Foto: Anders Hviid (folketinget.dk)

Forsvar for totalitarisme har slået rod på Christiansborg

Totalitære metoder lister sig ind i en offentlig sektor så magtfuld, at ingen går fri. Man rammer konsekvent minoriteter og særlige grupper, der ingen chancer har for at komme til orde. Men alle bliver ramt når samfundets værdier skrider.

Når selv Venstre frelægger en politik, der ikke bare taler til vælgerens indre svinehund, men som også læner sig direkte op ad en totalitær tænkning må vi altså råbe højt!

Jeg forstår faktisk slet ikke, at forslaget om, at udvide loven om forældrepålæg til at bekæmpe mobning i skolen overhovedet kan diskuteres.

Den sociale modstandsbevægelse

Velfærdsmodellen er under forandring. Staten bliver styrket og samfundet klemt. Det har fået flere og flere til at samle sig i protest. Vi kalder det den sociale modstandsbevægelse, som mobiliserer mennesker i protest mod konkurrencestatsreformer og i kamp for at bevare og styrke samfundet. De drømmer om velfærdssamfundet. 

Læs mere her

Nogen burde diskutere, hvordan tanker som disse kan slå rod i et liberalt parti og få opbakning fra landets mest indflydelsesrige politikere?

Jeg er aldeles målløs. Lad mig forklare hvorfor.
 

Forslaget

Venstre lancerede fredag den 27/2 et forslag om at forældre skal kunne straffes økonomisk, hvis deres børn mobber og forældrene ikke vil være med til at løse problemet. Forslaget er en del af en større pakke mod mobning i folkeskolen.

Det er ni år siden, at kommunerne fik mulighed for at give forældre pålæg og straffe økonomisk: Forældre skal sende deres børn i skole, regulere børnenes adfærd, holde dem ude af kriminalitet og samarbejde med myndighederne. Sådan lyder det i Servicelovens paragraffer om forældrepålæg.

Og gør forældrene det ikke, så kan en socialrådgiver i kommunen træffe myndighedsafgørelse om at trække forældrene i de sociale ydelser.

Det er længe siden socialrådgivere var netop rådgivere og hjælpere tæt på borgeren. I dag er de først og fremmest myndighedspersoner.

Forældrepålæg er ikke for alle

”Forældrepålæg kan kun gives, hvis det er forældrenes manglende vilje, der er problemet. Hvis det er manglende evne til at håndtere barnets problemer, så skal kommunen i stedet hjælpe forældrene med det, ” sagde socialminister Manu Sareen den 14. november 2014 til Folketingets socialudvalg da han blev forespurgt om Landsforeningen Autismes bekymringer over, at de oplever flere forældre til børn med autisme, der bliver truet med forældrepålæg.

Men forstår alle politikere forskellen? Jeg tvivler og er meget bange for at vi er godt på vej ad en glidebane, der ender et ubehageligt sted.

For hvor går grænsen mellem vilje og evne? Og hvordan vurderes den?

Loven om forældrepålæg beskytter ikke det menneske det ellers burde handle om: Barnet.

Et forældrepålæg koster kun en forvaltningsafgørelse og nogle få museklik. Det er en meget billig og hurtigt gennemført indsats. En medicin, der er billig at udskrive, men også en medicin, der kan have alvorlige bivirkninger:

”Hvis man trækker i børnepengene har det direkte skadevirkninger. Familien bliver yderligere presset, og det vil ramme familier, som i forvejen er marginaliseret og som har en svag økonomi. [...] Det er faktisk et forslag, der kan forstærke sociale problemer hos børn.”

Sådan skriver Niels Christian Barkholt, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening i en kommentar her på DenOffentlige.DK

Yvonne og socialrådgivervikarens notat

Og følgende historie fra virkeligheden viser, hvor hvor lidt der skal til før en borger bliver stemplet som usamarbejdsvillig og uansvarlig forælder.

Yvonne (navnet er ændret) har i årevis kæmpet med hjerte og omsorg for sine børn, der var præget af adfærdsproblemer og svær skolevægring. Bl.a. har hendes ene barn været kilde til store udfordringer i skolen. Kommunen var efter hende for at få løst problemet og Yvonne var klar til at gøre alt for at få løst problemerne.

