Fremtidens socialrådgivere er forandringsagenter

Vil vi have et langtidsholdbart velfærdssamfund, må kommunerne glemme “business as usual”. Vi skal uddanne socialrådgivere, der udfordrer status quo, faciliterer samarbejde og designtænker sociale indsatser. Professionshøjskolerne er allerede i gang.

Et par visionære undervisere på UC Syd i Esbjerg og Aabenraa har gennem de seneste år udfordret sig selv og deres socialrådgiverstuderende med en ny tilgang til at udvikle sociale indsatser. På en innovationscamp lærer de studerende at arbejde bottom-up ud fra udsatte borgeres behov, at ide-generere og pitche deres ideer. De lærer at blive forandringsagenter.

Jeg har som ekstern konsulent været med til at udvikle og facilitere innovationscampen, der ligger midt i Modul 10 – når de studerende er næsten færdiguddannede og skal til at forholde sig til udvikling af sociale indsatser. Men inden de studerende kommer på campen, sker der to vigtige ting: de etablerer et mangfoldigt team og de bliver etnografer for en dag. Neden for er de 7 trin, der lærer socialrådgiverstuderende at blive forandringsagenter.

Trin 1: Etabler et mangfoldigt team

Nogle tror, at forandringsagenter er individualister. Det er et billede, vi har fra historien om iværksætteren, der kæmper en ensom kamp og efter meget møje og besvær får et gennembrud. Men der er masser af historier, der viser, at de bedste ideer ikke opfindes i ensomhed. Et godt eksempel er opfinderen af fonografen og glødepæren, Thomas Edison. Han samlede et helt team omkring sig. Forandringsagenter fungerer nemlig bedst i en tværfaglig flok, hvilket bl.a. designtænknings firmaet IDEO har vidst siden 1991. I deres innovationsarbejde er de altid et sammensat team med mange forskellige baggrunde. Se fx denne film, hvor et tværfagligt team diskuterer, hvordan de kan designe en ny indkøbsvogn, og på mindre end en uge har den første prototype klar.

Læs mere om innovation på vores temaside

Vi samler alt indhold om innovation på en temaside. Find den her.

Derfor er et indledende step i at uddanne socialrådgiverstuderende som forandringsagenter at få sammensat et team af studerende, der er så mangfoldigt som muligt. Inspireret af Whole Brain modellen udsætter vi de studerende for en grov sortering i fire typer: de blå, som tænker i fakta, og har en rationel, logisk og analytisk tilgang. De grønne, der tænker i planer og har en struktureret, praktisk og trin-for-trin tilgang. De røde, der tænker i relationer og har deres opmærksomhed på andres behov, fællesskabet og samhørighed. Og endelig de gule, som tænker i visioner, og synes det er sjovt at få mange ideer. Idealet er, at alle fire-mandsgrupper, der skal samarbejde i de 10 uger, som modulet varer, har hver type repræsenteret. Og så bliver de studerende inviteret til at sætte ord på, hvad der er særligt godt ved at samarbejde med nogen, som ikke ligner dem selv. Det fører til, at de oplever, at de forskelle, som kunne give knaster i samarbejdet, ender med at blive det modsatte: nemlig en berigelse.

Trin 2: Etnograf for en dag: Hvem er målgruppen?

Inden innovationscampen som finder sted midt i forløbet, skal de studerende ud på gaden og spørge: “hvad er du optaget af her i Esbjerg?” De kommer tilbage med en masse udsagn om, hvad der optager borgerne lokalt – og oplever, at der er mønstre i gentagelserne. Og så er de klar til at gøre det samme med en “socialt udsat” gruppe. Næste spørgsmål er: hvor kommer de mennesker, som I gerne vil udvikle en indsats for? De studerende skal fungere som etnografer, dvs. gå på opdagelse i en kultur, de ikke kender på forhånd. De skal sætte sig på bænken på Gl. Vardevej i Esbjerg eller besøge KFUM’s Café Parasollen i Haderslev, og her skal de iagttage og interagere med de mennesker, der er på stedet. Nogle af stederne er der medarbejdere, der ikke er meget for at lukke de studerende ind. Kan de socialt udsatte tåle at møde en socialrådgiverstuderende? Men de fleste steder er der mennesker, som udtrykker glæde over at blive set og hørt på en anden måde.

Der er næsten altid nogle af de studerende, der i mødet med et socialt udsat menneske med det samme går i gang med at tænke i mulige løsninger. Men de studerende skal ikke i løsningsmode endnu. Først skal de folde problemstillingen ud, og så skal de formulere et brændende spørgsmål fra målgruppens perspektiv.

