Her er hele medieaftalen 2019-2023

Ny radiokanal. DR som kulturinstitution. Flytning af 24syv men også friere krav, færre flow-tv-kanaler men også en ny tv-kanal. Her er medieaftalen for 2019-2023.

Medieaftale for 2019-2023:

Indledning 

Der er enighed mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om følgende:

Mediebilledet er i hastig forandring. Nye medier opstår, og gamle medier flytter sig til nye platforme. Danske medier får hård international konkurrence fra store udenlandske aktører såsom Google, Facebook og Netflix, hvor danskernes mediebrug i stigende grad foregår. Samtidig har forskellen i mediebrug generationerne imellem aldrig været større. Også inden for de enkelte aldersgrupper er der forskelle i mediebruget. 

Det er primært danske medier, der producerer og distribuerer indhold præget af dansk sprog, kultur og samfundsbaggrund. Derfor ønsker partierne bag medieaftalen at tage de første skridt til en mere tidssvarende mediepolitik, hvor borgerne i den nye medievirkelighed sikres adgang til et mangfoldigt udbud af dansk, troværdigt kvalitetsindhold, der understøtter dansk demokrati, sprog og kultur. 

For at opnå dette vil aftalepartierne med en række initiativer sikre bedre balancer i det danske mediebillede. Det gælder balancen mellem den ældre og den yngre generations mediebrug, balancen mellem statsejede og private medier og balancen mellem gamle og nye medier. Og ikke mindst balancen mellem landsdækkende og lokale samt regionale medier. 

Hvis folkestyret skal kunne udfolde sig på både nationalt, regionalt og lokalt grundlag, skal der også være medier, der kan varetage de lokale samfunds krav på fri oplysning, troværdig information og åben debat. Der skal desuden være medier, der kan favne efterspørgslen på både gamle og nye medier. Desuden skal dansk kvalitetsindhold kunne produceres og distribueres af både private medier og offentligt ejede medier. Konkurrencen er skæv i dag, og der er brug for at give de private medier bedre rammevilkår. 

Præmisser for aftalen mv. 

Aftalepartierne anerkender, at det er en præmis, at der i henhold til aftalen af 16. marts 2018 mellem regeringen og Dansk Folkeparti foretages en reduktion af DR’s økonomiske ramme på 20 pct. over årene 2019 til 2023, og at finansieringen af public service mv. i perioden 2019 – 2022 gradvist omlægges fra licens til skat. 

Aftalepartierne er forpligtet på aftalens indhold i aftaleperioden, og alle aftaleparter har vetoret over for ændringer heri. 

Aftalepartierne er således som udgangspunkt forpligtet på den i aftalen fastsatte ramme for den offentlige finansiering af DR og kan således ikke medvirke til at skaffe yderligere midler til DR i aftaleperioden, f.eks. i form af en generel tilbagerulning af den aftalte reduktion af DR’s ramme eller nye midler til at øge det i aftalen nævnte antal radio- og tv-kanaler. 

Et flertal af Folketingets partier kan dog inden for rammerne af aftalen beslutte at yde supplerende støtte til DR til konkrete, præcist afgrænsede projekter, men ikke til mere ubestemte formål såsom ”mere musik” eller ”flere lange tv-serier” eller tilsvarende. 

DR som kulturinstitution 

DR varetager opgaver, som er en kulturbærende del af det danske samfund. Men der er behov for i højere grad at målrette DR’s virke til mere grundlæggende public service inden for rammerne af public service-definitionen i radio- og fjernsynslovens § 10. 1 DR skal derfor fokusere på indhold, der ikke udbydes af kommercielle udbydere samt reducere antallet af flow-tv-kanaler. DR skal omlægges fra den brede medievirksomhed, som DR er i dag, til et markant fyrtårn inden for bl.a. nyheder, oplysning, kultur og læring. DR skal derfor ikke sende alt til alle. DR må i indhold og distribution ikke konkurrere med private aktører, hvor det ikke tjener et klart public service-formål. 