Men engang nægtede Yvonne en socialrådgiver at tale med børnene. Yvonne stolede ikke på socialrådgiveren, der var ansat i et vikariat. Kemien var dårlig og Yvonne havde opdaget, at socialrådgiveren så stort på regler og lovgivning.

Kort tid efter stoppede socialrådgivervikaren, men samarbejdet med kommunen gik mere og mere i hårdknude. Yvonne blev konsekvent mødt med skepsis og modstand i det kommunale system!

Først for nylig fandt Yvonne ud af, at vikaren efter afvisningen var gået hjem og havde skrevet et notat i journalen, der vurderede Yvonne til helt at mangle vilje til at være en god mor.

Notatet var skyld i, at Yvonnes efterhånden større og større frustrationer blev tolket som modvilje mod at leve op til forældreansvaret.

Med venners hjælp og støtte er det lykkedes Yvonne at få rettet op på dialogen med kommunen, der har lovet at undersøge om man kan fjerne notatet fra journalen.

Men det kunne let være gået helt galt.

Det er den rene velfærdskommunisme!

Lige så stille lister totalitære metoder sig ind i den offentlige sektor. Dermed cementeres systemets magt over borgeren. Lige nu er det minoriteter og særgrupper, som ingen chancer har for at tage til genmæle, der rammes.  

Først kom det i reformer, nu ser vi konkrete forslag i politiske udspil. Over tid vil det inkludere og ramme os allesammen, og hvad sker der så?

Det her er et værdiskred, der rammer os alle. Hvor er tiltroen til et gensidigt forpligtende fællesskab i civilsamfundet? Det er den rene velfærdskommunisme!

Det understreger kun problemet, at man selv i Venstre - Danmarks liberale parti? - vil overlade det til professionelle at gøre det beskidte arbejde med at regulere adfærden hos udsatte og svage borgere.

Grøften graves atter dybere og bredere

Det kan være det skaffer stemmer til det kommende Folketingsvalg: Tale til vælgernes indre svinehund. Sige: Det er myndighedernes opgave at løse problemerne i dit barns klasse. Undgå at stille krav til vælgere, der ikke har lyst til at engagere sig i udsatte og svage medborgere.

Men det går ikke!

For så graver vi igen blot grøften endnu dybere og bredere mellem den selvfede middelklasse og udsatte, der i forvejen kæmper med næb og klør for at få en meningsfuld plads i vores fællesskab.

Har totalitarismen slået rod på Christiansborg?

Emneord: Socialkrise, Totalitarisme, Anders Dinsen, Forældrepålæg, Venstre, Mobning
Anders Dinsen på DenOffentlige.dk Mange af mine bedste venner er mennesker på kanten: Handicappede, udsatte og sårbare, der har brug for velfærdssamfundets hjælp og støtte for at tage det afgørende medansvar for samfundet, sin...
Aktivitet: Artikler: 44 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 07.03.15 Anders Dinsen
    Tak

    Kære Charlotte
    Jeg er rigtig glad for du har kunnet bruge indlægget her til noget. Det er stort for mig, også stort at du tager dig tid til at skrive. Tak!
    Kærligst,
    Anders

  • 07.03.15 Anders Dinsen
    Velfærdskommunisme?

    Kære Birgit,
    Det er en rimelig kritik du der retter for hvad betyder det der begreb som ham bloggeren selv har opfundet egentlig? Jeg ved ikke om de kommunistiske regimer var kommunistiske eller ej, men jeg voksede op på den vestlige side af jerntæppet og det er jeg glad for. Det var jeg også dengang, selvom jeg i starten ikke vidste meget om livet bag muren. Det kom jeg efter på en rejse med andre unge til Berlin og Prag i '83 tror jeg det var. Og det jeg så dengang ser jeg igen for de udstødte i Danmark. Menneskene på kanten.

    Vi har fået et samfund, hvor nogen lever i frihed og selvstændighed. Men mange lever i et kontrol- og overvågningsregime, hvor man ikke skal tro man er noget eller nogen. Så slår systemet ned. Ja, det er jo ikke fordi man ikke godt MÅ være fri eller selvstændig - men det er på vores præmisser.

    Okay: Danmark anno 2015 er ikke Østtyskland eller Tjekkoslovakiet anno 1983. Også udsatte har ytringsfrihed her. Men det er kun en ytringsfrihed. Få lytter, og systemet stempler.

