Grundforvirret efter valgkampen? Her er dagens centrale spørgsmål og svar

Hvad er det vi stemmer om, og hvad siger ja-siden om det, og hvad er nej-sidens plan, hvis de vinder. Hele ni ud af ti danskere varsler, at de vil stemme. Få lyn overblik til dagens afstemning

FAKTA: Hvad der til afstemning 
Folkeafstemningen beder danskerne om at stemme enten ja eller nej til "Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning", som blev vedtaget i Folketinget 12. november.

Følgende er et resumé af det, aftalepartierne S, V, R, SF og K anbefaler danskerne at sige ja til:

* At ændre det danske retsforbehold, hvor Danmark slet ikke er med i det retlige samarbejde, til en tilvalgsordning, hvor Danmark fra sag til sag selv vælger, om vi vil være med i ny EU-lovgivning om samarbejde inden for straffe- og civilret.
 
* Danmarks forhold til det grænseløse Schengensamarbejde forbliver i praksis uændret.
 
* Danmarks forhold til politisamarbejdet Europol og samarbejdet mellem EU-landenes anklagemyndigheder, Eurojust, forbliver i praksis uændret.
 
* Danmark vil uden særforhandlinger kunne tilslutte sig allerede vedtagen lovgivning, som vi hidtil ikke har været med i. Det drejer sig om i alt godt 50 allerede vedtagne retsakter.
 
* Ja-partierne har forhåndssorteret og på forhånd sagt nej til de omkring 20, der handler om asyl- og indvandringspolitik.
 
* Yderligere 10 retsakter er fravalgt, fordi ja-partierne mener, at de vil stride mod danske retsprincipper, ikke giver store nok fordele for danskerne, eller at de bare hellere selv vil lovgive i Danmark. Det handler blandt andet om behandling af skilsmissesager og af ofre for kriminalitet, adgang til retshjælp og tolkebistand i retten.
 
* Ja-partierne er enige om, at Danmark bør omfattes af 22 allerede vedtagne retsakter. Det handler blandt andet om at kunne tage polititilhold med over grænser, mere fælles regler mod pædofili, forenklede procedurer ved tvister i handel og arvesager over EU's grænser samt mere klare linjer i sager om underholdsbidrag og forældreansvar i skilsmissesager.
 
 
FAKTA: Se hvad ja-partierne også vil have dit ja til
Ja-partierne vil gøre det nemmere for Danmark at deltage i EU's retssamarbejde. Både det gamle og det nye.

En tilvalgsordning vil betyde, at Danmark fremover kan vælge fra sag til sag, om vi vil deltage, når der bliver fremsat nye lovforslag på området.

Ja-partierne S, V, R, SF og K har samtidig forhåndssorteret i de 50 allerede vedtagne stykker EU-lovgivning, Danmark ikke er omfattet af i dag. 22 af dem vil de gerne med i.
 
Generelt sigter de fælles EU-regler mod at få en mere ensartet behandling og fælles mindstekrav i sager, der går på tværs af grænser og at gøre det mere klart, hvilket lands lovgivning, der gælder, i for eksempel arbejdskonflikter som Ryanair eller forældretvister som den om drengen Oliver.
 
De 22 retsakter handler om:
 
* Børn og familieret. Fire retsakter, der blandt andet giver mere fælles regler for behandlingen af og håndtering af strid om arvesager, skilsmissesager, forældremyndighed og underholdsbidrag, når der er parter i flere forskellige EU-lande.
 
* Handel. Ti retsakter, der blandt andet handler om, hvordan man behandler konkurssager, inddrivelse af gæld, erstatningssager ved småkøb og arbejdsretlige tvister, når der er parter i flere forskellige EU-lande.
 
* Politisamarbejde. Tre retsakter, der blandt andet skal gøre det muligt at tage et polititilhold mod for eksempel en voldelig eksmand med sig rundt i EU, og som etablerer et samlet system for udveksling af bevismateriale i straffesager over grænser.
 
Et ja betyder også, at Danmarks forhold til politisamarbejdet Europol og Eurojust, der er samarbejdet mellem EU-landenes anklagemyndigheder, i praksis kan fortsætte uændret.
 
* Strafferet. Fem retsakter, der blandt andet rummer minimumsregler for strafbarhed og strafferammer for menneskehandel, pædofili og falskmøntneri med euroen samt sigter mod mere ens love om cyberkriminalitet.
 
* Det helt særligt danske - parallelaftalerne. Fire retsakter, der giver Danmark parallelaftaler om gensidig anerkendelse og forkyndelse af domstolsafgørelser, Dublin-aftalen om asylsamarbejdet og det tilhørende fingeraftryksregister, Eurodac.
 
 
Sådan gør nej-partierne i tilfælde af et nej
Parallelaftalen er førsteprioritet hos nej-partierne. Hvis det ikke går, så er en ny folkeafstemning plan B.
 
Både Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er enige om, at der i tilfælde af et nej skal findes en løsning, så Danmark fortsat kan deltage i Europol-samarbejdet. Alligevel er deres planer, for hvordan den aftale skal komme i stand forskellige. 
 
Parallelaftalen: 
 
* Alle tre partier håber og tror på en parallelaftale, som kan sikre, at Danmark kan fortsætte deltagelsen i det europæiske poli
Emneord: Folkeafstemning, Afstemning om retsforbehold
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også