DR’s danske kvalitetsindhold skal skærpes inden for nyheder og aktualitet, kunst og kultur, historieformidling, børn og unge, uddannelse og læring, den kristne kulturarv, natur samt den regionale dækning. DR skal i den nuværende transformationsfase, hvor der er brug for både digitale platforme og traditionelle platforme til at betjene unge og ældre, tage afsæt i det øgede digitale brug ved distributionen af DR’s indhold. 

Der er på denne baggrund enighed mellem aftalepartierne om følgende, idet de nærmere vilkår herfor fastsættes i den kommende public service-kontrakt efter drøftelse med partierne bag medieaftalen: 

- Antallet af flow-tv-kanaler skal reduceres fra i dag seks til maksimalt fire. I forbindelse med lukningen af flow-tv-kanaler skal DR sikre, at distributører af DR’s flow tv-kanaler kan videreudsende DR’s on demand-indhold som et samlet tilbud inden for rammerne af bl.a. ophavsretslovgivningen. 

- DR skal stille DR-egenproduktioner, som DR ikke selv anvender, til rådighed for andres medieplatforme, medmindre DR aktuelt planlægger at anvende produktionerne. Tilrådighedsstillelse skal ske på lige vilkår og mod betaling af en fair markedspris, så der ikke sker konkurrenceforvridning over for konkurrenter. Der igangsættes et udredningsarbejde med det formål at opstille de nærmere principper for fastsættelse af en fair markedspris for tilrådighedsstillelse af denne type produktioner med henblik på ikrafttræden hurtigst muligt, dog senest pr. 1. januar 2020. Der vil i den forbindelse også blive set på prisfastsættelsen for tilrådighedsstillelse af DR’s arkivklip til kommerciel brug og ikke-kommerciel brug. 

- Den regionale dækning skal styrkes i distrikterne på radio og tv. 

- DR skal dække mindretal i grænselandet, grønlandske og færøske forhold, de nordiske lande, EU samt formidle internationale perspektiver. 

- DR skal fortsat have fokus på formidling af dansksproget eller danskproduceret musik2 på alle platforme inkl. tv. Aftalepartierne er enige om, at DR på radio skal øge andelen af dansk musik på tværs af alle musikbårne radiokanaler. Musikprocenterne vil blive fastsat i public service-kontrakten, når den nye kanalstruktur er fastlagt. 

- DR’s nuværende kor og orkestre videreføres. Antallet af kor og orkestre kan kun ændres i aftaleperioden efter godkendelse i aftalekredsen og efter godkendelse af kulturministeren. 

- Der skal ske opretholdelse af DR’s forpligtelser i forhold til udsendelse af dansk dramatik. 

- DR skal være forpligtet til at have en alsidig dækning af dansk idræt. Sportslisten skal ophæves. 

- DR skal have særligt fokus på indhold til børn og unge på de platforme, børn og unge anvender. DR skal styrke sit børneunivers i samarbejde med øvrige medieudbydere, så børne- og ungdomsindhold, der støttes via en større og bredere Public Service-Pulje, kan distribueres på DR’s platforme. 

- DR må fortsat ikke stille indkøbte udenlandske bredt populære biograffilm til rådighed on demand, og indkøbte europæiske film samt afsnit af udenlandske fiktionsserier, som ikke er DR-entrepriseproduktioner, må fortsat alene stilles til rådighed i en periode på 8 dage efter visningen. For at opfylde streamingbrugernes naturlige forventninger skal der dog ikke være begrænsninger for, hvor lang tid udenlandske fiktionsserier, der er produceret til eller af en public service-institution, kan ligge på dr.dk

- Alle DR’s digitaliserede programarkiver skal stilles til rådighed for borgerne i form af et søgbart arkiv inden aftaleperiodens udløb. Det skal ske på den mest brugervenlige og omkostningseffektive måde. 

- Kravet til DR’s udlægning af produktion til uafhængige producenter skal øges. I den kommende public service-kontrakt fastsættes udlægningskravet til 14 pct. af den økonomiske ramme. 

