Her er hovedpunkterne fra Regeringsgrundlaget

Følgende er trekløverregeringens egne ord - skåret og renset for fyldord.   Skattestoppet skal fortsat udgøre rammen for skattepolitikken. I foråret 2017 vil regeringen med afsæt i den netop indgåede finanslovsaftale for 2017 og de reviderede konjunkturudsigter fremlægge en opdateret plan for de finanspolitiske rammer frem mod 2025 med udgangspunkt i:

• Et mål om at føre en politik, der øger beskæftigelsen med 55.000-60.000 personer og løfter velstanden med 80 mia.kr.

• Et mål om strukturelt at reducere udgiftstrykket.

• Et mål om en årlig basis realvækst i det offentlige forbrug på i udgangspunkt 0,3 pct. om året inden for rammen af et faldende udgiftstryk. Hertil kommer udgifter muliggjort af reformer, f.eks. SU, samt øgede investeringer i danskernes sikkerhed.

• Et mål om nye offentlige investeringer i infrastruktur, som øger grundlaget for vækst.

• Et mål om at reducere skattetrykket strukturelt.

• Et mål om balance på de strukturelle offentlige finanser.     Om arbejdsmarkedet: Vil lave nyt råd   Partnerskab om fremtidens arbejdsmarked (”Disruptionrådet”) Regeringen vil oprette et partnerskab, hvor arbejdsmarkedets parter, virksomheder, eksperter og relevante ministre skal drøfte og analysere fremtidens arbejdsmarked. Partnerskabet skal drøfte, hvordan vi sammen skal sikre et stærkt Danmark, hvor vi får grebet mulighederne i den teknologiske udvikling bedst muligt, og hvor alle kommer med i udviklingen og får del i den velstandsudvikling, som globalisering og ny teknologi giver os mulighed for. Partnerskabet skal samtidig drøfte, hvordan vi kan fastholde og udbygge et arbejdsmarked, som både er kendetegnet ved dynamik og ordentlige forhold, og hvor der ikke sker social dumping.   Det nye partnerskab skal i sit arbejde inddrage resultaterne af det arbejde, som finder sted i andre fora som f.eks. trepartsdrøftelserne om voksen- og efteruddannelse, Digitalt Vækstpanel og det nye Iværksætterpanel, såvel som viden fra arbejdsmarkedets interessenter og den relevante forskning.   Om unge og uddannelse Pulje til løft af de fagligt svageste elever i folkeskolen Der er brug for en ny måde at skabe resultater for de børn og unge, som i dag bliver tabt. 

Regeringen vil afsætte en pulje for elevløft på 500 mio. kr. over 3 år, som skal tilskynde skoler til en bedre indsats overfor de fagligt svageste elever, der har behov for at blive bedre til f.eks. dansk og matematik. Puljen skal målrettes omkring 100 skoler spredt i landet med mange elever med et lavt fagligt niveau. Midlerne fra puljen skal kun udbetales til skolerne, hvis de kan dokumentere, at de har løftet de fagligt svageste elevers niveau, særligt i dansk og matematik. Det vil give skolerne en ekstra tilskyndelse til at løfte de fagligt svageste og f.eks. til at udvikle og afprøve nye undervisningsmetoder. Det vil sætte øget fokus på, at alle børn bliver så dygtige, de kan.

