Grøn omstilling – sådan slipper du af med skadedyr, uden at gøre skade på miljøet

29/05/2019 11:42

Der er ikke noget værre, end når det kribler og krabler i væggene eller når din have er blevet invaderet. Lige meget om det er inde eller ude, lige meget om det er myrer, møl, borebiller, flagermus eller rotter, så skal der gøres noget ved det, men hvad kan du gøre?

Hvis du havde stillet det spørgsmål for 20 år siden, havde svaret været, at du skulle stille gift ud, og så var den ikke længere. I løbet af de sidste år er der kommet et større og større fokus på den grønne omstilling, og grøn omstilling er ikke kun noget med at spise mindre kød og tage bilen på ferie.

Grunden til at skadedyrsbekæmpelse tit er en belastning for miljøet, er at vores måde at håndtere dem på, i mange år har været at stille gift ud, men gift og kemikalier kan være lige så skadeligt for miljøet, som det er for skadedyrene.

Så hvordan kan man slippe af med skadedyr, uden at være en belastning for miljøet?

Forberedelse er en dyd

Det hjælper at være på forkant med skadedyrene. Derfor kan du med rette holde øje med din have, lige så snart vejret begynder at blive varmere. Det er meget mere overskueligt, hvis du kan tage et skadedyrsangreb i opløbet.

Du skal sørge for at gøre rent og rydde op. Hvis der ikke er noget interessant for skadedyrene, finder de oftest et andet sted at opholde sig.

Ligeledes kan du i løbet af efteråret gøre en stor del af forarbejdet til næste år, ved at gå på jagt efter overvintrende dræbersnegle, og fjerne forladte hvepsebo, så de ikke kan blive hjem for en ny koloni til næste år.

Naturlige virkemidler

Selvom det er lokkende at gribe til giften, er der masser af naturlige virkemidler der kan tage sig af de fleste skadedyr, og mange af dem har du allerede i køkkenskabet. F.eks. er myrer ikke særligt glade for kanel, og en skål fyldt med eddike holder hvepse på afstand.

Ligeledes kan nogen skadedyr bekæmpes med nyttedyr. I den mere overkommelige ende kan bladlus bekæmpes med snyltehvepse. Bare husk at grænsen mellem skadedyr og nyttedyr ofte er antallet.

Ring efter hjælp før det er for sent

For mange mennesker stopper overskueligheden ved skadedyr, det øjeblik de kommer indenfor. Så længe der er tale om mindre skadedyr, gælder de samme regler indenfor som udenfor. Sørg for at holde rent, forebyg angrebet og hvis uheldet er ude, så gå på jagt, eller sæt fælder ud.

Hvis du synes det virker uoverskueligt, er det vigtigt at huske, at det aldrig er forkert at ringe efter professionel hjælp. Mange skadedyrsbekæmpere som f.eks. Anticimex tilbyder at fjerne skadedyr, men du kan også få tegnet en sikringsaftale, så du er sikret næste gang, eller få vejledning til hvordan du bedst muligt selv kan sikre dig, inden det er for sent.

Mest Læste

Annonce