Handicappet, selvstændig, fattig og forarmet: Da Kong Christian den halve mødte velfærdsstaten

Historien om Kong Christian den Halve begynder med fortællingen om en mønsterbryder, der mod alle odds skabte en tilværelse som selvstændig og slog sig på systemet, da han fik brug for hjælp.

En mønsterbryder.

Sådan kan vi indlede historien om Kong Christian den Halve, der som barn kom skidt igennem skolen.

Han var født med synshandicappet amblyopi/dovent øje, på begge øjne. Med den rette indsats kan det i dag behandles effektivt. Dengang for knap 60 år siden førte det og hans ordblindhed i skolegangen til at han var en af de dumme. Ubehandlet medfører øjenfejlen permanent og uopretteligt tab af synsnerve på et tidspunkt i livet.

Kong Christian den halve

Følg historien, der trækker centrale nedslagspunkter frem fra et 30 år langt sagsforløb. Det her er ikke en enkeltsag. Det er en afklædning af et system, som svigter dagligt.

Læs også folketingskandidat og fleksjobber Claus Janssons blog om forslag til et nyt beskæftigelsessystem. 

I skolen blev lille Christian opfattet som ressourcestærk trods sit handicap. Han var et barn med stort mentalt intellekt, så på trods af eksamen med ringe karakterer i alle skriftlige fag blev Kong Christian den Halve selvstændig indenfor EDB. Det kaldte man computere for dengang - Elektronisk Data Behandling.  De lagde grunden for en ny teknologisk tidsalder, og allerede mens han gik i 8. klasse så Christian muligheder trods sit synshandicap.

 

Banedrybende iværksætter

Kong Christian den Halve stiftede sin egen virksomhed, og han var så innovativ i sine løsninger, at han blev omtalt i medierne, og deltog i flere TV programmer.

Hans virksomhed var en af de første til at benytte programmeringssproget ”basic”. Hans programmer og undervisningsmaterialer blev efterspurgt i hele Danmark. Her 35-40 år senere kan man fortsat finde hans manualer på biblioteker rundt om i Danmark.

Programmerne blev udviklet og solgt i hans virksomhed. I en anden virksomhed producerede og udgav han instruktionsvideoer, som fungerede som videndeling til medlemmerne af den forening han startede ”Foreningen af private brugere af microdatamater”.

Virksomheder fra hele landet kontaktede ham med ønsker for programudvikling, hvilket bl.a. resulterede i, at han også bidrog til udviklingen af regnskabs- og revisionsprogrammer, sågar et datasorteringsprogram til vejvisere.

Han var en succes selvom det med tal og ord stadig drillede. Her hjalp hans fader. En mand som i mange år havde arbejdet som vekselerer og dermed fungerede som både Kong Christian den halves syns- og regnskabsekspert.  

LÆS OGSÅ: Velfærdsstatens monopol står i vejen for fokus på mennesker

Sygdommen forværres

En overgang var det som om teknologien hjalp Christian lige så meget som han hjalp dansk erhvervsliv med at bruge den. Der kom nye edb skærme, hvor skiften kunne gøres større. En hel ny verden åbnede sig for Kong Christian den Halve. For første gang kunne han læse en tekst selv. Med tiden steg kravet til skærmstørrelse og opløsning dog markant pga. hans vedvarende synstab.

Og netop det kroniske forværrende synshandicap gjorde langsomt klart for Kong Christian den Halve, at en ny virkelighed bankede på.  

30 år med moderniseringer

Ved et gensyn 30 år efter Moderniseringsprogrammets tilblivelse, er ligheden med nutidige forsøg på at reformere, effektivisere og modernisere den offentlige sektor skræmmende. Store dele kunne være skrevet i dag.

Læs mere her

I starten af 1980erne, omtrendt samtidig med at Folketinget vedtog Regeringens Program for Modernisering af den offentlige sektor - det var det, der lagde grundstenene til new public management - var hans udfordringer så store, at han erkendte behov for hjælp. Han havde på dette tidspunkt succes med sin virksomhed, der trivedes i en branche i fremgang, men iværksætteren Christian kunne ikke fortsætte i samme tempo uden at få hjælp. Velfærdsstaten havde allerede dengang betydeligt monopol på den hjælp syge og handicappede kunne søge, så han rettede henvendelse til kommunen. 

