Ghettoudspil: Strafzoner, obligatoriske daginstitutioner og krav til kommuner

Et overblik over de offentliggjorte dele af regeringens ghettoudspil fremhæver strafzoner, skærpet underretningspligt til fagpersoner i kommunerne og obligatoriske daginstitutioner.

Intentionen med regeringens ghettoudspil er med statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) egne ord at "afvikle ghettoerne helt".

Nogle elementer er allerede offentliggjort. Her kan du se hvilke: 

Skærpede strafzoner:

  • Regeringen vil give politiet mulighed for at oprette strafzoner, hvor straffen for kriminalitet fordobles.
  • En skærpet strafzone kan oprettes af politiet i en ekstraordinær situation i det pågældende område. Der skal være en særlig grund til at oprette en zone.

Kriminelle lejere: 

  • Boligselskaber skal have mulighed for at sige nej til at udleje en bolig, hvis en lejer har begået visse typer af kriminalitet de seneste fem år.
  • Det skal desuden blive lettere at sætte kriminelle lejere på gaden, da regeringen mener, at domstolsforløbene er for lange, som de er i dag.

Datadeling i udsatte boligområder:

  • Kommunerne skal have lettere adgang til oplysninger om borgere i de udsatte områder.
  • Straffen skal skærpes over for fagpersoner, der ikke indberetter, hvis børn mistrives.
  • Overholder personale ikke underretningspligten, skal man kunne blive straffet med bøde eller op til fire måneders fængsel. Under særligt skærpende omstændigheder kan straffen blive op til et år.

Færre kontanthjælpsmodtagere:

  • Hvis en modtager af kontanthjælp flytter til et af boligområderne på regeringens ghettoliste, skal vedkommende trækkes i sin ydelse.
  • Samtidig skal kommuner forbydes at henvise kontanthjælpsmodtagere til boligområderne.

Børn fra udsatte boligområder i daginstitution:

  • Børn fra boligområder på regeringens ghettoliste skal gå i daginstitution fra de er et år. Ellers skal kommunen afgøre, om børneydelser kan standses.
  • Daginstitutioner må højest optage 30 procent af deres børn fra boligområder, der de seneste tre år har været på regeringens ghettoliste.

Belønning til kommuner:

  • Kommuner, der kan få indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i arbejde, får en kontant belønning.
  • Det udløser også kroner og øre, hvis elever med ikke-vestlig baggrund består eller får højere karakterer end gennemsnittet i af den samme gruppe året før.

Fordeling af gymnasieelever med udenlandsk baggrund:

  • Fordelingen af elever med udenlandsk baggrund skal i nogle tilfælde prioriteres højere i udvalg, der fordeler ansøgere.
  • Alle gymnasier skal have mulighed for at blive profilgymnasier. Det betyder, at de selv kan bestemme kriterierne for 25 procent af de elever, de optager.

Kilder: Justitsministeriet, Børne- og Socialministeriet, Berlingske, Kristeligt Dagblad, Politiken, og TV2.

 
Regeringen vil presse børn fra ghettoliste i daginstitution
 
Børneydelser skal standses, hvis ikke et-årige fra regeringens ghettoliste begynder i daginstitution.

Sådan lyder et element i regeringens ghettoudspil ifølge Kristeligt Dagblad. Avisen har set et notat fra Børne- og socialministeriet med fem elementer, der udgør regeringens udspil på området.

Det ene er et element om en gratis plads i en daginstitution til alle børn på et år, der bor i et boligområde, som optræder på regeringens ghettoliste.

Børnene bliver indskrevet obligatorisk. Hvis barnet ikke benytter den tilbudte plads tilstrækkeligt, skal kommunen ifølge avisen "træffe afgørelse om at standse børneydelser".

Derudover vil regeringen indføre et loft over antal børn i daginstitutioner fra en gruppe udsatte boligområder.

Enhver daginstitution må højest optage 30 procent børn fra boligområder, der de seneste tre år har været på regeringens ghettoliste.

Reglerne skal gælde for både kommunale, selvejende og private institutioner.

Kristeligt Dagblad har ikke kunne få en kommentar fra børne- og socialminister Mai Mercado (K).

Venstres socialordfører, Carl Holst, forsvarer elementerne, selv om "de ikke er inden for rammerne af den liberalistiske ideologi på alle leder af kanter". 

- Nogle vil sikkert mene, at det er 'ikke-grundtvigsk', at børn med en bopæl i et udsat boligområde skal indskrives i et 30-timers dagtilbud, når de fylder et år, siger han.

- Men jeg mener, at det er inden for rammerne af Venstres liberale grundopfattelse. Det bygger på det folkelige fællesskab, og der er initiativerne nødvendige for at sikre sammenhængskraften.

Han kalder dog loftet for andelen af børn fra udsatte boligområder "ret vidtgående".

Kommuner skal have belønning for at få indvandrere i job

En gulerod på en milliard kroner skal gives til de kommuner, der får indvandrere i job og på skolebænken.

Det mener regeringen, der vil afsætte en milliard kroner på de kommunale budgetter til formålet.

Det oplyser økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) til avisen Politiken.

Det er resultater fra klasseværelser og jobcentrene, der skal belønnes.

I grundskolen belønnes kommunen for hver indvandrer og efterkommer med ikkevestlig baggrund, der består 9.-klasses afgangsprøve. 

Også enkelte elevers karaktergennemsnit kan udløse en belønning, hvis det er højere end gennemsnittet for målgruppens snit fra året før.

For at illustrere hvor mange penge kommunerne kan få, har Økonomi- og Indenrigsministeriet lavet et regneeksempel.

Hvis en kommune kan få 60 ud af 100 elever med ikkevestlig baggrund til at bestå, opnår den et tilskud på 1,5 millioner kroner. 

Hvis den kan få 90 ud af 100 elever til at bestå, får den et tilskud på 2,25 millioner kroner.

På jobcentrene gælder det om at få flere indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund i arbejde end året før.

- Vi vil gerne have, at kommunerne leverer nogle bedre resultater i forhold til at løfte integrationsindsatsen, siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille til Politiken.

Thomas Kastrup-Larsen (S), der er borgmester i Aalborg Kommune og formand for Kommunernes Landsforenings arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg, tror dog ikke, at forslaget får nogen synderlig effekt, hvis det bliver vedtaget.

Det er i forvejen sådan, at en skatteborger i arbejde gavner kommunekassen mere end en, som er på overførselsindkomst.

 

Emneord: 280218, Ghettoer, Daginstitutioner, Strafzoner, Databeskyttelse, Kontanthjælp
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også