  I 00’erne betød en tilsvarende meraktivitetspulje på sundhedsområdet, at sygehusafdelingerne udviklede nye metoder til at behandle patienterne hurtigere og bedre. Vi tror på, at det samme kan blive tilfældet, hvis vi giver samme mulighed til landets dygtige lærere og skoleledere.   Ungdomsuddannelserne En ekspertgruppe vil i starten af 2017 komme med anbefalinger til bedre veje til ungdomsuddannelserne – med fokus på de elever, der ikke er i stand til at gå den direkte vej. Regeringen vil som opfølgning på ekspertgruppens anbefalinger blandt andet komme med forslag til, hvordan flere unge får en ungdomsuddannelse, vælger den rigtige uddannelse første gang, og vælger uddannelser, der fører dem videre i job eller uddannelse.   Regeringen vil foreslå, at kommunerne får et entydigt ansvar for at hjælpe unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller til at komme i beskæftigelse. Regeringen har en ambition om et mere arbejdsmarkedsorienteret indhold i tilbuddene, som skal understøttes af en enstrenget finansieringsstruktur.   Dagtilbud Regeringen vil vi indføre et krav om dagtilbud for 3-årige tosprogede børn med behov for sprogstimulering.    Ungdomskriminalitet Regeringen vil gennemføre en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, så der kommer et helt nyt system for unge kriminelle. Der skal være en mærkbar reaktion, når unge begår kriminalitet, så de forstår, at alle handlinger har konsekvenser.   Men der skal også være et større spillerum til at skræddersy den mest effektive indsats, som kan hjælpe en udsat ung tilbage på rette vej – det gælder også, selv om man er under 15 år. Vi skal undgå, at unge havner i en hårdkogt kriminel løbebane.   Det nye system skal forankres i en samlet lovgivning, der skal gå på tværs af det sociale og strafferetlige system, og som skal fastlægge en klar fordeling af roller og ansvar mellem kommuner, politi og andre aktører. Der skal blandt andet i hver enkelt politikreds oprettes et Ungdomskriminalitetsnævn ledet af en dommer, der hurtigt, effektivt og under retssikkerhedsmæssigt betryggende forhold kan fastsætte en straksreaktion og iværksætte målrettede kriminalitetsforebyggende tiltag over for de 12-17 årige. Tiltagene skal være bindende for kommunerne.    En ny særlig Ungekriminalforsorg skal sørge for en konsekvent opfølgning.   Social kontrol Regeringen med afsæt i aftale om satspuljen blandt andet sætte fokus på en tidlig indsats over for børn og unge, som udsættes for æresrelaterede konflikter. Der skal være omgående hjælp at hente for dem, der oplever en stærk social kontrol og anden undertrykkelse, og støtte til unge, der offentligt siger fra – det skal være slut med krav, som krænker den enkeltes ret til selv at bestemme over sit eget liv.    Udsatte børn og unge Regeringen vil med afsæt i satspuljeaftalen for 2017 komme med forslag til initiativer målrettet udsatte børn og unge. Regeringen vil arbejde for, at midlerne anvendes til at investere i at udvikle, afprøve og forankre virksomme metoder og lovende praksis målrettet udsatte børn og unge, så tilgangen til denne gruppe i højere grad baseres på indsatser med dokumenteret virkning.   Vækst, nyt konkurrenceråd, skat og investeringer Regeringen vil fremlægge et vækstudspil med forslag om blandt andet at lempe skatter for virksomhederne. Det skal medvirke til at indfri regeringens målsætning om at øge væksten med 80 mia. kr.    Vækstudspillet vil blandt andet bygge på anbefalingerne fra det nye Iværksætterpanel og Digitalt Vækstpanel (tidligere Produktionspanel 4.0).   Der nedsættes et Råd om gode konkurrencevilkår, som får til opgave løbende at følge og efterse erhvervsvilkårene for virksomheder i Danmark. Rådet skal blandt andet se på skatte- og afgiftsregler, herunder selskabsskatten, personskatter, reguleringen generelt, rapporteringskrav mv.   