer stiger støt, såvel nationalt som internationalt.

Umiddelbart en positiv udvikling set med forskningsbriller – men ifølge flere forskere er der en bagside. Udviklingen skyldes nemlig, at der i dag er kommet alt for meget fokus på kvantitet over kvalitet i videnskabelige publikationer, hvilket blandt andet har resulteret i, at forskerne fristes til at skære deres forskningsresultater op i mange mindre og tyndere skiver – såkaldt ’salamiforskning’. Det skriver Videnskab.dk.


Det gør det svært for alle deres kollegaer at følge med i den videnskabelige litteratur, hvor der optræder unødigt mange gentagelser, og hvor den samlede forskningskvalitet daler, lyder anken.

»En stor del af den forskning, der bliver udgivet i dag, er fuldstændig overflødig, fordi den ikke bidrager med ordentlig ny viden. Standarden er simpelthen for dårlig, der er ikke en kæft, der læser det, og det er ikke interessant,« lyder den hårde dom fra filosof Claus Strue Frederiksen, som er ekstern lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

En lang publikationsliste er i dag forskeres adgangsbillet til at få job, penge fra fonde og ofte også en glad chef, idet universiteternes basismidler blandt andet bliver fordelt på baggrund af fakulteternes samlede antal publikationer.

Siden Forskningsstyrelsen i 2009 indførte pointsystemet BFI til at optælle publikationer udgivet af danske forskningsinstitutioner er antallet af videnskabelige artikler for eksempel steget markant.

Men det store fokus på at udgive så mange artikler som muligt påvirker forskernes adfærd negativt, mener lektor i videnskabsteori Mikkel W. Johansen, som arbejder ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

»Folk vil gerne have lange publikationslister og kommer til at tænke alting i, hvad der lige passer til en artikel - og nogle gange tænke, at noget måske ikke er super interessant, men det kan lynhurtigt blive til en artikel, og så laver man det alligevel. Det ændrer, hvad man beskæftiger sig med, og hvordan man beskæftiger sig med det.«

Det fører blandt andet til, at forskerne splitter deres forskning op i mindre og mindre dele for at kunne udgive delresultater i stedet for oversigtsværker og større gennembrud. På engelsk kaldes denne praksis for 'salami science' - på dansk salamiforskning

»Det vil sige, at man prøver at få så mange artikler som muligt ud af et hvilket som helt lille deskriptivt studium for at optimere sin publiceringsliste. Det er forstyrrende for forskningen, fordi det giver støj og gør det vanskeligt at finde frem til de mest toneangivende og nyskabende studier,« siger David Budtz Pedersen, som arbejder på Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, til Videnskab.dk.

Du kan læse hele historien hos Videnskab.dk.

Emneord: Forskning, Forskere, Forskningsbaseret viden, Forskningscentre, Forskningsmidler, Offentlig kommunikation, Universiteter, Claus Strue Frederiksen, Mikkel W Johansen, David Budtz Pedersen, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, 130117, 160117
Videnskab.dk på DenOffentlige.dk Videnskab.dk leverer daglige forskningsnyheder og andet indhold, der med afsæt i videnskabens verden giver brugerne en aha-oplevelse og gør dem klogere....
Aktivitet: Artikler: 17 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 12.06.19 Ledelse
    Stress-forskernes ni anbefalinger til ledere om bedre arbejdsliv

    Otte stress-forskere har samlet ni gode råd til ledere, som gerne vil styrke produktivitet og trivsel for medarbejdere og hjælpe dem til et arbejdsliv i balance. Anbefalingerne er et supplement til arbejdet i regeringens Stresspanel, siger forskerne.

  • 02.06.19 Sundhed
    Mange er uden arbejde fem år efter hjernerystelsen

    En tilsyneladende banal hjernerystelse kan få langvarige konsekvenser – patienter med vedvarende smerter har nemlig markant større risiko for, at de fem år efter enten er arbejdsløse eller på førtidspension, viser ny stor undersøgelse.

  • 22.02.19 Velfærd
    Bliv klar til valgdebat: Ove Kaj P og Jørn Henrik P i samtale om velfærd

    PODCAST: "Mennesket er ikke så rationelt som økonomer gerne vil gøre det til. Vi er kortsynede," siger Jørn Henrik Petersen. "Politikerne vil fortsætte centraliseringen, for det er en forudsætning for fremtidens velfærdsstat," siger Ove Kaj Pedersen. Hør tredje del af Nick Allentofts velfærdsdebat med de to professorer.

  • 28.11.18 Sundhed
    Regioner støtter uafhængig forskning

    7 millioner kroner til uafhængig forskning skal nu omsættes til resultater for patienterne.

  • 09.11.18 Bæredygtighed
    Forskere vil skabe bæredygtig kemi

    Aarhus Universitet er gået sammen med otte andre europæiske universiteter om at skabe grøn, bæredygtig og bionedbrydelig kemi med en produktionsmetode, der bruger lys og enzymer og ikke genererer affald. Det kan være skelsættende for en industri, der ellers er en af klodens mest forurenende.