Så vis dog noget respekt!

Som Ikast-borgmesteren, der prøvede at fortælle, at kommunens økonomi lå i ruiner, på grund af de handicappedes kræven ind.

Vi skal åbenbart have nogle af afreagere på i vores frustrationer over, at det hele kører for hurtigt og er blevet for komplekst. Sådan gik det ikke helt for den blogskribent, der lidt hensynsløst fintede sig til en pointe med ordet ”dyresex” i diskussionen af handicappedes muligheder for at købe sig til sex. Men alligevel.

Langt fra vores selvopfattelse
For den diskussion viser helt klart, at vores generelle syn på handicapede både mangler respekt og omtanke. Men den mangler også visioner og bevis på, at vi er det pokkers rummelige samfund, som vi normalt bryster os af – og når det kommer til de handicappede, så er der langt fra selvopfatelse til virkelighed.

Danmark har ratificeret FN’s konvention for handicappede, som overordnet handler om noget meget basalt: at give handicappede muligheder for at have et liv så tæt på det, de ikke handicappede har. Målt i forhold til andre lande, vi ønsker at sammeligne os med, er vi bare så håbløst bagud, at det skriger til himlen. Selv i USA kan man komme fra det ene fortov til det andet i kørestol og uden hjælp.

Eksempler?
– Lige adgang til uddannelse? Nej og slet ikke på Københavns Universitets juridiske falkultet, hvor stort set alle facilliteter mangler, så selv en normalt selvhjulpen handicappet i kørestol kan følge med i undervisningen.

– Adgang til offentlig transport? Prøv at sætte dig i en kørestol i snesjap ved et busstoppested i København og kom så ind i bussen.

– Adgang til offentlige institutioner og myndigheder? Har nogen fortalt arkitekter at æstetik også kan omfatte handicapvenlig adgangsforhold?

– Adgang til forretninger? Køreramper med en stigningpct. over 15. Du hørte ikke galt.

– Sagsbehandling ved offentlige myndigheder? Hvor lang tid ville du kunne vente på din løn, uden at det gik helt galt? Det kommunale system er i dag så trængt, at der kan være over 12 måneders behandlingstid på bevillinger, handicappede har ret til iflg. Serviceloven.

– Lige adgang til arbejde? ”Jamen, vi havde over 300 ansøgere. Du var godt nok den mest kvalificerede, men vi er utrygge ved, om du er istand til at levere en høj indsats hver dag, såehhh.”

Vi går glip af muligheder ved at sætte i bås
Og vi kan blive ved. Men det handler ikke kun om rettigheder, pligter, økonomi og ressourcer set med vi såkaldte normales øjne og ører. Det handler om de enorme ressourcer, rigtig mange handicappede besidder – og vi overhovedet ikke gør brug af.

Resultat: Vi fastholder de handicappede som en samfundsfordyrende omkostning, som vi nok hellere må få set på i de kommunale budgetter, før det går ud over vejreparationerne. Hvordan ville regnestykket ikke se ud, hvis vi normale og systemerne anvendte de ressuourcer? Mit bedste bud er, at vi kunne få væsentligt flere skattekroner retur og få dækket nogle af udgifterne til eks. sygehusophold, genoptræning, bevillinger til hjælp og meget andet.

Det handler ikke om et put i ny og næ
Hvis vi brugte FN’s handicapkonvention som løftestang (og vel at mærke overholdt den i både ord og intentioner) fik vi flere handicappede gjort synlige som ressourceskabende. Og vi ville blive fri for diskussioner af betimeligheden i, at nogle handicappede skal have hjælp til at få sig et put i ny og næ. Og vi kunne blive fri for blogindlæg, der kører helt ud i overdrevet frem for at beskæftige sig med det egentlige. Ligesom vi kunne blive fri for folketingspolitikere, der flager progressiv handicappolitik på deres hjemmesider og vil stemme anderledes i salen. Så vis dog noget respekt – det bør vi dog kunne finde ud af.

Per-Henrik Goosmann Kommunikationsrådgiver, journalist, Goosmann Communication & PR
Far til handicappet søn på 22 år og forkæmper for handicappedes rettigheder