Regeringen vil lette skatten, når virksomheder skal igennem et generationsskifte. Desuden vil vi indføre anvendelige, fleksible og robuste regler for succession til erhvervsdrivende fonde. Vi har allerede besluttet at sænke afgiften gradvist fra 15 pct. til 5 pct. i 2020, når en virksomhed overdrages til næste generation i familien eller en erhvervsdrivende fond. Regeringens ambition er at tage det sidste skridt frem mod 2025, så der ved overdragelse af en virksomhed slet ikke skal betales bo- og gaveafgift eller overdragelsesafgift.   Forsyningssektoren skal moderniseres Regeringen vil modernisere reguleringen med udgangspunkt i udspillet Forsyning for fremtiden – en forsyningssektor for borgere og virksomheder. Målet er lavere priser på el, vand og varme mv. for danske virksomheder og familier, og at fastholde den høje forsyningssikkerhed.   Erhvervslivet: Byrdestop, færre byrder og stærkere virksomhedsforum Regeringen vil udover byrdestoppet lette erhvervslivets byrder fra regulering med 4 mia. kr. fra 2015 til 2020 og i alt 6 mia. kr. frem mod 2025. Undtaget fra den yderligere lettelse frem mod 2025 er byrder som følge af EU-regulering.   Regeringen vil følge op på Produktivitetskommissionens anbefalinger om mindre regulering.   Regeringen ønsker at udvide mandatet til også at omfatte forenklingsforslag, der medfører et mindre provenutab for staten   Erhvervsrettet lovgivning skal derfor som hovedregel kun træde i kraft to gange om året, hhv. 1. januar og 1. juli. Det letter virksomhedernes arbejde med at holde sig orienteret om ny erhvervsrettet regulering.   Regeringen vil forenkle erhvervsfremmesystemet, så det bliver nemmere og mere overskueligt at anvende for iværksættere og virksomheder, samtidig med at der er fokus på kvalitet og effektivitet.    Danmark kan udnytte deleøkonomiens potentiale både som drivkraft for vækst og innovation og som løftestang til en bedre udnyttelse af kapitalapparat og naturressourcer. Deleøkonomien skal bidrage til, at væksten øges på en bæredygtig og smart måde. Regeringen vil i 2017 fremlægge en strategi herfor.    Regeringen vil nedsætte et iværksætterpanel. Det skal komme med forslag til, hvordan vi kan gøre det lettere og mere attraktivt for iværksættere at starte ny virksomhed, og hvordan flere nye virksomheder kan tage de næste skridt og vokse sig store. Iværksætterpanelet sammensættes af iværksættere, som har startet egen virksomhed, eksperter og repræsentanter fra erhvervslivet.    Digital vækst, ny teknologi og robotter Regeringen vil udarbejde en samlet strategi for Danmarks digitale vækst, der skal bringe Danmark i front, når det kommer til at udnytte de teknologiske muligheder. Strategien skal understøtte digitale vækstvirksomheder og dansk erhvervslivs digitale omstilling gennem fremtidssikret uddannelse, gode vilkår for investeringer og digital tillid samt en fokuseret erhvervsfremmeindsats. Regeringen vil på udvalgte områder tillade afprøvning af ny teknologi mv. i et begrænset geografisk område, når anvendelsen forudsætter ændrede offentlige regler.    Forskning Regeringen har det mål, at Danmark skal investere mindst 1 pct. af BNP i offentlig finansieret forskning. De store samfundsmæssige investeringer i forskning og udvikling skal skabe værdi for samfundet. En vigtig del af værdiskabelsen finder sted, når forskningsbaseret viden bliver omsat til innovation i virksomhederne og i den offentlige sektor. Derfor er det vigtigt, at den viden, der opbygges på universiteter, spredes effektivt – både gennem de forskningsbaserede uddannelser, gennem samarbejde med virksomheder og offentlige myndigheder og gennem udnyttelse af patenter mv.   Natur og landbrug Regeringen vil udlicitere en større del af skovdriften og fremlægge en plan herfor.    