Administrator Den offentlige sektor har aldrig haft brug for så meget nytænkning, som netop nu. Regeringens sparekrav til kommunerne – Danmarks velfærdsfabrik – er blot en forsmag på hvad der venter, når den gryende velfærdskrise slår fuldt igennem. Der er behov for nye ideer på alle områder, hvis det skal være muligt at levere mere velfærd for færre ressourcer.
Derfor er det opløftende, at medarbejderne i det offentlige har masser af ideer til hvordan arbejdet kan tilrettelægges bedre og ydelserne til borgerne forbedres. Problemet er blot, at de offentlige ledere ikke lytter til ideerne.
Det fremgår af en undersøgelse af innovationstilstanden på de offentlige arbejdspladser, som udviklingshuset INNOVATIONinside har udført. Undersøgelsen bygger på 1.502 svar fra både offentligt og privat ansatte.
Ifølge spørgeundersøgelsen siger hele 82 pct. af de offentligt ansatte, at de kommer på arbejdsrelaterede ideer ofte eller meget ofte. Men kun 8 pct. siger, at lederne i høj grad er åbne over for kritik af processer eller ydelser – selv om netop kritik af den måde, en opgave bliver udført på eller en ydelse bliver leveret, ofte er platform for ideer, der kan forbedre det bestående.
I det hele taget har nytænkningen vanskelige kår i den offentlige sektor. Undersøgelsen viser blandt andet, at
· kun 4,7 pct. af de offentligt ansatte mener, at alle på arbejdspladsen er tilhængere af nytænkning
· blot 5,2 pct. er meget enige i, at der er klare procedurer for hvordan man arbejder med nye ideer
· kun 5,3 pct. er enige i, at brugerne i høj grad bliver inddraget i udviklingen af nye produkter
Mange steder står regler og procedurer samtidig i vejen for nytænkningen. Hele 45 pct. af de offentligt ansatte mener, at eksisterende regler og procedurer blokerer for nye ideer.
Erkendelsen om nødvendigheden af at være kreativ og innovativ er der ellers. 50 pct. af de offentlige medarbejdere mener, at det er meget vigtigt, at de er kreative og innovative i deres job. Men kun 19 pct. siger samtidig, at de rent faktisk er det. Med andre ord mangler mange medarbejdere kompetencer eller muligheder for at nytænke i deres job.
Undersøgelsen viser, at innovationskulturen i den offentlige sektor generelt er svag. Det halter både med en innovationsfremmende holdning, innovative arbejdsmetoder og innovationskompetencer. Det er uheldigt. Konsekvensen er, at ideer til, hvordan kommunerne og andre dele af den offentlige sektor kan løse opgaverne bedre og billigere, går tabt, hvorefter der kun er afskedigelser tilbage at gøre godt på budgettet med.
Tallene dækker over et bredt gennemsnit. Der er forskel fra arbejdsplads til arbejdsplads. For eksempel satser Slagelse Kommune på at styrke innovationskulturen. Kommunen har lanceret et innovationsprojekt – Nytænk Slagelse – der får de lokale virksomheder og kommunalt ansatte i fællesskab til at udvikle nye ideer og initiativer, som kan skabe vækst og arbejdspladser. Efter første runde har det ført til 136 kvalificerede forslag, der spænder fra etablering af nye virksomheder til nye offentlige løsninger og etablering af et lokalt forretningseksperimentarium.
Ved at sætte gang i en innovationsproces, flytter kommunen fokus fra nedskæring til bæredygtigt vækst. Det giver en helt anden samfundsøkonomisk fornuft i bestræbelserne på at levere mere for mindre. Men ifølge undersøgelsen er det de færreste, der tænker sådan.
Lederne har på enhver arbejdsplads ansvaret for at skabe rammer og vilkår, der får ideerne frem blandt medarbejdere og forvandler dem til nye løsninger. Hvad er der mon galt med de offentlige ledere?