”Hvordan kan i hjælpe mig med at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Kan i hjælpe mig, så jeg kan fortsætte med min virksomhed," spurgte han.

"Vi kan ikke hjælpe dig, når du er erhvervsaktiv og har et indtægtsgivende arbejde,” lød svaret.

Slukøret besluttede Kong Christian den Halve sig til at fortsætte uden hjælp. Med virksomheden havde han både identitet og håb for fremtiden, så han kæmpede videre for at holde gang i forretningen.

 

Handicap bliver til krise

I 1984 må Kong Christian den Halve erkende, at løbet er kørt. Hans synshandicap er så udtalt, at han ikke længere kan passe forretningen, som samtidig er begyndt at lide under hans manglende arbejdsevne. Kong Christian den Halve afvikler sin aktiviteter og søger økonomisk hjælp. Kassen er tom.

I skemaet til kommunen står der ”Har du aktier” og ”Har du kontanter”. Kong Christian den halve svarer ærligt nej til begge dele. Han har godt nok nogle værdiløse anparter i det nu tomme selskab, men det er jo ikke aktier, og de er iøvrigt ingenting værd.

Det valg skulle vise sig at blive fatalt.

Prøv DenOffentlige

100.000 mennesker læser med hver måned. Skal du være den næste? 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

Sammen med skemaet vedlægger han sin selvangivelse, hvor hele hans formue - eller mangel på samme - fremgår, herunder også hans ejerskab af anparter i hans tomme selskab.

Som selvstændig havde han med sin fars assistance sikret, at alle fik sit. Der var aldrig gæld, men nu, hvor han havde været i afvikling begyndte gæld at dukke op. Uden indtægter bliver udgifterne sjældent væk. Selv skatten havde han gennem årene passet loyalt og lovlydigt. Tilmed så godt, at fik overskydende skat retur noget tid efter han havde søgt om offentlig økonomisk hjælp.

Kong Christian den Halve kunne nu skifte en tilværelse som selvstændig erhvervsdrivende ud med en tilværelse som klient i velfærdsstaten. 

 

Den sociale bedrager

Da kommunen opdager, at Kong Christian den Halve har fået udbetalt overskydende skat, stopper udbetalingen af offentlige ydelser. Samtidig vælger kommunens sagsbehandlere at granske hans ansøgning endnu engang.

Trods overskydende skat, der reelt burde og kunne være gået til at nedbringe gælden i stedet for at stå hos skattefar - dengang var det ikke altid nemt at regne den rette skat ud for selvstændige mens de tjente penge, så mange valgte at betale lidt for meget for at undgå en ekstra regning sammen med årsopgørelsen, og samtidig var renten fra skattefar ok - er velfærdsstaten konsekvent. Den udbetalte overskydende skat må ikke bruges på gældsafvikling. Kong Christian den Halve er nu formuende i velfærdsstatens optik, så han orienteres om, at han skal leve af tilbagebetalingen de næste fem måneder, hvor han ikke vil være berettiget til at modtage bistandshjælp.

Kommunen opdager samtidig at Kong Christian den Halve har anparter i en virksomhed. Det er ulovligt, mener sagsbehandlerne, og anklager ham for socialt bedrageri. Han har jo svaret nej til at eje AKTIER og det er det samme som anparter.

De anparter som Kong Christian den Halve ejede havde ingen værdi, ingen aktiver eller omsætning. Det var et hvilende selskab uden gæld – uden værdier.

Ingen i systemet lytter til Kong Christian den Halves forklaring om, at de da bare kan se i hans selvangivelse, som de også har fået. I stedet bliver han politianmeldt med anklager om socialt bedrageri, og en straframme på 3 års ubetinget fængsel.

 

Politiafhøring og en fornuftig dommer

Selvom Kong Christian den Halve indklager afgørelsen for Den Sociale Ankestyrelse (nuværende Ankestyrelse), så får kommunen medhold i begge anker.