    Læs evt også denne, hvor jeg brugte udtrykket første gang:
    http://www.denoffentlige.dk/velf%C3%A6rdskommunisme-0

    Kærligst
    Anders

  • 06.03.15 Charlotte Kristensen
    Totalitarisme

    Hej, tak for dit indlæg. Jeg er helt enig. Jeg følte bare ubehag og at noget virkede helt forkert, da jeg hørte om lovforslaget. Det er imidlertid ikke direkte mit arbejdsområde og jeg må med skam indrømme, at jeg ikke gav mig selv tid til at undersøge og tænke nærmere over, hvad følelsen af det helt forkerte kom fra. Altså, man kan desværre let komme til at småsove, fra selv uhyrlige tiltag, fordi der er for det første så meget man skal forholde sig til, som man ikke orker at forholde sig til i hverdagen. For det andet var der måske noget tilsyneladende fornuftigt/tilforladeligt over forslaget. Indsatser mod mobning er jo af det gode. Så i mit sløve sind dækkede det gode formål over rædselsmetoderne. Indtil jeg læste dit indlæg, som udmærket sætter ord på, at det er jo for pokker da en helt gal tankegang. Det er vanvid, at gøre børn ansvarlige for familiens økonomi - til en vis grad - hvilken man jo gør, idet det i sidste ende er barnets adfærd, som er den endelige målestok for, om forældrene gør det godt nok. Det er vanvid, at tro, at forældre på et eller andet plan skal kunne fjernstyre deres børn og uanset metode få kontrol over, hvad deres børn kan få sig til, når de er uden for forældrenes fysiske rækkevidde. Det er vanvid kun at se den som mobbes som et offer. Den, der mobber er heller ikke i trivsel og med overskud. Den, der mobber, får også ødelagt sit selvbillede, og muligvis mén for livet. Vidnerne og medløberne er også ofre. Alle der er involveret i mobning er ofre, og det ved man jo godt, hvis man tænker sig om. Det, at et eller en bestemt gruppe af børn i denne ulykkelige situation gøres til syndebukke, er altså lavmålet af forsimpling af verden. Der er KUN ofre og tabere, når emnet er mobning. Endelig, er det selvfølgelig rigtigt, at det er helt ubegribeligt, at sådan et forslag kommer fra et såkaldt liberalt parti. Hovedrystende.... Og, så er det selvfølgelig også rigtigt, at det har en social skævvridning, som igen straffer dem som i forvejen ikke har det nemmest. Altså, ikke fordi familier med dårlig økonomi har børn som mobber mere. Det tror jeg absolut ikke der er nogen som kan påvise, tværtimod kan børn af velhavende forældre være slemt forsømte pga. den travlheden en toptunet karriere kan koste, ligesom en ond skilsmisse heller ikke "kun" er de dårligst bemidlede forundt. Tænk f.eks. tilbage på Bjarne Reuters Zappa, hvor det er den forsømte rige dreng, Steen, der føre an i hetzen mod arbejderdrengen Mulle, som har en god støtte i sin far. Men for Steens familie vil det nok ikke være specielt "afrettende" at hans rige forældre mister børnepengene. Så altså, der er ikke ret meget som hænger sammen i det lovforslag, hvis man bare kigger lidt mere ind bag det tilsyneladende tiltalende i at bekæmpe mobning med alle midler.
    Så tak.... det er godt, at det ikke er alle der sover fra de utroligheder, som dumper ned fra dem, som har magten til at forandre vores samfund til noget, som vi da slet, slet ikke kan ønske os.

  • 02.03.15 Birgit Holmgren
    velfærdskommunisme ???

    Jeg er faktisk meget enig i Anders Dinesens artike. Vi mennesker er ikke ens og skal derefter behandles individuelt. Så der kan ikke laves dens slags leveregler, ligesom totalitære samfund. Ikke i et frit demokratisk land, som vi siger vi er ?. Men jeg forstår ikke ordet velfærdkommunisme. Der har ikke været noget land hvor der har været udført kommunisme. Der har været lande med socialisme. Er det dem du henfører til med velfærdkommunisme? Jeg tror du bliver nød til at definere orden mere præcist ellers vil der blive forvirring i debatten. Feks hvis et land har været kommunistisk så har det været et pengeløst samfund hvor man bytter indbyrdes.Du må bruge et andet ord end vekfærdskommunisme,feks totalitært velfærd??? Det dækker bedre hvis man skal have en debat uden misforståelser...

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også