Fra kontanthjælp til job: Når langtidsledige tager teten

Social

03/04/2019 08:00

Karen Thougård Pedersen

Knap 100 borgere i Aarhus har i projekt Langtidsledige tager teten fået et personligt borgerstyret budget på op til 50.000 kr. til at finde deres egen vej tilbage på arbejdsmarkedet. Indtil videre har hver tredje forladt kontanthjælpssystemet.
- Den motivation jeg fik fra projektet hjalp mig til at få energi og stole på mig selv … Det er en fed ting, men næsten også lidt angstprovokerende. Nu skal man slippe det her sikkerhedsnet, som man har haft så ambivalente følelser til i ni år.   Efter mange år i kontanthjælpssystemet er Thomas Tveding i dag i job - som kommunikationsmedarbejder i Fit&Sund Aarhus C. Det kan han takke projekt Langtidsledige tager teten for.    Thomas er en af de 97 borgere i Aarhus, der via projektet har fået mulighed for at bruge op til 50.000 kr. til det, de selv har fundet nødvendigt og meningsfuldt for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det kunne være uddannelse, opkvalificering, terapi, kørekort eller nye tænder. Det eneste krav var, at borgerne kunne argumentere for, hvordan deres investeringer kunne forbedre deres jobmuligheder.
 

 

Forsøget med personlige borgerstyrede budgetter har kørt siden starten af 2016, og de foreløbige resultater er lovende. En ud af tre borgere i projektet har forladt kontanthjælpssystemet. For de borgere, der var med på de første hold, er det to ud af tre. Og langt de fleste borgere i projektet har fået større tro på, at de vil komme i arbejde inden for det næste år.   Et eksperiment
  Projekt Langtidsledige tager teten har været et eksperiment. Med økonomisk støtte fra VELUX FONDEN har projektet for første gang i Danmark afprøvet, hvordan personlige, borgerstyrede budgetter i beskæftigelsesindsatsen virker over for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere.   - I Aarhus Kommune er vi parat til at prøve nye metoder af. Og når vi står med en borger, som har været langt væk fra arbejdsmarkedet i lang tid, så kan vi jo ikke sige, at vores normale metoder fungerer. Så skal vi være klar til at prøve nye initiativer af. – En del ledige giver udtryk for, at de oplever sig som kastebold eller som umyndiggjorte i forhold til deres egen situation. Der er det interessant at prøve at give borgeren et langt større herredømme over, hvad det er, der fører tilbage til en beskæftigelse, som borgeren også selv tror på, siger Kristian Würtz, rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune.
 

 

Jobkonsulent Sanne Munk fra Jobcenter Aarhus oplever, at projektet har givet borgerne mere ansvar og ejerskab – og tro på sig selv:

– Mange har jo ikke troet på og vidst, at noget kunne lykkes, og lige pludselig kunne det. Så er de begyndt at søge nogle andre job og begyndt gøre nogle andre ting. Jeg kan mærke utrolig meget forskel på de borgere, der har været med i det her.

– 50.000 kr. er mange penge at give til borgeren, kan man sige. Men man skal se det på den lange bane i forhold til, at mange af dem har været på kontanthjælp i rigtig mange år. Så det er simpelthen en investering i at få folk ud i selvforsørgelse. Jeg vil så også sige, at der er rigtig mange, der ikke har brugt de 50.000, det har måske bare været et kørekort til 13.000, så er de ude (af kontanthjælpssystemet) – det er måske en måneds kontanthjælp.

Positive tendenser

Det er for tidligt at sige noget om projektets effekter sammenlignet med en ordinær beskæftigelsesindsats.

– Men der er flere positive tendenser, som er værd at hæfte sig ved, og som giver anledning til fortsat at udforske og udvikle nye initiativer, der i højere grad involverer borgerne og skaber nye rammer for samarbejdet mellem borgere og jobkonsulent, siger Mathias Bruhn Lohmann, konsulent i SUS.

Beregninger fra projektet viser, at hvis de borgere, der får et personligt borgerstyret budget, i gennemsnit arbejder bare tre måneder eller mere over en årrække, end de ville have gjort ved almindelig indsats via Jobcentret, så vil de øgede udgifter til tilbuddet være tjent hjem igen på besparelser til offentlig forsørgelse. Dertil kommer de skatteindtægter, som følger af, at en borger kommer i beskæftigelse.

Den endelige kvantitative evaluering af projektet, hvor resultaterne i indsatsgruppen holdes op mod en kontrolgruppe, følger til næste sommer.

FAKTA

Langtidsledige tager teten

  • 97 borgere var med i projekt Langtidsledige tager teten. Borgerne har deltaget i forskellige hold. Nogle borgere blev udpeget af deres jobkonsulent, andre blev udvalgt ved lodtrækning.
  • For at deltage i projektet skulle borgerne have modtaget kontanthjælp i minimum 12 måneder inden projektstart. I praksis havde mere end halvdelen været afhængig af offentlig forsørgelse siden 2009.
  • 32 af de 97 borgere har indtil videre forladt kontanthjælpssystemet. 60 % af de borgere, der deltog på projektets første to hold er enten kommet i job eller blevet selvstændige.
  • 85 % af borgerne angiver, at det at have deltaget i projektet har givet dem større tro på at de vil komme i arbejde inden for det næste år.
  • Alle borgere tilkendegiver, at de i høj grad (78 %) eller nogen grad (22 %) vil anbefale metoden til andre ledige.

Projekt Langtidsledige tager teten blev gennemført i samarbejde mellem Beskæftigelsesafdelingen i Aarhus Kommune og Socialt Udviklingscenter SUS med økonomisk støtte fra VELUX FONDEN.

Hent rapporter fra projektet på SUS' hjemmeside.

 

Mest Læste

Annonce