- Der skal være øget gennemsigtighed i DR’s økonomi i forhold til DR’s fordeling af ressourcer på kanaler/platforme og medieformål. DR skal udover de oplysninger, der offentliggøres i DR’s årsrapport og public service-redegørelse, efter anmodning give Folketinget adgang til yderligere oplysninger om DR’s økonomi i fortrolighed. Hertil kommer, at DR årligt skal offentliggøre opgørelser over, hvilke forskellige konkrete programmer, der henføres til de anvendte programkategorier. DR skal kunne redegøre for kategoriseringen af programmerne. 

- Der sigtes mod, at DR’s public service-kontrakt – af hensyn til rettidig gennemførelse af de nye rammer for DR’s virksomhed – er indgået medio september 2018. 

- DR’s bestyrelse skal styrkes, herunder i forhold til uafhængighed og kompetencesammensætning. Bestyrelsen består af 11 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger 3 medlemmer, herunder formanden. Folketinget udpeger 6 medlemmer, og de fastansatte medarbejdere i DR udpeger 2 medlemmer samt 2 suppleanter herfor. Kulturministeren beskikker næstformanden blandt de medlemmer, der er udpeget af Folketinget. De partier, som udpeger bestyrelseskandidater på vegne af Folketinget, indstiller hver to kandidater. Herefter beslutter partierne og kulturministeren i fællesskab sammensætningen af bestyrelsen. 

Delvis privatisering af TV 2 

TV 2 skal fortsat sikre danskerne et højt niveau af public service-indhold på TV 2. 

TV 2 skal opretholde sit hovedsæde og sit nuværende aktivitetsniveau i Odense. 

TV 2 skal have samme fokus på regionalt indhold som i dag. Aftalepartierne er enige om at genoptage spørgsmålet om delvist salg af TV 2, når den samlede medieaftale evalueres efter 2 ½ år. 

De regionale TV 2-virksomheder 

De regionale TV 2-virksomheder videreføres som offentligt finansierede, uafhængige, regionalt baserede medieinstitutioner. 

- De regionale TV 2-virksomheder skal i deres programvirksomhed dække hele det regionale område, herunder i forbindelse med valg. 

- De regionale TV 2-virksomheder tilføres 1 mio. kr. hver i 2021 til styrket dækning af kommunalvalg. 

- De regionale TV 2-virksomheder skal fokusere på udvikling af indhold og distributionsformer, der ud fra en helhedsbetragtning er relevant i det pågældende dækningsområde, herunder ift. befolkningssammensætningen mv. 

- De regionale TV 2-virksomheder skal fortsat levere udsendelser på TV 2’s sendeflade. 

- De nærmere vilkår for de regionale TV 2-virksomheders public servicevirksomhed vil blive fastlagt i public service-kontrakterne mellem virksomhederne og kulturministeren. Kontrakterne udarbejdes efter drøftelse med partierne bag medieaftalen. 

Udbud af ny tv-kanal 

Der skal være et mangfoldigt tv-udbud. Der igangsættes derfor et udbud af en ny tv-kanal med kulturindhold og folkeoplysning. 

- Kanalen udbydes med et årligt offentligt tilskud på 50 mio. kr. og med adgang til reklameindtægter mv. Hovedsædet placeres vest for Storebælt, og produktionen skal finde sted uden for hovedstadsområdet. 

- Der stilles sendekapacitet til rådighed for den nye kanal i den MUX, som forvaltes af DIGI-TV. De nærmere programkrav og vilkår vil blive fastsat i en udbudsbekendtgørelse efter aftale med partierne bag medieaftalen. 

Udbud af public service-radiokanaler 

Der skal skabes grundlag for, at borgerne får et større radioudbud med nyskabende indhold, formater og tjenester leveret af private aktører. 

- Der træffes først beslutning om tidspunkt for FM-lukning, når 50 pct. af lytningen, herunder i biler, sker på digitale platforme. Et FM-sluk kan tidligst finde sted to år efter, at det er konstateret, at 50 pct. af lytningen er digital. 

- Når den gældende tilladelse til Radio24syv på FM4 udløber ved udgangen af oktober 2019, genudbydes FM4. 

