Grødet ja til ny overenskomst men historisk høj deltagelse

Aldrig har så mange deltaget i en urafstemning om et overenskomstresultat, og det glæder både LO og DA.

Der bliver ingen storkonflikt i næste uge. Det står klart, efter at resultatet af urafstemningen om de nye overenskomster er offentliggjort.
 
57,2 procent af dem, der stemte, sagde ja til overenskomsterne. Dermed kan overenskomsten træde i kraft og gælde de kommende tre år. Stemmeprocenten var samtidig historisk høj med 51,3 procent af de stemmeberettigede.

Det skyldes formentlig den debat, der har været om overenskomstresultaterne. En del fagforbund og lokalforeninger har ført en aktiv kampagne for et nej, fordi de er imod den ret til at varsle overarbejde, som arbejdsgiverne har fået indført.
 
Omvendt har forbund som HK og Dansk Metal advokeret for at stemme ja til overenskomsten, og det har medlemmerne tilsyneladende lyttet til. For Dansk Metals medlemmers vedkommende har det formentlig været medvirkende til et samlet ja på 71 procent.
 
De nye overenskomster giver som udgangspunkt en lønstigning på syv procent over de kommende tre år. Desuden er der indbygget større fleksibilitet, så den enkelte arbejdstager eksempelvis kan prioritere seniorfridage, børneomsorgsdage eller højere pensionsindbetalinger.
 
Høj stemmeprocent glæder arbejdsmarkedsparter
Mere end 200.000 LO-medlemmer har i de forgange fire uger tilkendegivet, hvad de synes om de overenskomstforlig, som er indgået i løbet af foråret. Det svarer til en stemmeprocent på mere end 51, hvilket er højt set med historiske briller.
 
Både LO-formand Lizette Risgaard og hendes modpart i Dansk Arbejdsgiverforening, direktør Jacob Holbraad, er begejstrede over den store deltagelse.
 
- Det viser, at medlemmerne har et stort engagement i deres overenskomst, og at de bakker op om resultatet, siger Lizette Risgaard.
 
LO-formanden hæfter sig ved, at overenskomsterne foruden lønstigninger også indeholder forbedringer for børnefamilier og seniormedarbejdere.

Hun har dog også noteret sig, at der har været stor kritik af arbejdsgivernes mulighed for at varsle overarbejde på op imod en time om dagen.

- Der er ikke nogen tvivl om, at der helt naturligt er stor opmærksomhed, når man ændrer på noget, specielt når vi taler om arbejdstid. Den bekymring skal vi tage alvorligt, siger hun.
 
Hos Dansk Arbejdsgiverforening glæder man sig over, at man nu for alvor kan planlægge for de kommende tre år, som overenskomsterne gælder.
 
Og at man med de nye overenskomster har sikret begge sider af forhandlingsbordet bedre vilkår fremover.
 
- Vi øger fleksibiliteten for virksomhederne. Vi styrker efteruddannelsen, så den svarer til behovet på fremtidens arbejdsmarked. Og vi tilgodeser familierne, så de bedre kan få hverdagen til at hænge sammen, siger han.
 
 
FAKTA: Sådan stemte fagforbundene ved urafstemningen
Der var stor intern uenighed blandt LO-forbundene om de nye overenskomster, men afstemningen om de nye overenskomster endte med et samlet ja fra de mere end 200.000 LO-medlemmer, der deltog.
 
Resultaterne viser, at der var store forskelle fra forbund til forbund. Hos NNF var der kun 13 procents opbakning til et ja, mens der omvendt var 87 procent af FOA's medlemmer, der stemte for.
 
Se ja-procenten opgjort efter forbund her (i parentes stemmeprocenten):
 
Blik & Rør: 52 (49).
 
El-forbundet: 54 (64).
 
Jernbaneforbundet: 37 (49).
 
Metal: 71 (58).
 
3F: 40 (50).
 
FOA: 87 (46).
 
NNF: 13 (75).
 
HK: 83 (48).
 
Malerforbundet: 40 (53).
 
Serviceforbundet: 78 (36).
 
Teknisk Landsforbund: 87 (45).
 
Kilde: LO
 
/ritzau/
Emneord: Overenskomstaftale, Overenskomster, Fagforeninger, 200417
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 27.08.18 Infrastruktur
    3F: Historier om manglende arbejdskraft holder ikke

    Når fagforeningerne ringer med ledige, er der pludselig ansættelsesstop, fortæller 3F, der har tryktestet flere tilfælde, hvor medier fortæller om manglende arbejdskraft hos konkrete virksomheder. Murermester, svineavler og direktør mangler kun arbejdskraft, når de beklager deres nød i medierne, siger forbundssekretær.

  • 12.06.18 Ledelse
    Her er Ledelseskommissionens syv anbefalinger

    Lederne i den offentlige sektor står for ofte alene med opgaverne. Det er et af de budskaber, som regeringens ledelseskommission kommer med i rapporten ”Sæt borgerne først – ledelse i den offentlige sektor med fokus på udvikling af driften”. Rapporten indeholder syv overordnede anbefalinger, der skal sikre bedre ledelse i den offentlige sektor.

  • 08.03.18 Politik
    Lockout vil ramme almindelige danskere hårdt

    Lønmodtagerne ønsker en løsning for alle – ikke en lammende konflikt ! Med sine voldsomme lockout-varsler ved en kommende storkonflikt risikerer de offentlige arbejdsgivere at sætte hele den danske model på spil.

  • 07.12.17 Infrastruktur
    Transportminister: Folketinget har skabt fagforeningsmonopol

    Et flertal af Folketingets partier har netop besluttet at skabe et fagforeningsmonopol, som vil gøre det svært at drive taxivirksomhed i store dele af landet, mener transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

  • 14.09.17 Velfærd
    Ny overenskomst for de praktiserende læger styrker det nære sundhedsvæsen

    Efter ti måneders forhandlinger er aftalen om de praktiserende lægers fremtidige vilkår forhandlet på plads. Nu skal den godkendes i parternes bagland. Hent aftalen her.