Artiklen er skrevet af Kristina Garne Holm, forskningssygeplejerske, postdoc OUH Odense Universitetshospital, og Jane Clemensen, professor i Participatory Design ved Klinisk Institut på Syddansk Universitet og HC Andersens Børne- og Ungehospital på OUH Odense Universitetshospital, som del af OPIguide.dk og OPI SUMMIT 2020.
”Fantasi er vigtigere end viden”, Einstein.
Når forandringer søges, skal der ofte arbejdes målrettet og bevidst på den konkrete sag eller problemstilling, som ønskes forandret. I en travl hverdag, på eksempelvis en sygehusafdeling, er forandringer ofte et nødvendigt onde, som det kan være svært at se meningen med, og som virker forstyrrende i en hverdag, der måske lige har fundet sit leje fra det sidste krav om forandring.
Forandringer skabt via forskning opleves ofte som langsommelige processer, der sjældent kommer noget konkret ud af, og som sjældent kan bruges i den daglige kliniske praksis. Ved at anvende Participatory Design (PD) er det muligt at ændre den kliniske praksis, så alle relevante stakeholders arbejder sammen om den konkrete problemstilling. Resultatet er ofte, at den nye organisering eller kommunikationsform glider ubemærket over i driften. Afstanden fra ”forskning til faktura[MO1] ” bliver kort og godt minimeret, og den nye praksis indfinder sig sideløbende.
Erfaringer viser, at et tæt samarbejde mellem klinikere, patienter, pårørende og IT-virksomheder hurtigt skaber de ønskede forandringer på en sjov og meningsfuld måde. Sammensmeltning af forskellige faglige kompetencer og ekspertiser, fra dem det hele handler om, afslører behov og ønsker, som ofte kommer bag på os, fagpersoner, og som IT-eksperter aldrig ville have fået øje på.
I vores forskerteam på OUH Odense Universitetshospital har vi skabt gode resultater, hvor patienttilfredsheden er øget, hvor klinikerne er begejstrede, og hvor patienters og pårørendes kompetencer er sat i spil.
Hvordan gør man så i praksis?
Et Participatory Design indeholder fire elementer: Litteraturstudie, feltstudier, udvikling og brugeraktiviteter.
Feltstudier er et vigtigt element i Participatory Design. Man lærer kulturen og arbejdsgange at kende og kan og derigennem danne respektfulde relationer til de involverede parter.
Når ny teknologi skal modsvare behov og ønsker, tages kreative begreber i brug. Workshops, interviews og fokusgrupper - og igen nye kreative workshops – afdækker ikke alene brugernes bevidste behov og ønsker. De kreative processer frembringer også viden om brugernes uerkendte behov og ønsker. Leg og rollespil er derfor vigtige elementer i processen, hvor teknologien skal tage sin form og afprøves i kreative settings, hvor kun fantasien sætter grænser.
Kultur, sprog, incitamenter og økonomi: What’s in it for me?
Har man ikke erfaringer med Participatory Design, kan første gang være udfordrende. Det handler mest om at kulturer, som har deres udgangspunkt i meget forskellige incitamentsstrukturer og mindset, mødes og kan kollidere, hvis ikke man har særligt opmærksomhed på det. Det kan du tage hånd om med tre enkle råd:
- Når relationen indledes vil sproget ofte være den første barriere. Går samtalen ikke som forventet, så stop op og se, om der er noget i sproget, som kan misforstås.
- Klinikeren drives af ønsket om at skabe det bedste for patienten, mens virksomheden primært drives af økonomi. Det betyder ikke, at passionen er forskellig. Men en virksomhed overlever selvsagt ikke på god vilje alene. Det handler om, at have respekt og forståelse for hinanden. Derfor anbefaler vi, at man inviterer hinanden på besøg og giver et indblik i, hvem virksomheden og afdelingen er, og hvad man arbejder med.
- Ægte brugerinddragelse handler ikke kun om involvering af patienter og pårørende. Det handler også om en holistisk tilgang til alle deltagere og en åbenhed for hinanden og Participatory Design’s kreative særkende.
Sluttelig fristes vi til at sige:
”Fantasi er ligeså vigtig som viden og en nødvendig drivkraft i Participatory Design”
Få mere viden, inspiration og netværk om offentlig-privat innovation
Du kan møde Kristina Garne Holm på OPI SUMMIT 2020, den 18. marts 2020 i Odense, hvor hun fortæller mere om, hvordan participatory design kan bruges som metode i et offentligt-privat innovationssamarbejde.
Har du ikke allerede sikret dig en billet, så skynd dig – der er endnu ledige pladser.
Se programmet for OPI SUMMIT 2020 og book plads nu
OPI SUMMIT 2020 er årets største konference for offentlig-privat innovation. Kom og mød eksperterne og få viden, inspiration og netværk til, hvordan offentlige organisationer, virksomheder og videninstitutioner arbejder bedre sammen om at skabe og implementere innovative teknologiske løsninger i sundheds- og velfærdssektoren. Konferencen sætter fokus på OPI fra ide, opstart og innovation til markedsmodning og implementering.
OPI SUMMIT 2020 giver dig mulighed for at netværke, møde nye og potentielle samarbejdspartnere, stille spørgsmål til eksperterne, besøge udstillere, få inspiration til nye OPI-projekter – og selvfølgelig skabe de bedste forudsætninger for et succesfuld OPI-samarbejde.
OPI SUMMIT 2020 er arrangeret af Welfare Tech, OPIguide.dk og Danish Healthtech.