- Kanalen udbydes med et årligt offentligt tilskud på 94,8 mio. kr. i 2019, 92,4 mio. kr. i 2020, 89,6 mio. kr. i 2021, 86,7 mio. kr. i 2022 og 83,9 mio. kr. i 2023 med adgang til brugerbetaling for podcast mv. samt krav om dækning af hele landet. Der tages stilling til adgang til reklameindtægter i forbindelse med udbuddet af kanalen, og på baggrund af beslutningen tager aftalepartierne stilling til den samlede økonomi for kanalen. Hovedsædet skal placeres vest for Storebælt. Der etableres studiefaciliteter vest for Storebælt. Udgangspunktet er, at mindst halvdelen af de redaktionelle medarbejdere, inkl. freelancemedarbejdere (omregnet til årsværk), samt alle administrative medarbejdere skal være ansat vest for Storebælt. 

- Der stilles krav om mindst 18 timers nyproduktion i døgnet. Der skal være lempeligere programkrav end tilfældet er i dag, f.eks. i forhold til krav om programindhold, sendetidspunkter, genudsendelser mv. 

- De nærmere programkrav og vilkår vil blive fastsat i en udbudsbekendtgørelse efter aftale med partierne bag medieaftalen. 

- Der udbydes en ny digital radiokanal til formidling af kultur, herunder klassisk musik. Kanalen udbydes med et årligt offentligt tilskud på 30 mio. kr. og med adgang til reklameindtægter mv. Hovedsædet placeres vest for Storebælt, og produktionen skal finde sted uden for hovedstadsområdet. 

- Kanalen udbydes uden samtidig tilrådighedsstillelse af en sendemulighed. Det forudsættes, at tilladelseshaver via aftaler med distributør(er) om udsendelse af kanalen sikrer, at den kan modtages af hovedparten af befolkningen. 

- De nærmere programkrav og vilkår vil blive fastsat i en udbudsbekendtgørelse efter aftale med partierne bag medieaftalen. 

Større og bredere Public Service-Pulje 

Fremover skal private aktører have bedre mulighed for at bidrage til udbuddet af dansk kvalitetsindhold og der skal være mere fokus på innovation og talentudvikling. 

- Public Service-Puljen øges gradvist i løbet af aftaleperioden til 100,6 mio. kr. i 2023. 

- Der kan ydes støtte til udvikling, produktion og distribution af nyt dansksproget audiovisuelt indhold, radio og podcast mv. på alle platforme (eksklusiv på skrift). Enkelte elementer på skrift udelukker dog ikke støtte3. Der kan – bortset fra kort- og dokumentarfilm – ikke ydes støtte til indhold, der kan støttes efter filmloven. 

- Der kan alene ydes støtte til indhold, som repræsenterer høj kvalitet i form af saglighed, væsentlighed og troværdighed. 

- Principperne for fordeling af midlerne i puljen samt rettighedsmæssige forhold fastsættes inden udgangen af oktober 2018 efter aftale med partierne bag medieaftalen.

- Alle indholdsproducenter kan søge om støtte. DR kan ikke ansøge om midler i puljen. 

- Ansøgerne skal selv bidrage med minimum 50 pct. af produktionsomkostningerne. For så vidt angår støtte til indhold rettet mod børn og unge kan nævnet beslutte at nedsætte egenfinansieringsgraden til 25 pct. Ansøgere, hvis virksomhed overvejende er finansieret af offentlige tilskud, kan ikke anvende driftsbevillinger som egenfinansiering, men skal tilvejebringe ekstern finansiering, herunder f.eks. fondsmidler. For så vidt angår disse ansøgere kan egenfinansieringsgraden ikke nedsættes. 

- De gældende regler for produktplacering mv. finder anvendelse for indhold støttet af puljen. Aftalepartierne tager inden udgangen af 2018 stilling til, om og evt. i hvilket omfang de gældende regler for reklamer fremover skal finde anvendelse for indhold støttet af puljen. 