Trin 3: Hvad er problemet egentlig?

På de to første dage af innovationscampen skal den målgruppe, som de studerende har undersøgt beskrives nærmere. Hvem er de? ”Hjemløse”, lyder svaret for eksempel. Jo, men er der i denne brede målgruppe en særlig gruppe, som adskiller sig fra andre? Unge hjemløse? Stofmisbrugere? Og hvor mange er der – på landsplan og lokalt? Hvad er problemets omfang? Og selvom vi definerer gruppen som socialt udsat, kan vi så også identificere nogle ressourcer? Om ikke andet så målgruppens erfaringsbaserede viden og evne til at mestre livet som udsat?

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte, er gratis debat, videndeling og nyheder, som 100.000 mennesker hver måned læser. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

Når de studerende har skærpet deres forståelse af målgruppen, skal de definere problemstillingen. De skal også se på, hvem, der har en aktie i problemstillingen – og forestille sig, hvad deres perspektiv kunne være. Har den unge hjemløse en mor, en far eller en bror eller søster? En sagsbehandler? Er der en kiosk på hjørnet, som tager imod tomme flasker og bytter dem med nogle fyldte? Er der børn og pædagoger på legepladsen ved siden af bænken, hvor der bliver drukket bajere? Hvordan ville disse forskellige mennesker definere problemet? Hvilke nye vinkler får vi, når vi ikke kun ser på problemet fra ét sted eller ét perspektiv? Allerede nu begynder de første ideer for alvor at dukke op.

Trin 4: Formulering af et brændende spørgsmål

Nu er vi nået til midt på innovationsugen. De studerende har udforsket målgruppen og måske omformuleret problemstillingen. Nogle af dem begynder at blive utålmodige. Hvornår skal de egentlig udvikle ideer til sociale indsatser? Var det ikke meningen med innovationscampen? Kan de nå det inden ugen er omme? Jo, de skal i gang, lige om lidt. Men vi skal lige omkring kreativitet og den erkendelse, at alle er kreative. Også dem, som ryster på hovedet, og siger, nej, det er jeg altså ikke. Stop lige et øjeblik: hvornår tænkte du sidst en ny tanke, som kom bag på dig? I brusebadet i morges? På cykelturen herhen? Foran fjernsynet? Eller et helt andet sted? Og så får de studerende et ekstra lille greb: de skal lære de helt basale figurer i grafisk facilitering, så de kan tegne, mens de undersøger mulige løsninger på problemet. “Altså, tror du at vi er pædagoger?” spørger de nogle gange. Men når ugen er omme, lyder det, “hvorfor har vi ikke lært det her noget før?!”

Inden de studerende bliver sluppet løs og får præsenteret nogle metoder, som kan hjælpe dem med at generere ideer, skal de formulere et “brændende spørgsmål”. Et hv-spørgsmål, der ikke umiddelbart findes et svar på – og hellere et hvordan-spørgsmål end et hvorfor-spørgsmål. Og så kommer vi med et benspænd, som virkelig volder besvær: Spørgsmålet skal stilles som om, det er målgruppen, der taler. Hvis en gruppe studerende har holdt fast i en problemformulering, der lyder på, at “hygiejne” er problemet for hjemløse, skal de nu teste, om det var det, de reelt hørte, da de besøgte KFUM’s værested og mødte John, som er hjemløs.

- Fortalte John jer, at hans problem var ”hygiejne”?

- Nej, det gjorde han egentlig ikke

- Hvad fortalte han så?

- Jamen, han sagde, at han var glad for at møde os.

- Hvorfor det?

- Fordi vi ikke var hjemløse ligesom de andre på værestedet.

- Hvad tænker I, at hans “problem” er, set i lyset af dette?

- Måske handler det mere om netværk og relationer – og brobyggende kapital? At møde nogen, der ikke er hjemløs ligesom ham selv?

Trin 5: Ide-generering

Indgangsbønnen til brainstormingsfasen er de kreative spilleregler:

  • Du får, hvad du giver = deltag aktivt
  • To ører og en mund = lyt
  • Udskyd bedømmelsen = fokuser på mulighederne i stedet for begrænsningerne
  • Vær åben over for det, der opstår = kill your darlings
  • Få de andre til at se godt ud = dit succeskriterium er at de andre får gode idéer

Særligt det ikke at vurdere eller bedømme er vigtigt. De studerende skal for en tid glemme alt om at finde et facit. Nu skal de nemlig producere ideer, meget gerne mange af dem. For nogle af de studerende, er det en fest. Andre bliver provokerede. For at støtte dem, som måske ikke synes, at det er så ligetil lige at slå evaluatoren fra og være “åben over for det der opstår” på kommando, får de studerende præsenteret nogle konkrete ide-genereringsmetoder: Omvendt brainstorm, collage, tøm-hovedet, og ja-og… Målet er, at de for hver metode som minimum får 10 konkrete ideer.