Regeringen vil komme med et udspil – Gastro 2025 – som sætter rammerne for en styrket udvikling af den danske gastronomi. Gastronomien skal bruges som løftestang for en styrket afsætning af danske fødevarer på eksportmarkederne, udvikling af bedre måltidsvaner, modvirke madspild og understøtte udviklingen af Danmark som en interessant turistdestination.    Forebyggelse: Sundhed og ernæring Regeringen vil på tværs af fødevare-, sundheds-, ældre-, undervisnings- og socialområdet iværksætte en målrettet indsats, der gennem oplysning skal understøtte danskerne i at tage bedre vare på eget liv i forhold til sundhed og ernæring.   Udflytning af statslige arbejdspladser Regeringen vil ved udvidelse af eksisterende eller ved oprettelse af nye statslige institutioner som udgangspunkt placere disse uden for Hovedstadsområdet, medmindre særlige grunde taler imod.   Regeringen vil i 2018 fremlægge forslag til yderligere udflytning af statslige arbejdspladser – baseret på erfaringerne med de allerede besluttede udflytninger.   Turisme: Flere attraktioner og højere fradrag Regeringen vil styrke turismen gennem en flerstrenget indsats. Vi skal blandt andet have en mere effektiv markedsføring, der er målrettet relevante målgrupper. Vi skal have bedre tilgængelighed, internet og skiltning i Danmark, så turisterne let kan komme til og rundt i Danmark. Der skal skabes bedre turistoplevelser i Danmark. Og turismekapaciteten skal øges, blandt andet ved at den aftalte modernisering af planloven skal gennemføres, ved et højere bundfradrag for udlejning af sommerhus og helårsbolig, og ved at regeringen vil foreslå en udvidelse af realkreditlånegrænsen for sommerhuse fra 60 pct. til 75 pct.   Regeringen vil undersøge mulighederne for forsøgsvist at undtage særligt udvalgte områder, hvor udlændinge kan købe sommerhuse i Danmark.   Regeringen vil tage initiativ til, at staten påbegynder salg af sine 16 campingpladser.   Telepolitik Regeringen vil udarbejde et telepolitisk udspil med forslag om at modernisere teleforliget fra 1999.   Planlov Regeringen vil gennemføre den aftalte modernisering af planloven, så kommuner, erhvervsliv og borgere får bedre rammer for at udvikle byer, boliger og virksomheder. Endvidere vil regeringen se på mulighederne for at forbedre borgernes retssikkerhed ved ekspropriation.   JobReform Det er ikke rimeligt, hvis den, der går på arbejde, tjener stort set det samme som den, der bliver hjemme med en overførselsindkomst. .... Beskæftigelsesindsatsen skal være mere nidkær, når fordelen ved at arbejde er for lille. Så skal medarbejdere i jobcentre bruge ekstra mange kræfter på at kontrollere, om de ledige er reelt jobsøgende. Regeringen vil derfor fremlægge en JobReform.    Regeringen vil sænke skatten for de laveste arbejdsindkomster, så gevinsten ved lavtlønnet arbejde bliver større.    Regeringen vil snarligt fremsætte lovforslag om indførelse af en midlertidig særlig jobpræmie målrettet langtidsledige, der kommer i arbejde.   Regeringen vil til brug for forhandlingerne om JobReform II fremlægge forslag, der markant mindsker antallet af danskere, der betaler topskat.   Boligskatter Ingen må opleve at blive beskattet ud af sin bolig. Hvis man har råd til at købe en bolig, så skal man også have råd til at blive boende, hvis ens situation i øvrigt ikke ændrer sig. Der er indgået en bred politisk aftale om et nyt vurderingssystem. Aftalepartierne er enige om at sigte efter hurtigt og senest inden 3. behandlingen af lovgivning om det nye ejendomsvurderingssystem at indgå en aftale om tryghed om boligbeskatningen. Derfor vil regeringen i starten af det nye år fremlægge et justeret forslag til en ny boligbeskatning med afsæt i udspillet Tryghed for boligejerne.   