Her ender flest boligejere på tvangsauktion

I løbet af 2017 er 1.985 boligejere i Danmark endt på tvangsauktion. Herunder kan du se, hvilke kommuner der er hårdest ramt.

I årets første ni måneder er i alt 1.985 boligejere endt på tvangsauktion. Der er dog store regionale forskelle på, hvor i landet flest boliger kommer under hammeren. En opgørelse fra i år viser, at særligt Region Sjælland dominerer top 10 over kommuner, hvor flest boligejere er endt på tvang. Hele otte kommuner i regionen placerer sig i toppen.

”For mange vil det være overraskende, at andelen af sjællandske kommuner er så høj. Og ser vi på Sjælland som hele, er der da også tale om et todelt område, idet størstedelen af kommunerne i Region Hovedstaden er repræsenteret med få eller ingen tvangsauktioner i statistikken,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk, og fortsætter:

”Hvis vi vender opgørelsen på hovedet og ser på de 10 kommuner med færrest tvangsauktioner, finder vi otte styks, der er beliggende i Region Hovedstaden.”

Tvangsauktioner i København
Vi skal ned på 30. pladsen på listen over flest tvangsauktioner, før vi finder en kommune i området omkring eller nord for København. Det er sommerhuskommunen Gribskov med foreløbigt 26 tvangsauktioner i år. København ligger på 42. pladsen med 19 styks.

Lolland Kommune er det område med ubetinget flest tvangsauktioner. Alene i år har der været knap 100 sager, og i nabokommunen Guldborgsund, der både dækker Falster og en tredjedel af Lolland, er der ligeledes en del boligejere, der ikke formår at betale terminen eller ejendomsskatten til tiden, viser tallene.

Top 10: Kommuner med flest tvangsauktioner
1. Lolland: 99
2. Guldborgsund: 78
3. Odsherred: 59
4. Slagelse: 58
5. Tønder: 54
6. Næstved: 52
7. Vordingborg: 51
8. Kalundborg: 46
9. Hjørring: 44
10. Holbæk: 40

(Tallene i opgørelsen er trukket ultimo september 2017. Kilde: Boligsiden.dk)

Læs også: Skat står bag hver fjerde tvangsauktion

Boligsiden A/S på DenOffentlige.dk På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsid...
Aktivitet: Artikler: 90 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også