- Det skal sikres, at det støttede indhold anvendes af borgerne, og at indholdet efter en kortere periode stilles frit til rådighed for borgerne. Ansøgere skal i deres ansøgning redegøre for, hvorledes kravene sikres opfyldt, herunder hvornår og hvordan indhold vil være gratis til rådighed. 

- Der oprettes efter aftale med partierne bag medieaftalen et nyt nævn, som skal stå for fordeling af puljen. Nævnet lokaliseres i Vestdanmark. 

Streaming-tjenester 

Udbydere af streaming-tjenester pålægges at investere 2 pct. af deres omsætning i Danmark i form af direkte investeringer i nyt dansksproget indhold. Forpligtelsen skal gælde alle streaming-tjenester på det danske marked, herunder udenlandske tjenester, der retter deres aktiviteter mod Danmark. Der fastsættes en bundgrænse, således at virksomheder med en omsætning på under 375.000 kr. i Danmark fritages for forpligtelsen. Den nærmere udmøntning af ordningen aftales i efteråret 2018 mellem parterne bag medieaftalen. 

* Omlægning af støtten til trykte og internetbaserede nyhedsmedier 

Mediestøtteordningen skal omlægges med henblik på at gøre ordningen mere tidssvarende: 

- For at sikre platformsneutralitet ønskes momsfritagelsen for trykte aviser udvidet til at omfatte internetbaserede nyhedsmedier, når det nødvendige EUretsgrundlag evt. foreligger. Indtil da tilgodeses disse nyhedsmedier ved, at der etableres en overgangsordning i form af en pulje, som stiger gradvist i aftaleperioden til 67,6 mio. kr. til internetmedier. Det er en forudsætning, at medierne opfylder betingelserne for at kunne modtage produktionsstøtte. Puljen kan søges af såvel skrevne fritstående internetmedier som internetmedier, der er en del af et trykt nyhedsmedie. Støtten beregnes på baggrund af nyhedsmediets indtægter fra salg af digitale abonnementer/enkeltartikler. Tilskuddet pr. medie kan maksimalt udgøre 5 mio.kr. årligt. Evt. ikke anvendte midler overføres til hovedordningen. Supplementsordningen for fritstående internetmedier nedlægges. 

- Der kan fra Innovationspuljen fremover alene ydes støtte til etablering af nye medier og afprøvning af nye forretningsmodeller mv. Der kan således ikke længere ydes støtte til eksisterende mediers omstilling til ny teknologi mv. Egenfinansieringsgraden fastsættes til 50 pct. 

- Med henblik på at sikre en bedre balance mellem lokale, regionale og landsdækkende medier sænkes det maksimale tilskudsbeløb til hvert enkelt medie (”titelloftet”) til 11 mio. kr. For lokale og regionale medier fastsættes titelloftet dog til 17,5 mio. kr. Ved lokale og regionale medier forstås trykte medier, som har mindst 80 pct. af deres læsere i den pågældende region. 

- Der fastsættes et titelloft for trykte medier, som modtager støtte i medfør af supplementsordningen for trykte landsdækkende nyhedsmedier. Loftet fastsættes til 93,15 pct. af det beløb, som mediet modtog i tilskud i det senest afsluttede tilskudsår under distributionsstøtteordningen i henhold til lov om tilskud til distribution af dagblade. 

- Kravene til de medier, der kan få støtte, skærpes, så det i højere grad sikres, at mediestøtten ydes til nyhedsmedier, der har en almen interesse for den danske befolkning. Det betyder blandt andet, at mediet skal rette sig mod en bred kreds af brugere – og ikke bestemte erhvervs- eller faggrupper – og at det redaktionelle indhold skal omhandle en flerhed af emneområder med en vis ligelighed i behandlingen. 

- Der kan fortsat ydes støtte til nyhedsmedier, som helt eller delvist ejes af arbejdsgiver-, arbejdstager- eller brancheorganisationer og lignende, men fremover alene halv støtte i forhold til den nuværende ordning. 

- Nyhedsmedier, der er straffet for overtrædelse eller medvirken til overtrædelse af straffelovens bestemmelser om rufferi, kan ikke modtage tilskud i medfør af mediestøtteloven. Tilsvarende gælder, såfremt ledende medarbejdere ved nyhedsmediet er dømt for de nævnte overtrædelser af straffeloven. 

