Foto: Tom Raftery

Fortroligt notat: Forventet at CO2-udslip vil stige trods energiplan

Udledningen af CO2 kan stige fem-ti procent frem til 2030 trods grønne tiltag i energiplanen, viser et fortroligt forhandlingsnotat.

Da regeringen i april fremlagde sit store energiudspil, var det med det budskab, at der nu bliver skåret i CO2-udledningen. 

Men regeringens egne tal tegner et andet billede, skriver Politiken tirsdag. 

Hvis energiudspillet - der handler om Danmarks energipolitik fra 2020 til 2030 - vedtages som forelagt, forventes CO2-udledningen i samme periode at stige med mellem fem og ti procent. 

Bæredygtighed på DenOffentlige

Læs mere om bæredygtighed på DenOffentlige 

Det viser tal fra et fortroligt forhandlingsnotat, som regeringen har sendt til Folketingets partier, skriver avisen.

Regeringen forventer, at techgiganter som Apple, Facebook og Google vil åbne store datacentre i Danmark de kommende år for at levere regnekraft til deres globale forretninger. Problemet er, at de bruger enorme mængder strøm. 

Et enkelt datacenter kan øge Danmarks elforbrug med cirka fire procent, viser en analyse fra Cowi og Energistyrelsen. Det svarer til lidt mere end hele Odenses forbrug.

Dertil kommer, at regeringen i sit energiudspil foreslår at lempe elafgiften. Det øger også CO2-udledningen, fordi Danmark først i 2030 udfaser kulkraft helt. 

Regeringen er siden energiudspillet i april blevet spurgt af flere partier, hvad det betyder. I et svar, der blev sendt til Folketingets partier den 16. maj, skriver regeringen, at energiudspillet giver en "umiddelbar og isoleret reduktion" i Danmarks udledning af drivhusgasser på fire-fem millioner ton CO2.

Men det tal ikke tager højde for, at især datacentre ventes at skubbe den danske udledning kraftigt i vejret. I den seneste fremskrivning fra Energistyrelsen ventes Danmarks CO2-udledning samlet set at stige med otte-ni millioner ton frem til 2030.

I alt forventer regeringen ifølge forhandlingsnotatet, at Danmark i 2020 udleder mellem 43,4 og 43,7 millioner ton CO2. I 2030 forventes det samme tal at stige til mellem 46 og 47,7 millioner ton.

Det vil i bedste fald give en stigning på 5,3 procent og i værste fald en på 9,9 procent, skriver Politiken.

/ritzau/

Emneord: 180618, CO2-udslip, Klima, Miljø, Energiudspil, CO2-udledning
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6629

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 03.06.16 Bæredygtighed
    Danmark med i historisk satsning på vedvarende energi til 200 mia. kr.

    MISSION INNOVATION: Danmark styrker sammen med 19 andre lande forskningen og udviklingen af vedvarende energiteknologier. Målet er at gøre det mere attraktivt at investere i vedvarende energi og øge tempoet i den grønne omstilling globalt.

  • 29.10.14
    EU arbejder: Lossepladser skal begraves

    Alle EU-lande mister i dag en masse værdier, fordi affald ligger på lossepladser eller brændes af. Det vil Kommissionen gøre op med i et nyt affalds-forslag, som EU´s miljøministre behandler.

  • 27.10.14 Politik
    Helveg om ny klimafremskrivning: ”Nu ved vi, at politiske mål virker”

    Små biler og kæmpe vindmøller bidrager til, at Danmark er på vej til at opfylde et af verdens mest ambitiøse klimamål. Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen glæder sig over, at de politiske målsætninger har haft deres effekt. Samtidig understreger ministeren, at der stadig er et stykke vej til fuld uafhængighed af fossile brændsler i 2050.

  • 27.10.14 Bæredygtighed
    Basisfremskrivning 2014: Der er fart på omstillingen til et grønt energisystem

    Forbruget af kul mere end halveres frem mod 2020, mens vedvarende energi vil dække en stadig større del af energiforbruget. Samtidig falder udledningen af drivhusgasser kraftigt og Danmarks EU-mål i 2020 opfyldes med god margin.

  • 27.10.14 Bæredygtighed
    Verden venter på klimarapport fra København

    I denne uge samles 600 internationale klimaforskere og delegerede i Danmark. De skal sætte de sidste punktummer i den femte rapport fra FN’s klimapanel IPCC om klimaets tilstand. En rapport, som ifølge klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen bliver afgørende for forhandlingerne om en global klimaaftale i Paris i 2015