Forsvarsforlig: Regeringen øger antallet af værnepligtige i nyt udspil

Cyberkriminalitet og antallet af værnepligtige vil fylde en del under de snarlige forsvarsforhandlinger. Se hovedpunkter her.

Antallet af værnepligtige bliver formentlig en af de største knaster, når der i den nærmeste fremtid skal forhandles et forsvarsforlig på plads, som skal gælde fra 2018 frem til 2023.

Det står fast, inden statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) onsdag klokken 11.45 præsenterer regeringens forsvarsudspil.

LÆS OGSÅ: Regeringen vil øge forsvarsbudget med 20 procent

Her er det forventet, at regeringen langt om længe løfter sløret for, hvor mange milliarder kroner, den ønsker at proppe i Forsvaret fremover. Hidtil har regeringen blot lovet "et substantielt løft".

Men tilbage til værnepligten. 

Mediefællesskabet DenOffentlige

DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.

Du kan læse endnu mere om hvordan vi virker her.

Det forventes, at regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale kommer til at stå bag forsvarsforliget.

Blandt partierne er der splittelse omkring antallet af værnepligtige, som i dag er på 4200. Ifølge Ritzaus oplysninger spiller regeringen ud med en "beskeden" forøgelse af antallet af værnepligtige. 

Ifølge TV 2 og DR Nyheder drejer det sig om 500 ekstra værnepligtige. 

DF og regeringspartiet De Konservative ønsker at øge antallet af værnepligtige til 10.000. De Radikale og regeringspartiet Liberal Alliance er imod værnepligt.

- Partierne er kravlet godt op i træerne, siger tidligere udenrigsminister og nuværende forsvarsordfører for De Radikale, Martin Lidegaard. 

Socialdemokratiets forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen, vurderer dog, at det er realistisk at nå til enighed blandt partierne, selv om der er delte meninger om værnepligten.

De Konservatives forsvarsordfører, Rasmus Jarlov, kender til regeringens udspil. Men han vil ikke røbe noget i forvejen.

- Det er ikke 100 procent, som De Konservative gerne vil have det, men det er set med vores øjne en klar forbedring, siger Jarlov om værnepligten.

Det helt store spørgsmål i forsvarsudspillet er økonomien. Det årlige budget for Forsvaret er 21 milliarder kroner. 

Blandt forligspartierne er der flertal for, at Forsvaret tilføres flere penge. For Socialdemokratiet skal der blandt andet fokuseres meget på cyberkriminalitet.

- Cyberkriminaliteten er det nye, som vi kun har set begyndelsen af. Cyberforsvar kommer til at fylde meget, siger Henrik Dam Kristensen.

De Radikale er imod et økonomisk løft, men erkender, at der er et flertal.

- Derfor bliver det afgørende for os, at pengene bliver brugt på noget, der nytter. Der skal satses på cyberforsvar. Der har vi en reel trussel, ikke mindst fra Rusland, siger Lidegaard

Generelt er truslen fra Rusland et fokusområde, siger Henrik Dam Kristensen.

- Vi skal kunne svare på de udfordringer, som betyder noget for danskernes tryghed. 

- Det er den aggressivitet, som Rusland udøver i Østersøen. Det er de missiler, som russerne har i Kaliningrad og som kan nå Danmark, siger Henrik Dam Kristensen.

Et økonomisk løft har været et af de store fokusområder for De Konservative. Og Jarlov er tilfreds med resultatet.

- Der kommer et betydeligt løft. Et ret stort milliardbeløb. Det betyder, at vi får et væsentligt stærkere forsvar i fremtiden, siger Jarlov.

 

FAKTA: Forventede hovedpunkter i nyt forsvarsforlig

En af efterårets helt store politiske aftaler bliver det nye forlig på forsvarsområdet. Det skal forhandles på plads inden årsskiftet.

Det nye forsvarsforlig gælder fra 2018 frem til 2023.

Her er de forventede hovedpunkter i det nye femårige forlig, som regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale kommer til at stå bag:

* Økonomi

Regeringen har lovet at give Forsvaret et "substantielt løft". Hvor meget er uvist. Men det årlige budget for Forsvaret på 21 milliarder kroner får et løft.