Trin 6: Prioritering, vurdering og udvikling af en prototype

Når de studerende har fået beskrevet en række konkrete ideer, skal de bevæge sig fra at være kreative over i at være logiske og analyserende. Ideerne skal grupperes og prioriteres – og de studerende skal vurdere, om de kan kombinere nogle af elementerne. Det er også vigtigt, at de forholder sig til, om ideen reelt er ny – eller om den findes i forvejen. Og endelig, om ideen udgør et realistisk svar på deres brændende spørgsmål. De studerende selv har gennem tiden formuleret følgende væsentlige bud på vurderingskriterier:

Sæt en dagsorden - bliv redaktør for dit eget indhold

DenOffentlige er fremtidens medie for videndeling og konstruktiv kommunikation. Du og din organisation kan blive redaktør for jeres eget indhold på DenOffentlige ligesom flere og flere andre allerede er. Kontakt os for at høre mere.

Du kan læse endnu mere her.

  • Er ideen realiserbar?
  • Hvor bæredygtig eller holdbar er den?
  • Giver ideen mening for målgruppen?
  • Omhandler ideen et reelt socialt problem?
  • Hvad koster det at gennemføre den
  • Hvordan ville SMART-mål se ud?
  • Hvordan kan ideen skaleres?
  • Hvad er effekten – hvor bredt når vi ud og hvilke sideeffekter skaber ideen?
  • Hvilken politisk dagsorden spiller ideen ind i?

De mange ideer skal nu koges ned til en enkelt, som bliver den prototype, de studerende arbejder videre med at udvikle og forfine efter innovationscampen, og som træder i stedet for en stor skriftlig rapport ved eksamen til slut.

Trin 7: Pitch

På den sidste dag af innovationscampen skal de studerende præsentere deres løsningsforslag for hinanden. Det gør de ved hjælp af en visuel præsentation. De anvender café-metoden, hvor en fra gruppen bliver tilbage som vært, og får besøg af tre andre studerende – som kommer med kommentarer, spørgsmål og forbedringsforslag. Alle i hvert team får mulighed for at præsentere, og alle i hvert team får mulighed for at høre tre andre gruppers ideer. Det at “pitche” deres ide, dvs. fortælle andre om hvilke behov ideen opfylder, hvad den konkret går ud på, hvordan den gavner målgruppen og hvilke andre lignende ideer, der er på markedet, giver de studerende god øvelse i at lave en struktureret præsentation, og så er de næsten klar til eksamen.

Disse 7 trin repræsenterer for de fleste studerende en helt anden og uvant tilgang til læring. Det forunderlige er, at de studerende igen og igen forbløffes over, at de kan arbejde på denne måde. Som regel er der nogle af grupperne, som efter veloverstået eksamen spontant udbryder, “Vi laver s’gu en socialøkonomisk virksomhed og får denne her ide ud over rampen!” Det bliver spændende at følge, hvordan dagligdagen i fremtidens kommuner bliver udfordret, når socialrådgiverstudiet udklækker flere forandringsagenter.

Arbejdet med at udvikle et nyt indhold på Modul 10 i socialrådgiveruddannelsen har været støttet af Fonden for Entreprenørskab. Jeg har efterfølgende været gæsteunderviser på UC Syd i Esbjerg og Aabenraa mere end 8 gange, og senest også sidemandsoplært to af de faste lærere. Nu glæder jeg mig til igen i februar at stå for en innovationscamp i Esbjerg. Desuden har jeg bidraget til et kortere forløb på 3 uger med nogle af de samme elementer på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole på tværs af skolens 9 kommunikationsfaglige retninger.

Emneord: 280318, Skolesocialrådgivere, 260118, Socialrådgiver, Socialrådgivere, Socialrådgivning, Professionshøjskole, Professionshøjskoler, UC Syddanmark, La Brix Ohmann, Socialkrisen, Socialkrise, Professionsuddannelse, Velfærdsstat eller velfærdssamfund, Forandringsledelse, 250118
OVERLAP på DenOffentlige.dk Ia Brix Ohmann er facilitator og social entreprenør. Ia har arbejdet med læring, ledelse og organisatorisk udvikling i frivillige foreninger i mere end 25 år. I 2015 etablerede hun egen virksomhed,...
Aktivitet: Artikler: 3 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også