Forsøg med lodtrækning om medicinsk cannabis

Læger efterlyser dokumentation for virkningen af medicinsk cannabis. Første forsøg er på vej.

Interessen for medicinsk cannabis er stor hos patienter med smerter. På sygehusene og i lægernes venteværelser sidder stadig flere, som efterspørger et alternativ til den traditionelle smertemedicin.

Et lodtrækningsforsøg skal nu for første gang gøre læger og patienter klogere på effekten af cannabis.

160 patienter med slidgigt i hænderne eller psoriasisgigt vil få tilbud om enten at blive behandlet med cbd, der er et af de aktive stoffer i cannabisplanten, eller med snydemedicin (placebo).

- Vores patienter er begyndt at spørge til, om vi kender noget til smertebehandling med cannabis, og om det er noget, de kan blive behandlet med, siger Jonathan Vela, læge på reumatologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital.

I øjeblikket ordinerer lægerne typisk såkaldte nsaid-præparater, eksempelvis Ibuprofen, der mindsker smerter og stivhed i leddene. Men medicinen øger risikoen for mavesår og hjerteproblemer.

- Derfor er der god grund til undersøge, om præparater baseret på cannabis kunne være et alternativ, siger Jonathan Vela.

Han har på forhånd ingen forventninger til, hvad studiet vil vise, men siger, at forskerne går til opgaven med åbent sind. 

- Skulle cbd vise sig at have en gavnlig effekt og uden de bivirkninger, vi ser hos nsaid-stofferne, så er det jo fantastisk. 

- Omvendt, hvis det viser sig, at der ingen gavnlig effekt er, kan vi bruge det, når vi forklarer patienterne, hvorfor vi ikke tilbyder den behandling, siger Jonathan Vela.

Siden årsskiftet har det været muligt for blandt andet smertepatienter at blive behandlet med medicinsk cannabis. Men mange er gået forgæves hos deres praktiserende læge, som har sagt nej med henvisning til, at der mangler kontrollerede forsøg.

Derfor er Anders Beich, der er formand for de praktiserende lægers videnskabelige selskab, DSAM, positiv.

- Vi hører jo, at cannabis skulle virke på mange, men det er svært at finde evidens. Jeg har mødt flere patienter, som er noget slukørede over, at vi ikke bare vil udskrive det. Så jo flere forsøg, des bedre.

Foruden Aalborg er flere andre forsøg på vej.

Om forsøget:

  • Fra 1. januar i år blev det muligt for en afgrænset patientgruppe at få lægeordineret cannabis i en forsøgsordning.
  • Det gælder patienter med sklerose, rygmarvsskade, kroniske smerter og kvalme/opkastning efter kemoterapi.
  • Forsøgsordningen skal evalueres efter fire år. Herefter skal det besluttes, om den skal gøres permanent.
  • Det er lægerne, der skal udskrive medicinsk cannabis, og apotekerne skal udlevere den.
  • Forsøget på Aalborg Universitetshospital begynder efter sommerferien. De endelige resultater ventes at være klar om tre år.
  • Flere andre steder i landet har forskere anmodet myndighederne om tillladelse til forskning i medicinsk cannabis.
Emneord: 050618, Cannabis, Dansk Cannabis, Smerteforskning, Medicinsk cannabis
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 25.06.19 Sundhed
    EU-guld til sund erhvervsklynge

    Danmark er førende inden for samarbejde mellem erhvervsliv og det offentlige, når der skal udvikles ny teknologi. Flere danske klyngeorganisationer har modtaget EU-kommissionens guldcertifikat for at fremme sundhed gennem samarbejde.

  • 19.06.19 Sundhed
    Omlægning til økologi på hospitalerne afsluttet med stor succes

    Region Hovedstadens politiske mål om omstilling af alle hospitalskøkkener i Region Hovedstaden til minimum 60% økologi er mere end nået. Projektet omkring omstilling til økologi afsluttes her i juni måned med stor succes.

  • 02.06.19 Sundhed
    Mange er uden arbejde fem år efter hjernerystelsen

    En tilsyneladende banal hjernerystelse kan få langvarige konsekvenser – patienter med vedvarende smerter har nemlig markant større risiko for, at de fem år efter enten er arbejdsløse eller på førtidspension, viser ny stor undersøgelse.

  • 03.05.19 Sundhed
    Tryggere vej fra sygehus til eget hjem

    En sygeplejerske fra Lejre Kommune får nu sin faste gang på Holbæk Sygehus. Her skal hun samarbejde med indlagte borgere fra Lejre Kommune, deres pårørende og sygehusets personale. Målet er at gøre det tryggere at vende hjem efter indlæggelsen.

  • 08.11.16 Velfærd
    Satspulje: Forsøg med medicinsk cannabis får penge

    Patienter med eksempelvis kræft, multipel sclerose eller rygmarvsskade kan fra 2018 få lægeordineret medicinsk cannabis. Det ligger fast, efter at satspuljepartierne er blevet enige om en ny forsøgsordning.