Pensionsreform Mange danskere sparer slet ikke op – eller sparer for lidt op – til deres alderdom. Det er uhensigtsmæssigt for den enkelte og for fællesskabet. Desuden betyder samspillet med offentlige ydelser, at pensionsopsparing i visse tilfælde ikke kan betale sig. Regeringen vil gennemføre en pensionsreform.   Voksen- og efteruddannelse Det næste trepartstema skal omhandle voksen- og efteruddannelse. Fokus vil være på at styrke og målrette mulighederne for ufaglærte og faglærte.    Veje og trafik Regeringen ønsker at gennemføre flere samfundsøkonomisk fornuftige investeringer i bedre infrastruktur. Det kan f.eks. være en ny midtjysk motorvej, en havnetunnel i København, en forlængelse af Hillerødmotorvejen og en motorvej til Kalundborg. Af disse projekter foreligger der i dag kun et færdigt beslutningsgrundlag for Kalundborg-motorvejen. Regeringen vil derfor tilvejebringe et beslutningsgrundlag for de øvrige projekter.   Regeringen ønsker at bygge videre på erfaringerne fra projektet for bygning af Kronprinsesse Marys Bro ved Frederikssund og undersøge mulighederne for hel eller delvis brugerfinansiering af konkrete nye infrastrukturprojekter.    Regeringen vil i de kommende år investere i en elektrificering af jernbanen på strækningerne Fredericia-Aalborg og Roskilde-Kalundborg. Strækningen Ringsted-Rødby elektrificeres som led i Femern-projektet.   Regeringen ønsker en markant udvidelse af brugen af udbud i jernbanetrafikken. På kort sigt ved at udvide det kommende genudbud i Midt- og Vestjylland,  40 — Regeringsgrundlag så det omfatter en større del af togtrafikken. På længere sigt gennem en samlet plan for udbud af togtrafikken i Danmark. Regeringen vil i 2017 indkalde Folketingets partier til forhandling med henblik på en samlet plan for at udvikle en moderne, effektiv og markedsorienteret jernbane   Regeringen ønsker en deregulering af taxilovgivningen, som kan fremme innovation og skabe konkurrence i erhvervet på priser og bedre service. En deregulering af taximarkedet vil desuden medføre teknologisk innovation på taxiområdet, der vil føre til en bedre udnyttelse af biler, der anvendes til persontransport med positive konsekvenser for trængsel og miljø.    Digitalisering Regeringen vil investere i digital infrastruktur. Nye generationer af NemID, NemLog-in og Digital Post.   Menneskerettigheder, internationalt samarbejde, udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik Regeringen vil i foråret 2017 fremlægge den første udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Den vil komme til at udgøre et helt centralt værktøj i forhold til at styrke koordinationen, samtænkningen og prioriteringen af vores udenrigspolitiske indsatser.    Regeringen vil aktivt arbejde for reformer i det multilaterale samarbejde og i de enkelte organisationer, så de hele tiden er i stand til effektivt at levere konkrete og efterspurgte resultater. Danmarks kandidatur til FN’s Menneskerettighedsråd i 2019-21 vil være en oplagt mulighed for at markere dansk politik på rettigheder og værdier.    Danmark skal bidrage til at præge den globale udvikling frem mod 2030. Derfor står FN’s Verdensmål centralt i dansk udviklingspolitik med fokus på de mål, hvor Danmark har særlige styrker. Vi skal samtænke alle vores instrumenter og inddrage al vores samfunds viden for at løfte de store opgaver. Vi skal bruge de offentlige bistandskroner til at få erhvervsliv, fonde, organisationer og vidensmiljøer med ud i verden.    Noget for noget princip Vi skal forbedre leveforholdene i flygtninges nærområder. Og vi skal forebygge migration gennem udvikling, investeringer og handel. Når vi hjælper et land med dets udvikling, skal vi også stille kra om tilbagetagelse af dets egne statsborgere.   Regeringen vil have et særligt fokus på at styrke det internationale samarbejde for at beskytte kristne minoriteter i verdens brændpunkter.