I Kirgisistan samarbejder civilsamfund, virksomheder og kommune om at sikre god ’borgerservice’.

Fremtidens velfærd: Lær af u-landene

Lær af udviklingslandene!? Den opfordring – eller overvejelse – kan man læse i en ’drejebog’ Mandag Morgen udgav i sidste uge om fremtidens velfærdssamfund. Men hvad er det vi kan lade os inspirere af?

Borgerne er den vigtigste ressource

I samfund med få finansielle ressourcer, en svag offentlig sektor og stigende befolkningstal er det en absolut nødvendighed at betragte borgeren som en ressource. Jo mere borgeren kan mobiliseres eller oplæres til at klare selv, jo bedre. ’Længst muligt i eget hjem’ som er et princip vi kender fra den danske ældrepleje, er et princip, som gennemsyrer både leveringen af velfærdsydelser, og planlægningen af de ydelser der skal leveres.

Hvis borgerne vil beskyttes mod oversvømmelser, må de selv medvirke til at finde ud af hvor problemet med oversvømmelser er størst. Selv være med til at formulere løsninger. Og selv gå i dialog med kommunalbestyrelsen om hvor og hvordan deres problem kan løses. 

Ofte er det en proces, der faciliteres af lokale civilsamfundsorganisationer og virksomheder med en CSR profil.  Når eller hvis der opnås enighed med kommunen, gennemføres projektet med samfinansiering og bidrag fra alle interessenter.  På den måde kan projektet gennemføres selv om det kommunale budget er begrænset – og på en måde hvor der er garanti for, at borgerne får den løsning, de selv synes er bedst.

 

Investér i social kapital

I samfund, hvor borgeren er den væsentligste ressource, er det naturligt at lægge sin investering her - og i den sociale kapital, der binder borgere sammen. Borgerne må klædes på til at kunne løse deres problemer selv – eller endnu bedre – til at gøre det i fællesskab.

En meget stor del af det sociale arbejde der gennemføres, har derfor fokus på at give borgerne viden, kompetencer og ’plads’ til at tage hånd om egen velfærd, eller til at styrke den sociale kapital, der skal få lokalsamfund til at arbejde sammen om at finde fælles løsninger. Borgerne organiseres i lokale aktionsgrupper og interessefællesskaber der går i dialog med de lokale politikere.

I samfund uden stærke offentlige strukturer bliver den sociale kapital den struktur, der er at læne sig op ad, når velfærd skal skabes og fastholdes, så borgerne kan løse en større del af deres udfordringer selv

 

Alle mand til pumperne

Hvis vandet truer med at vælte ned og ødelægge både huse og marker, må alle mand til pumperne. Diskussioner om faggrænser og arbejdsdeling må derfor ofte vige for et snævert fokus på målet.  Skal vandet bekæmpes og målet nås, må samarbejdet mellem civilsamfund, offentlige og private aktører bygge på gensidighed og tillid.

Ofte kræver det både mod og fleksibilitet fra alle deltagere. Mod til sammen at reflektere over, om de ting der gøres nu også er de mest relevante og effektive. Og fleksibilitet til at gøre det, der er nødvendigt, frem for at gøre det, der måske på forhånd er nedskrevet eller aftalt. 

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også