- Bladpuljen videreføres. 

- Der etableres en pulje på 25 mio. kr. med henblik på støtte til trykte distrikts- og ugeaviser i lyset af disse mediers betydning for nyhedsformidlingen i de lokale områder. Der fastsættes lavere krav fsva. antal årsværk og krav til omfanget af redaktionelt indhold end i hovedordningen. Alle støttemodtagere modtager samme beløb i tilskud. 

- Der påbegyndes i efteråret 2018 en undersøgelse af det konkurrencemæssige samspil mellem de traditionelle nyhedsmedier og magasiner. 

- De nærmere regler for fordeling af midlerne i mediestøtteordningerne fastsættes efter aftale med partierne bag medieaftalen. 

Støtte til dansk film 

Der skal sikres mere ensartede vilkår for finansieringen af dansk film. 

- DR’s og TV 2’s nuværende forpligtelse til at yde kulturstøtte til dansk film ophæves. Aftaleparterne pålægger i forbindelse med ophævelsen af filmforpligtelsen tv-stationerne, at de fortsat skal engagere sig i dansk producerede kort-, dokumentar- og spillefilm i et omfang svarende til det nuværende i forhold til antallet af titler fordelt på kort-, dokumentar- og spillefilm. For begge tv-stationer betyder det, at de fortsat vil være engagerede i dansk film, men at engagementet fremover finder sted på markedsvilkår. Nyordningen evalueres efter 2 ½ år. 

- Samtidig øges den øvrige filmstøtte med i alt 120 mio. kr. årligt. For at sikre mangfoldighed i dansk film skal der laves en ny ordning for fordelingen af de ekstra midler til filmstøtten. Af de ovennævnte 120 mio.kr. anvendes årligt 35 mio.kr. til regionale filmfonde udenfor hovedstaden. Ordningen skal sikre, at midlerne kan tilgå dansk film via andre veje end Det Danske Filminstituts filmstøtteordninger. 

- De nærmere rammer for dansk film fastlægges i den kommende filmaftale for 2019 og frem. 

Værditestordningen 

Ordningen for godkendelse af DR’s og de regionale TV 2-virksomheders nye tjenester, hvor disses public service-værdi afvejes i forhold til påvirkningen af markedet (værditestordningen) har i praksis stort set ikke været anvendt. For at sikre at ordningen fremover får reel betydning for vurderingen af DR’s og de regionale TV 2-virksomheders nye aktiviteter, skal DR’s og de regionale TV 2- virksomheders nye public service-kontrakter indeholde oversigter over eksisterende online-tjenester på internettet, som kan danne grundlag for vurderingen af, om nye planlagte online-initiativer i kontraktperioden udgør væsentlige ændringer, som skal værditestes. 

Lokalradio og -tv 

De gældende lokalradio- og lokal-tv-ordninger videreføres i aftaleperioden. 

- Dette betyder blandt andet, at lokal-tv-sendemulighederne udbydes efter de hidtil gældende regler, når de nuværende tilladelser udløber i 2019. Dog gøres internetdistribution til et vilkår eller et skønhedskriterium i forbindelse med fremtidige lokal-tv-tilladelser. 

- Der afsættes årligt 1 mio. kr. til SAML til fælles lokalradio- og tv-formål. 

- Den særlige uddannelsespulje til ikkekommercielt lokalradio og tv, som er en del af den ovennævnte pulje, nedlægges. 

Tilgængelighed for personer med handicap 

Det kommende direktiv om audiovisuelle medietjenester (”AVMS-direktivet”) vil indeholde krav om tilgængelighed til tv og streaming-tjenester for personer med handicap for både public service-aktører og private aktører. Der vil blive taget stilling til en ny samlet ændring af reguleringen af tilgængelighed, når direktivet skal gennemføres i dansk lovgivning. 

