Det gik ikke efter bogen, da chefen for den græske centralbank, Yannis Stournaras, onsdag mødte op i parlamentet for at aflevere en memory stick med bankens årlige rapport om Grækenlands monetære politik.
I rapporten ridser Stournaras skrækscenariet op bare dagen før, landets altid kampberedte finansminister, Yanis Varoufakis, skal til et måske afgørende møde med de øvrige 18 eurolande:
- Det er en historisk nødvendighed at indgå en aftale med vores partnere, og vi har ikke råd til at lade være. Hvis ikke det lykkes at lave en aftale, vil det omvendt sende os ud på en smertefuld vej. Den vil i første omgang føre til en græsk betalingsstandsning og i sidste ende til et græsk farvel til euroområdet og formentlig til Den Europæiske Union.
Bankens statutter kræver, at rapporten afleveres til parlamentet.
Men ifølge nyhedsbureauet Bloomberg nægtede parlamentsformand Zoe Constantopoulou, der kommer fra regeringspartiet Syriza, at tage imod den lille memory stick.
I stedet udgav hun selv en rapport fra hendes egen "gældssandhedskommission". Rapporten beskriver den græske milliardgæld til udlandet som "afskyelig" og siger, at gælden ikke skal betales tilbage.
Nogenlunde samtidig hvæssede premierminister Alexis Tsipras på et pressemøde i Athen igen tungen over for kreditorerne.
Premierministeren meldte sig klar til at "betale prisen for en svær aftale", hvis ellers regeringen finder kreditorernes krav acceptable. Hvis ikke, "vil vi påtage os ansvaret for at sige det store nej".
Torsdag kan blive dagen, hvor både Grækenland og de øvrige eurolande siger nej til hinanden. Det er det, EU- og valutanørder nu i flere år har omtalt som "Grexit".
Det er situationen, som ingen politikere ønsker at tale højt om. Men som ethvert fornuftigt økonomisk foretagende har forberedt sig på.
Græske og internationale medier har længe været fyldt med historier om cementvirksomheder, parfumeimportører og elektronikbutikker, der sørger for at have så lidt kontanter som overhovedet muligt i Grækenland. De er klar til, at landet løber tør for penge, bankerne lukker, og der bliver indført kapitalkontrol.
Om det går så galt - og om det i givet fald sker lige nu - kan ingen sige med sikkerhed. Men europartnernes og kreditorernes tålmodighed med Grækenland hænger tydeligvis i laser.
Onsdag sagde den hollandske finansminister, Jeroen Dijsselbloem, der leder torsdagens møde, at han ser chancen for en løsning torsdag som "meget lille". Og han gjorde det klart, at man ikke vil opfylde grækernes drøm om at nedskrive gælden.
Også næstformand i EU-Kommissionen med ansvar for euroen, Valdis Dombrovskis, øgede presset på Grækenland med udgangspunkt i, at seneste kompromisforslag - ifølge ham - har givet grækerne meget mere snor og fleksibilitet.
- Det er vigtigt, at den græske side ikke kun siger, hvad de ikke vil, men at de også siger, hvad de vil. De tekniske forudsætninger for at indgå en aftale er til stede. Nu er der brug for politisk vilje fra græsk side for at tage det sidste skridt, sagde Dombrovskis.
