Retfærdigheden (La Giustizia) af Antonio Canova, 1793-95. Foto: Wikipedia

Fremtidsfuldmagter styrker borgernes ret til at bestemme over eget liv

For at styrke retten til selvbestemmelse og gøre det muligt for borgerne under betryggende former at påvirke fremtidige forhold på trods af f.eks. sygdomme som demens har justitsministeren fremsat et lovforslag om fremtidsfuldmagter. I dag førstebehandles lovforslaget i Folketinget.

Ved at oprette en fremtidsfuldmagt kan man selv udpege en person til at sørge for ens økonomi og personlige forhold, hvis man på et tidspunkt ikke længere selv har evne til det. Det kan være en stor tryghed at vide, at det er en, som man selv har valgt og stoler på, der om nødvendigt vil tage over. I dag førstebehandles regeringens lovforslag om fremtidsfuldmagter.

Justitsminister Mette Frederiksen udtaler:

”Hvert år rammes 15.000 danskere af demens. Med en demensdiagnose – f.eks. Alzheimers sygdom – har man udsigt til langsomt at miste evnen til at træffe små og stor beslutninger. Det vil give en stor tryghed for mange, at man – mens man stadig har overblik og overskud til det – kan bestemme, hvem ansvaret for ens økonomiske og personlige forhold skal overdrages til, hvis man senere i livet ikke er i stand til selv at tage hånd om sine forhold.

Et pludseligt trafikuheld, en risikabel operation eller en demenssygdom er blot nogle af de forhold, der kan gøre én ude af stand til at træffe beslutninger for ens liv. For at give borgerne den ekstra tryghed det er at kunne bestemme selv, har vi fremsat dette lovforslag.”

Tanken om at miste evnen til at træffe store og små beslutninger for sit eget liv er skræmmende for de fleste. Et stigende antal borgere kommer desværre i den situation, f.eks. på grund af en demenssygdom. Efter at have fået stillet f.eks. en Alzheimers-diagnose ønsker mange at tilrettelægge deres økonomiske og personlige forhold for fremtiden.

I dag kan man benytte aftalelovens almindelige fuldmagtsregler, men disse regler tager ikke tilstrækkelig højde for de omtalte situationer, og dette kan skabe en falsk tryghed om, at ens fremtidige interesser er i trygge hænder. Alternativet til fuldmagter er i dag det offentligt fastsatte værgemål, der først bliver aktuelt, når en person ikke længere er i stand til at varetage sine forhold og derfor i mange tilfælde ikke kan få indflydelse på værgemålssagen. Mange oplever det som meget indgribende, hvis det offentlige skal bestemme, hvad der er bedst for den pågældende.


Med lovforslaget om fremtidsfuldmagter kommer der et enkelt alternativ til værgemål, som betyder, at borgerne kan få større indflydelse på, hvordan deres forhold skal varetages, hvis de på et tidspunkt ikke længere evner dette selv.  Det kan f.eks. være i forbindelse med varetagelsen af almindelige bankforretninger, lejeaftaler, lånomlægning, investeringer og PBS-aftaler – eller det kan dreje sig om vigtige personlige beslutninger om pleje, omsorg og lignende.

Den, der får fremtidsfuldmagt, vil kunne repræsentere fuldmagtsgiveren og derved varetage fuldmagtsgiverens interesser. Aftaleparter som f.eks. banker vil samtidig have sikkerhed om fuldmagtsforholdet.

Fremtidsfuldmagten skal oprettes digitalt i et register, som bliver lavet til formålet – Fremtidsfuldmagts-registeret. Man vil løbende kunne tilbagekalde eller ændre i en oprettet fuldmagt ved at logge ind i registret med sin digitale signatur. Kun hvis fuldmagtsgiveren på grund af sygdom eller tab af mental kapacitet ikke selv kan varetage sine forhold, kan fuldmagten efter anmodning sættes i kraft af Statsforvaltningen.

Justitsministeriet på DenOffentlige.dk Justitsministeriet 
Aktivitet: Artikler: 81 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også