Han indkaldes herefter til afhøringer på politigården, hvor en betjent lægger sin tjenestepistol synligt på bordet og begynder at forhøre ham. Kong Christian den Halve finder situationen truende, men forsøger at besvare betjentens spørgsmål så korrekt som muligt. Der hersker, som Kong Christian den halve erindrer det, en ”anspændt og truende stemning” under afhøringen.

Læs om socialkrisen

Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid.

Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet. 

Efter afhøringen bliver han bedt om at gennemlæse sin erklæring og skrive den under. Han gennemlæser den og finder indtil flere sætninger, som han ikke finder er repræsentative for hans udtalelse til politibetjenten. Da han beder om at få disse præciseret, bliver han beskyldt for ”at ville omskrive sagen”.

Det ender med at Kong Christian den Halve meddeleler betjenten, at han ikke ønsker at udtale sig yderligere i sagen til politiet, men ser frem til at udtale sig til en dommer.

Da sagen kommer for en dommer, finder dommeren selvangivelsen frem fra sagsakterne.

"Kan de genkende denne, og er den indleveret sammen med ansøgningen til kommunen," spørger dommeren.

Kong Christian den halve bekræfter, at det kan han og det er den.

Herefter henvender dommeren sig til kommunens repræsentanter.

”I skal aldrig mere misbruge min tid på det her. Anklagede havde afleveret sin selvangivelse, så i kunne se det her (at han havde oplyst om at eje anparter)”. Herefter afviser dommeren sagen.

Kong Christian den Halves sag afstedkom efterfølgende, at de kommunale ansøgningsskemaer blev opdateret til at hedde ”Har du aktier eller ANPARTER”.

 

Fattig og forhutlet

Årene efter mødet med velfærdsstaten bearbejder Kong Christian den Halve oplevelserne og forsøger at finde fodfæste i et liv med handicap og ødelagt tilværelse.

Han vælger tilmed en tilværelse som selvforsørgende, for mødet med velfærdsstaten vil han for alt i Verden undgå.  På må og få hutler han sig igennem som selvstændig erhvervsdrivende. Fra 1986 til 1991 lever han af sin mangeårige viden og ekspertise, som enkelte i hans netværk stadig gør brug af, for dermed at hjælpe ham.

I 1991 sidder han i et tomt rum med 20 kroner i hånden.

”Jeg måtte fattiggøre mig for at få hjælp. Jeg troede naivt, at de ville hjælpe. Man kan ikke behandle sygdom med fattigdom," siger han i dag.

På dette tidspunkt er Kong Christian den halves fader går bort. Den frivillige sekretær som ordnede hans bilag og bogføring stopper. Hans stærke engagement i forsøget på at leve som selvstændig med handicap havde medført en altomfattende social isolation – så også hans partnerskaber ophører med at eksisterer.

I 1991 var bunden nået og ensomheden havde lagt sig som en dyne omkring hans tilværelse. Kong Christian den Halve søgte igen hjælp. Nu som fattig. 

Kong Christian den Halve som ung og senior

Jeg ser på en intellektuel og veltrænede mand, når jeg ser billeder fra 1980erne... i dag ser jeg resultatet af sagsbehandlingen i hans kropssprog og mimik. Alt han bad om var få hjælp til at drive sin selvstændige virksomhed.

Hans liv borteroderede, mens kommunen forlangte, at han skulle leve i fattigdom og cølibat. Bare fordi han har et synshandicap.

 

Emneord: Historien om Kong Christian den halve, Socialkrisen, Socialkrise, Offentlig modernisering, Velfærdsstat eller velfærdssamfund, Claus Jansson, Christian Danvill, 250419, Handicap på arbejdsmarkedet, Sundhedsområdet, Socialsystemet
Claus Jansson på DenOffentlige.dk Claus Jansson er en af de mange, som på egen krop har oplevet beskæftigelsessystemet indefra. Siden han i 2005 blev ramt af en arbejdsulykke har han kæmpet på kanten af arbejdsmarked med skiftend...
Aktivitet: Artikler: 12 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også