Der skal i de nye public service-kontrakter med DR, TV 2 og de regionale TV 2- virksomheder fastsættes krav om forbedring af tilgængeligheden af stationernes udbud. Finansieringen af nye tiltag finder sted inden for stationernes økonomiske rammer. Prioriteringen af nye tiltag, herunder brug af hjælpetjenester såsom tekstning, tegnsprogstolkning, synstolkning og oplæsning af undertekster samt brug af nye teknologier, finder sted i dialog med evt. brugerråd4. 

Liberalisering af reklamereglerne 

Det kommende AVMS-direktiv vil indeholde mere fleksible minimumsregler om reklamer, sponsorering, produktplacering mv. Der tages stilling til de fremtidige reklameregler, når AVMS-direktivet skal gennemføres i dansk lovgivning. Aftalepartierne er dog enige om, at der fremover skal være større frihed for tv-stationerne til at vælge, hvornår reklamer vises i løbet af dagen, og at der fortsat skal være forbud mod reklameafbrydelser og produktplacering i danske programmer. Implementeringen af reklamereglerne i AVMS-direktivet vil ske efter aftale med partierne bag medieaftalen. 

* Filmværksteder 

Et beløb svarende til det hidtidige tilskud til Station Next (6,9 mio. kr.) overføres til forhandlingerne om en ny filmaftale. Det fremtidige tilskud til Station Next skal fastsættes i sammenhæng med fastsættelsen af den offentlige finansiering af tilsvarende aktiviteter. 

* Medierapportering, kulturstatistik mv. 

Slots- og Kulturstyrelsens årlige rapportering om medieudvikling og udarbejdelse af mediestatistik mv. videreføres. 

Gennemførelse af aftalen 

Umiddelbart efter indgåelse af medieaftalen påbegyndes forhandlinger om nye public service-kontrakter for DR, TV 2 og de regionale TV 2-virksomheder samt udarbejdelse af udbudsbekendtgørelse fsva. den fjerde FM-kanal. Der fremsættes lovforslag vedrørende DR, FM4 og eventuelle øvrige ændringer i folketingssamlingen 2018/2019 (efteråret 2018) med henblik på ikrafttræden 1. januar 2019. 

Den nærmere udmøntning af den nye ordning, hvorefter udbydere af streamingtjenester pålægges at investere 2 pct. af deres omsætning i Danmark i form af investeringer i nyt dansksproget indhold, aftales i efteråret 2018 mellem parterne bag medieaftalen med henblik på, at ordningen kan træde i kraft 1. januar 2020. 

Genudbud af FM4 forventes at finde sted primo 2019, hvor også udarbejdelse af udbudsbekendtgørelser fsva. en ny radiokanal og en ny tv-kanal påbegyndes. Udbud af de nye kanaler forventes at finde sted i efteråret 2019. En mindre justering af reglerne for lokal-tv gennemføres i løbet af 2019. 

I 2019 revideres reglerne om Public Service-Puljen og støtten til trykte og internetbaserede nyhedsmedier (mediestøtte). Der fremsættes lovforslag vedrørende Public Service-Puljen og mediestøtte samt evt. øvrige ændringer i folketingssamlingen 2019/2020 (efteråret 2019) med henblik på ikrafttræden 1. januar 2020. Ændringer i bekendtgørelser udarbejdes parallelt hermed med henblik på ikrafttræden 1. januar 2020. Public Service-Puljen fordeles dermed i 2019 efter de gældende regler.

Ændringerne vedrørende udbud af FM4, udbud af den nye radiokanal og den nye tv-kanal, Public Service-Puljen, investeringsforpligtelsen for udbydere af streaming-tjenester og mediestøtte mv. skal forinden ikrafttrædelse notificeres for EU-Kommissionen. 

Midtvejs i aftaleperioden evalueres aftalen, herunder DR’s public service-kontrakt, med henblik på at sikre eventuelle justeringer i forhold til medieudviklingen mv.

Kilde: Kulturministeriet.

/ritzau/

 

Emneord: Børn og Medier, Medieaftale, Medieansvar, Mediepolitisk aftale, 290618
Kulturministeriet på DenOffentlige.dk Kulturministeriet
Aktivitet: Artikler: 57 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også