Tiltrængt reform af folkeskolen

De igangværende forhandlinger om nye overenskomster på det kommunale område må for alt i verden ikke få os til at glemme den helt store samfundsmæssige udfordring: 13 – 17 pct. af de elever, der forlader folkeskolen, har ikke tilstrækkelige sociale og faglige færdigheder til at kunne gå ind i en ungdomsuddannelse.

Herudover kommer ca. otte pct., som er udskilt af klasserne til specialundervisning, og hvor flertallet ikke når frem til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.

Det er derfor opmuntrende, at der ser ud til at være konstruktive drøftelser i Folketinget om grundlæggende forandringer i folkeskolen på basis af regeringens udspil til en reform af folkeskolen.

En afgørende forudsætning for at styrke kvaliteten i folkeskolen er, at eleverne får flere timer med systematiseret læring. Men de skal ikke have mere af det samme. Pointen i ideerne om en helhedsskole må være, at skolen skal kunne skabe kontakt til for eksempel fritidsklubber og sportsforeninger og herfra hente erfaringer og viden til udvikling af skoledagen.

Nok så vigtigt skal eleverne blive mødt af lærere, der er dygtige til de fag, de underviser i. Fordi de har taget faget på læreruddannelsen, eller opbygget kompetence og erfaring på anden måde.

Men vi savner i et stærkere fokus på overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelser i regeringens udspil. Vi skal løfte dem, der efter 9. klasse ikke er klar til en ungdomsuddannelse, så folkeskolen bidrager til, at de unge oplever flere sejre og færre nederlag i deres uddannelsesforløb.

Vi kan som samfund ikke være bekendt, at op mod hver femte af de unge ikke får tilstrækkelige forudsætninger til at begynde på en ungdomsuddannelse. Vores virksomheder kan ikke undvære en så stor del af de fremtidige medarbejdere. Og samfundet har ikke råd til at betale en så stor del for at stå udenfor.