Da der er et hul i regnskabet for det nuværende forsvarsforlig på cirka en milliard kroner fra indkøbet af kampfly samt en ny aftale for veteraner, skal Forsvaret dog først effektivisere for denne sum.

Først derefter får Forsvaret de nye milliarder tilført, så Danmark dermed kommer tættere på Natos målsætning om, at medlemslandene skal bruge mindst to procent af deres bruttonationalprodukt (bnp) på militæret.

* Hæren

Hæren er det af de tre værn, der ser ud til at få flest kroner tilført i det nye forlig. 

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har på forhånd luftet en idé om at skabe en såkaldt brigade på 4000 mand.

Den vil gøre Danmark i stand til i længere tid at stå for hele spektret i en landmilitær operation - eksempelvis i et af de baltiske lande. 

* Søværnet

Danmarks tre nye fregatter skal i forbindelse med forsvarsforliget udstyres med våben.

De får med meget stor sandsynlighed penge til missiler, der kan nedskyde fjendtlige fly og krydsermissiler.

Dertil kommer formentlig grej til at bekæmpe ubåde med, hvilket dels vil sige et nyt sonarsystem til at lokalisere ubådene og dels nye torpedoer til at sænke dem.

* Flyvevåbnet

Med beslutningen om at købe 27 F35-kampfly til en samlet pris af 56 milliarder kroner, når driftsomkostninger medregnes, skal flyvevåbnet ikke regne med det store i forbindelse med det nye forsvarsforlig.

* Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)

Cyberkrigsførsel er forankret under FE, og et bredt politisk flertal har varslet at styrke indsatsen uden dog at sætte kroner og øre på. 

* Værnepligt

Mens de øvrige dele af forsvarsforliget formentlig vil finde bred enighed blandt forligspartierne, så bliver værnepligten en slagmark.

K og DF ønsker at øge antallet af værnepligtige fra de nuværende 4200 til 10.000. Men især LA og R er imod.

/ritzau/

 

Emneord: Forsvarspolitik, Forsvarsforlig, Værnepligt, Rasmus Jarlov, Henrik Dam Kristensen
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 25.06.21 Politik
    Her er de nye rejsevejledninger

    Udenrigsministeriet opdaterer ugentligt rejsevejledningerne for EU og Schengenlandene på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut. Nedenfor er et overblik over, hvad der er gældende fra lørdag den 26. juni kl. 16.

  • 18.06.21 Politik
    Ny politisk aftale: 850 millioner til udvikling af grønne brændstoffer

    CO2-neutrale løsninger inden for blandt andet den tunge transport er afgørende for at komme i mål med den grønne omstilling. Derfor afsætter regeringen og et bredt flertal i Folketinget nu 850 mio. kroner til udviklingen af Power-to-X-teknologier, der skal gøre det muligt i stor skala at omdanne grøn strøm til brint og andre bæredygtige brændstoffer, der kan bruges i skibe, fly, lastbiler og den tunge industri.

  • 10.12.18 Politik
    Nu skal Danmark markedsføres som life science nation

    Regeringen bevilger i alt 7 millioner kroner til markedsføringen af Danmark. Det skal styrke eksporten og tiltrække investeringer fra medicoindustrien, og pengene bliver administreret i et offentligt-privat samarbejde.

  • 06.04.16 Politik
    Rådmand til Christiansborg: Hvorfor er i tavse om statsrevisorers kritik

    Statsrevisorerne har rettet en hård kritik af de senere års reformer på beskæftigelsesområdet. Men Christiansborg-politikere er tavse. Nu vil Aarhus rådmand, Thomas Medom, have en reaktion.

  • 13.11.14 Velfærd
    Indsatsen mod social dumping styrkes markant

    Brud på danske regler om ordentlige arbejdsvilkår er et alvorligt problem i Danmark. Derfor er regeringen, SF og Enhedslisten enige om at opruste i kampen mod social dumping med finanslovsaftalen for 2015. I alt afsættes der 120 millioner kroner til indsatsen i 2015-2018.